Vi forsker i både non-farmakologi og farmakologi for at skræddersy behandlingen til hver enkelt patient. Disse to tilgange er ofte gensidigt afhængige og sikrer den mest effektive behandling, der tager hensyn til patienternes præferencer og behov.

Non-farmalologisk behandling

Non-farmakologisk behandling er interventioner, som ikke anvender medicin. Det bruges allerede vid udstrækning i psykiatrien i dag. Det kan dreje sig om bl.a. psykoterapi, psykoedukation, miljøterapi, elektrokonvulsiv terapi (ECT), transkraniel magnetstimulation (TMS) og fysioterapi. Der opstår stadig flere nye non-farmakologiske interventioner.

Forskning inden for non-farmakologiske behandlings- og recovery-baserede tilgange er vigtig. Den skal tydeliggøre evidensgrundlaget for flere af disse relativt nye tilgange. Den skal også skabe flere ikke-medicinske tilbud til alle patienter på tværs af sektorer i Region Midtjylland.

Farmakologisk behandling

Der forskes også i farmakologisk behandling for at sikre den bedst mulige medicinske effekt i behandlingen. Lægemidlerne har generelt god effekt, men bivirkninger og manglende langtidseffekt er en stor udfordring. Psykiatrien forsker derfor i udviklingen af lægemidler og bidrager til både udvikling og klinisk afprøvning af nye lægemidler.

Psykiatrien ønsker at styrke forskningen i psykopatologi og målebaseret behandling for at øge dokumentationen af effektive og evidensbaserede behandlingsmetoder.

Psykopatologi

Psykopatologien beskriver de psykiske symptomer og adfærdstræk, som er grundelementerne i de psykiatriske diagnoser. Valide diagnoser er afgørende både for forskning og klinisk praksis og opnås gennem det psykiatriske diagnostiske interview, der sikrer standardiserede data.

WHO har udviklet sådanne interviews, som både findes til forskningsbrug (SCAN) og en kortere version til klinisk brug (PSE).

Målebaseret behandling

Ved målebaseret behandling forstås behandling af psykisk sygdom, der er støttet af jævnlige målinger af bl.a. symptomer, bivirkninger til behandling, funktionsniveau og trivsel. Målingerne foretages via ratingskalaer, der enten udfyldes af patienten selv eller af sundhedspersonalet.

Forskningen på dette område fokuserer særligt på psykometrisk validering og klinisk implementering af ratingskalaer.

I det overordnede perspektiv sigter vi på at forbedre livskvaliteten for patienter i psykiatrien ved at fokusere på hele patientforløbet, fra forebyggelse til rehabilitering og recovery.

Tidlig intervention omfatter sundhedsaktiviteter, der sigter mod at forebygge sygdomme og psykosociale problemer, fremme sundhed og identificere risici tidligt. Primær forebyggelse forhindrer sygdomme, sekundær forebyggelse opsporer og begrænser sygdom og risikofaktorer tidligt, og tertiær forebyggelse adresserer tilbagefald, forværring og kroniske tilstande.

Rehabilitering fokuserer på at reducere funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom. Individuelle forhold tages i betragtning med det formål at genoptræne, vedligeholde og styrke mestringsevnen og social aktivitet for at forbedre livskvaliteten.

Den gennemsnitlige levetid for personer med psykiske lidelser er markant kortere end for resten af befolkningen. Det skyldes delvist faktorer, der er direkte relateret til deres psykiske tilstand, herunder øget selvmordsrisiko og tendens til stofmisbrug.

Desuden lider en betydelig andel af psykiatriske patienter af somatisk komorbiditet, der betyder, at de har flere sygdomme samtidig.

Patienter med svære psykiske lidelser kan have en høj forekomst af somatiske sygdomme som f.eks. diabetes og hjertekarsygdom. Dette har store konsekvenser for patienterne i form af nedsat funktionsniveau, livskvalitet og forventet levetid grundet underdiagnostik og underbehandling af de somatiske sygdomme.

For at sikre sammenhængende behandling af multisyge patienter er der behov for koordinering på tværs af specialer og sektorer.

Trods årtiers forskning er årssagssammenhængen for psykiske sygdomme fortsat uklar. Det vanskeliggør forebyggelse, diagnostik og individualiseret behandling. Psykiatrien har derfor et stort fokus på forskning i sygdomsmekanismer.

Det betyder en øget forskning i at identificere og påvise særlige risikofaktorers betydning for udvikling af psykiske sygdomme i den primære og den sekundære sektor. Der er også fokus på, hvilke biogenetiske markører der øger risikoen for udvikling af psykisk sygdom.

Denne forskning foregår i høj grad i faglige samarbejder og ligger i spektret mellem grundforskning og anvendt klinisk forskning.

Psykiatrien skal omsætte de mange nye digitale muligheder til nye forskningstilgange.

Det omfatter anvendelsen af nye behandlingsmuligheder som kunstig intelligens/maskinlæring, Virtual Reality, internetbaseret behandlingstilbud og digitalisering af ratingsscales. Men også digitale værktøjer til formidling af viden på flere platforme og målrettet specifikke modtagere, eksempelvis videobaseret træning for medarbejdere.

Digitalisering skal også bidrage til en bedre anvendelse af data til forskning og muligheden for en lettere koordinering med andre forskere og samarbejdspartnere.