26.06.2023

Vil du – sammen med vores chefsygeplejerske – lede en afdeling med et godt arbejdsmiljø og dedikerede medarbejdere, der har fokus på fagligt gode patientforløb? Har du lyst til at samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer? Og vil du sætte dit præg på udviklingen af Regionspsykiatrien Horsens og Psykiatrien i Region Midtjylland generelt? 

Så er det dig, vi leder efter som cheflæge i Regionspsykiatrien Horsens. 

Du bliver en del af Regionspsykiatrien Horsens' afdelingsledelse. Sammen sætter I retning for afdelingen og sikrer kvalitet i patientbehandlingen og driften – i tæt samarbejde med afdelingens funktionsledere. 

Du får også en vigtig rolle, når det handler om udviklingen af hele Psykiatrien i Region Midtjylland og i implementeringen af strategiske beslutninger – både lokalt og på hospitalsniveau. 

Vi tilbyder et job i en afdeling, hvor der er: 

  • høje faglige ambitioner og et stort fokus på forbedringsarbejde 
  • et tæt ledelsessamarbejde med chefsygeplejersken og vores øvrige afdelinger i Psykiatrien 
  • en stærk tværfaglig kultur, hvor vi understøtter og hjælper hinanden
  • høj tilfredshed hos patienter og i medarbejdertrivselsundersøgelser
  • fokus på det gode patientforløb i et tæt, konstruktivt og fleksibelt samarbejde med bosteder, kommuner og somatikken
  • et godt uddannelsesmiljø for alle vores faggrupper. 


Vi er netop ved at udvide afdelingen med endnu et sengeafsnit, der åbner i 2024, og her kan du være med til at sætte dit præg.

Du får derudover medindflydelse på en masse spændende udviklingsprojekter i hospitalet – f.eks. fælles kompetenceudvikling og en række nyoprettede, faglige ekspertudvalg, som udvikler og sikrer vores faglige kvalitet i Psykiatrien. 

Du kan finde resten af jobopslaget her.