Fra levede erfaringer til erfaringskompetencer

Peer-medarbejder og patient

Peer-uddannelsen er for mennesker, som har personlig erfaring med

  • psykisk sårbarhed
  • livet som bruger af social- og/eller behandlingspsykiatrien
  • recovery

På peer-uddannelsen tages der udgangspunkt i de studerendes egne personlige erfaringer. Uddannelsens overordnede formål er at gøre de studerende i stand til at omforme levede erfaringer til erfaringskompetencer, der kan anvendes i arbejdet som støtte for andre med psykisk sårbarhed. Peer-medarbejdere kaldes nogle steder for recovery-mentorer. Recovery betyder "at komme sig".

Om uddannelsen


Undervisningen foregår over 13 uger. Som en del af uddannelsen indgår der efterfølgende en 13 ugers praktik, hvor den studerende får mulighed for at prøve sine nye kompetencer af i praksis.

Uddannelsen er delt op i 7 moduler:

  • Peer-faglighed og erfaringskompetence
  • Recovery og empowerment
  • Stil skarpt på dig selv - en vej til recovery (bedring)
  • Diagnosemestring, sorg, krise og stigma
  • Livshistoriefortælling
  • Kommunikation og konflikthåndtering
  • Roller og grænser

Uddannelsessteder


Peer-medarbejdere uddannes på recorveryskolerne i Viborg, Randers, Aarhus og Skanderborg Kommune. I efteråret 2023 kører uddannelsen også i Herning Kommune.

Læs mere om de enkelte uddannelsessteder:

Peer-uddannelsen i Viborg

Peer-uddannelsen i Randers

Peer-uddannelsen i Aarhus

Peer-uddannelsen i Skanderborg

Peer-uddannelsen i Herning