Vi holder gerne oplæg for jeres afdeling eller gruppe. Sammensæt selv et program med de emner I har brug for eller book os til et skræddersyet kursus/workshop.
Take Away Menu
Vi holder gerne oplæg eller undervisning for jeres afdeling eller gruppe. Sammensæt selv et program med de emner I har brug for. Se alle emner i vores Take Away Menu.
Hvordan kan biblioteket understøtte dig i dit arbejde? Vi giver en kort intro-duktion til vores tilbud.
Varighed ca. 15 minutter.
Vi gennemgår mulighederne i den digitale portal til hospitalets e-ressourcer.
Varighed ca. 15 minutter.
Gennem ClinicalKey har I adgang til ca. 1000 bøger, som man kan søge i og se direkte på mobil eller tablets. Vi viser, hvordan I udnytter mulighederne.
Varighed ca. 15 minutter.
Vi giver en introduktion til UpToDate, som er et opslagsværk med nyeste evidens på en lang række kliniske specialer.
Varighed ca. 15 minutter.
Udnyt potentialerne i din smartphone og tablet ved at anvende apps til både UpToDate og ClinicalKey. Vi viser dig hvordan!
Varighed ca. 15 minutter.
Vi fortæller om de forskellige typer af OA og viser jer, hvordan I via PURE kan gøre jeres artikler tilgængelige via grøn OA.
Varighed ca. 15 minutter.
Vi gennemgår forskellige søgeteknikker og viser forskellen på almindelig quick'n'dirty søgning og systematisk søgning med MeSH-termer. Hvordan finder man balancen mellem at finde det relevante og undgå unødig støj?
Varighed ca. 30 minutter.
Vi gennemgår forskellige søgeteknikker og viser forskellen på almindelig quick'n'dirty søgning og systematisk søgning med CINAHL Headings. Hvordan finder man balancen mellem at finde det relevante og undgå unødig støj?
Varighed ca. 30 minutter.
Vi viser jer, hvordan I nemt og hurtigt kan knytte jeres videnskabelige publikationer til et ORCID iD og få jeres opdaterede H-index.
Varighed ca. 15 minutter.
Det kan være uoverskueligt at skulle finde et tidsskrift at publicere i. Vi giver en række tips til at finde relevante tidsskrifter, og fortæller hvad der kendetegner de tidsskrifter, du bør undgå.
Varighed ca. 15 minutter.
Kurser/Workshop
Vi laver gerne et skræddersyet kursus til din afdeling, afsnit eller faglige gruppe.
Det kan f.eks. være en uddybning af et af emnerne fra Take Away Menuen eller kursus/workshop i litteratursøgning i:
- PubMed
- Cinahl
- Embase
- PsycInfo
- Cochrane