Afdeling for Depression og Angst varetager uddannelse af yngre læger i introduktionsstilling og H1- og H2-forløb i uddannelse til speciallæge i psykiatri, under uddannelse til alment praktiserende læger samt yngre læger i basisforløb.


Formål

  • At kunne vurdere og behandle patienter med de mest almindelige voksenpsykiatriske lidelser.
  • Under supervision at kunne behandle akutte psykiatriske tilstande.
  • At kunne agere ifølge ”Lov om Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien”.


Indhold

Man tilknyttes et akut modtagesengeafsnit, som modtager unipolært depressive patienter samt personlighedsforstyrrede patienter med selvskadende adfærd.

Man indgår i det daglige kliniske arbejde, som omfatter: 

  • Varetagelse under supervision af egne forløb og evt. fremlæggelse af disse i forbindelse med behandlingskonferencer.
  • Diagnostisk udredning og behandling af de patienter, der modtages på afsnittet, herunder udfærdigelse af behandlingsplaner under supervision.
  • Håndtering af akutte psykiatriske problemstillinger, herunder opnå viden om og erfaring med anvendelse af psykiatriloven.
  • Afslutning af behandlingsforløb og overdragelse af det videre forløb til næste behandlingsindstans (ambulant enhed, praktiserende læge) samt samarbejde med kommunen.
  • Udfærdigelse af epikriser.

 

Kompetencer 

Kompetencer der skal erhverves omhandler:

  • anamnese
  • objektiv psykiatrisk undersøgelse
  • samarbejde med andre faggrupper
  • sammenfatning og diagnostisk formulering i journal og epikrise 
  • indikation for og iværksættelse af psykofarmakologisk og anden behandling og opfølgning på behandling
  • kendskab til etablerede tilbud til børn af psykisk syge forældre

 

Varighed

Varigheden af opholdet er 10 dage, heraf én dag i følgevagt (med tilhørende afspadsering).

Under opholdet tildeles den uddannelsessøgende en klinisk vejleder i Afdeling for Depression og Angst, som skal sikre, at den uddannelsessøgende præsenteres for opgaver og forløb, som er relevante for de i tjeklisten nævnte kompetencer.

Forventninger

Det forventes, at den uddannelsessøgende deltager i og eventuelt forestår patientsamtaler. Endvidere forventes deltagelse i relevante møder og konferencer. På følgevagten skriver den uddannelsessøgende mindst en indlæggelsesjournal og mindst en epikrise. Under opholdet drøfter den uddannelsessøgende overvejelser vedrørende diagnostik og behandling med vejlederen.

Kontaktoplysninger


Ledende overlæge med uddannelsesansvar
Inge Alice de Miranda
Tlf: 3054 7980
ingedemi@rm.dk


Ledende overlæge med uddannelsesansvar

Mette Viller Thorgaard
Tlf: 5148 0778
metthorg@rm.dk


Uddannelseskoordinerende Yngre Læge
Tuan Dang Nguyen
tuanng@rm.dk

Afdelingsledelse


Cheflæge
Farahna Harees 
pernhare@rm.dk


Chefsygeplejerske

Maja Moeslund Skau
majska@rm.dk