Psykiatrisk Mobilteam i Gødstrup
Læs om Psykiatrisk Mobilteam i Regionspsykiatrien Gødstrup og om kriterier for visitation. Henvisninger skal ikke via PCV.
Formål
Psykiatrisk Mobilteam i Regionspsykiatrien Gødstrup er et subakut tilbud til patienter over 18 år. Vi besøger som udgangspunkt patienten i eget hjem.
Der er i teamet tilknyttet en lægefaglig konsulent.
Psykiatrisk Mobilteam:
- er et alternativ til indlæggelse både som en afkortende og forebyggende indsats
- tilbyder behandling til personer, der oplever sygdomsgennembrud enten ved graviditet eller efter fødselsforløb.
Det tilbyder vi
- Hjemmebesøg af to kontaktsygeplejersker
- Et kort og sygeplejefagligt forløb i 4-6 uger, samt evt. medicinsk behandling
- Vi tilbyder inddragelse af pårørende
- Vi inddrager relevante samarbejdspartnere i behandlingen.
Kriterier for visitation
- Egen læge skal fortsat varetage en evt. behandling af somatisk lidelse
- Henviser har ansvar for at FMK er opdateret, samt at der er taget nye blodprøver og EKG
- At forløbet er et alternativ til indlæggelse eller fødselskvinder som tidligere beskrevet
- At patienten har adresse i Herning, Ikast-Brande eller Ringkøbing-Skjern kommune
- Inden henvisning sendes skal der tages stilling til eventuel selvmordsrisiko, misbrug og voldsrisiko.
Praktisk information
- Henvisning kan ske fra:
- Praktiserende læge
- Privatpraktiserende psykiater
- Fagpersoner i sundhedsvæsnet
- Vi opfordrer til telefonisk kontakt på 7847 4540 inden henvisning sendes.
- Henvisninger sendes direkte til 660061M RPG psykiatrisk akutteam - Gødstrup (udenom PCV).
Kontakt
Adresse
Psykiatrisk Mobilteam
Regionspsykiatrien Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning