Nyt interviewredskab skal sikre systematisk indsats mod selvskade
Et nyt interviewredskab skal sikre en mere systematisk tilgang til registrering og behandling af selvskade i psykiatrien, med fokus på at forbedre behandlingen.

19-11-2024
Selvskade skal tages alvorligt
Selvskade kan have langvarige konsekvenser for patienter, både fysisk og psykisk. For mange bliver det en måde at håndtere svære følelser, men det kan føre til forværring af den underliggende psykiatriske lidelse, flere indlæggelser, øget selvmordsrisiko og overdødelighed. Trods selvskades alvor mangler der ofte systematik i, hvordan det bliver registreret og behandlet.
Afdelingslæge Jesper Nørgaard Kjær fra Afdeling for Psykoser ved Aarhus Universitetshospital er en del af et forskningsprojekt, der skal ændre på dette.
Med udviklingen af et nyt interviewredskab, Transdiagnostic Self-Injury Interview, håber han at forbedre behandlingen af selvskade og sikre, at patienterne får den hjælp, de har brug for.
Vi vil skabe en mere målrettet indsats, hvor selvskade bliver taget alvorligt og behandlet på lige fod med andre psykiatriske symptomer.
Jesper arbejder fire dage om ugen som kliniker og bruger 20 procent af sin tid på forskning, primært inden for selvskadeområdet.
Manglende systematik
Ifølge Jesper Nørgaard Kjær mangler der et systematisk redskab, der kan bruges til at screene og følge op på selvskade.
– Selvskade findes hos mellem 20-30 procent af patienterne i psykiatrien, men der bliver ikke rigtigt spurgt ind til det systematisk, siger han.
– Der er allerede lavet omkring 30 redskaber, men de er ofte enten for korte og upræcise eller for lange og tidskrævende til at passe ind i en klinisk hverdag, fortæller han.
Et nyt redskab
Jesper Nørgaard Kjær og en gruppe forskere fra Forskningsenheden ved Afdeling for Psykoser besluttede derfor at udvikle et nyt redskab: Transdiagnostic Self-Injury Interview.
– Vi lavede et pilotstudie i 2022 med 50 patienter, og det viste, at vi kunne samle relevant viden omkring selvskade på relativt kort tid, siger Jesper.
Redskabet er blevet testet på patienter med forskellige diagnoser som skizofreni og ADHD, og der arbejdes nu på at inkludere flere diagnosegrupper, såsom bipolar lidelse, depression og angst.
Projektet har modtaget en bevilling på 1,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond, som skal bruges til at samle data over halvandet år. Dataindsamlingen foretages af to sygeplejersker på fuld tid, som dækker alle psykiatriske afsnit på Aarhus Universitetshospital.
– Vi har som mål at samle data fra omkring 300 patienter, siger Jesper og tilføjer, at projektet løber frem til august 2025.
Fokus på tankeprocesser
En vigtig del af det nye redskab er, at det også spørger ind til tanker om selvskade.
– Når vi spørger ind til selvmordstanker, spørger vi jo ikke kun om handlinger, men også om, hvor meget tankerne fylder, forklarer Jesper Nørgaard Kjær.
Han påpeger, at mange patienter måske tidligere har haft selvskade, men at tankerne stadig fylder meget, selvom de ikke længere handler på dem.
– Det er vigtigt at få dokumenteret det, så patienterne kan få hjælp til at håndtere tankerne på en anden måde, siger han.

Implementering og fremtidsudsigter
Når resultaterne fra studiet foreligger, håber Jesper Nørgaard Kjær på, at redskabet kan implementeres i klinikken allerede i efteråret 2025.
– Vi arbejder sideløbende med et uddannelsesprojekt, hvor vi optager videoer til at undervise personalet i at bruge redskabet, forklarer han.
Han håber, at redskabet vil gøre det nemmere for personalet at identificere og behandle selvskade hos patienterne.
Det vil forhåbentlig betyde, at patienterne oplever, at de bliver hørt, og at deres selvskade bliver taget alvorligt.
Jesper understreger, at projektet også kan hjælpe med at finde de patienter, hvor selvskaden ikke bliver mindsket trods behandling af deres primære diagnose.
– Det kan være, at der skal andre former for behandling til, såsom dialektisk adfærdsterapi, som er særligt rettet mod selvskade, siger han.
En klinisk forskers hverdag
Jesper Nørgaard Kjær er først og fremmest kliniker, men han finder stor værdi i at kombinere klinisk arbejde med forskning.
– Jeg synes, det er rigtig spændende at arbejde med klinisk forskning, fordi det står meget tæt på min dagligdag, fortæller han.
Med projektet håber han at skabe et meningsfuldt redskab, der ikke kun registrerer selvskade, men også forbedrer behandlingen.
– Det giver håb i forhold til nogle af de komplicerede patientforløb, vi ser i klinikken, siger han.
Jesper fremhæver, at forskningsprojektet ikke kunne lade sig gøre uden den store opbakning fra hans kolleger og ledelsen på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien.
– Vi er blevet taget rigtig godt imod på alle afdelinger, og sygeplejerskerne har været fantastiske til at inkludere patienterne, som også synes, det er meningsfuldt at bidrage til forskning, afslutter han.
Håbet er at redskabet vil blive en fast del af psykiatrien i fremtiden og være med til at sikre, at patienter med selvskade bliver hørt, forstået og hjulpet på den bedst mulige måde.