Handlinger

Øget deltagelse og patientinvolvering i forskningsprojekter

For at øge patientinvolveringen i forskningsprojekter, vil vi oprette en arbejdsgruppe. Gruppen skal udvikle konkrete tiltag for meningsfuld inddragelse af patienter, herunder:

  • øge patientinvolvering i planlægningen og udførelsen af forskningsprojekter
  • oprette en arbejdsgang, der sikrer, at patienterne får et tilbageløb ift. den forskning, de har været med til at bidrage til
  • give bedre mulighed for at kvalificere forskning og bidrage med ønsker til ny forskningsviden
  • evt. udnytte digitale understøttende redskaber til at bringe forskning, patienter og pårørende tættere sammen.

Større geografisk spredning i patientdeltagelse

Psykiatrien sigter mod at inkludere flere patienter i forskning ved at opbygge en struktureret infrastruktur. Hver regionspsykiatrisk afdeling skal have koordinatorer, der sikrer effektive arbejdsgange og dialog med forskningsledere. Dette skridt er del af en bredere strategi, der inkluderer nye ansættelser og standardiserede processer for at fremme patientinvolvering i forskningsprojekter.