Om fagområdet

Planlægning består af en kompetent og dedikeret gruppe medarbejdere, der arbejder inden for planlægning og projektstyring af både organisatoriske, kliniske og byggefaglige opgaver i Psykiatrien.

Vores personalesammensætning spænder bredt over AC’ere i statskundskab, folkesundhedsvidenskab, jura m.fl. Aldersdiversiteten er stor, og vi har både nyuddannede og medarbejdere med mange års erfaring. 

Ledelse

Anlægs- og planlægningschef Hans Salling Petersen er leder af Planlægning.  

Teams 

Fagområdet Planlægning består af tre teams med hver sine arbejdsområder: 

  • Byggeri og Anlæg  
  • Planlægning 
  • Tværsektorielt samarbejde 

Fysiske rammer

Psykiatristaben er fordelt på tre adresser. Det er dog ikke alle fagområder, der har medarbejdere på alle adresser. 
Viborg (Tingvej): fri parkering, åbent kontormiljø, flexrum, personalestue og en kantine i Regionshuset, hvor du kan købe mad og drikke. 
Skejby: åbent kontormiljø og Café Vest, hvor du kan købe mad og drikke.  
Gødstrup: fri parkering, åbent kontormiljø, flexrum, personalestue og Havens Café, hvor du kan købe mad og drikke.  

Samarbejdspartnere 

Fagområdet Planlægning samarbejder med alle kliniske afdelinger i Psykiatrien i Region Midtjylland, andre fagområder i Psykiatristaben, koncernstabene i Region Midtjylland, somatiske hospitaler, kommuner, andre regioner, almen praksis og politiet.

Arbejdsopgaver

Planlægning løser en bred portefølje af opgaver og beslutningsoplæg. Herunder kan du se, hvad vi laver i hvert team.

Få indblik i Psykiatriens dagligdag

I Psykiatristaben har vi et tæt samarbejde med både klinikker og sengeafsnit. Du kan følge med på Psykiatriens Instagram profil Psykiatriens Ansigter, hvor vi giver et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i Psykiatrien.

Profilen bliver ofte styret af vores medarbejdere, og du kan genbesøge deres takeovers under vores højdepunkter.

Trivsel og tryghed

Arbejdsmiljø 

Vi har et arbejdsmiljø, hvor stærk faglighed og en professionel tilgang til opgaver går hånd i hånd med sociale relationer og en afslappet omgangstone. Det er vigtigt for os, at alle trives og føler sig som en del af fællesskabet. Med humor og en imødekommende atmosfære skaber vi rum for, at vi kan sparre og støtte hinanden.  

Ledelsesstilen og samarbejdet i fagområdet er præget af høj inddragelse, tillid og indflydelse. Medarbejderne oplever stor autonomi i opgaveløsningen og får frihed til selv at finde de bedste løsninger og tilgange.

I Psykiatristaben arbejder vi aktivt for et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Vores arbejdsmiljøgruppe, med repræsentanter fra ledelse og medarbejdere, har fokus på både fysiske og mentale rammer.

TRIO-møder sikrer løbende samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter om det gode arbejdsmiljø og evt. udfordringer. Hvert andet år gennemfører vi en TrivselsUndersøgelse og LedelsesEvaluering (TULE) for at styrke arbejdsmiljøet og ledelsen. 

Dine kolleger

Vi er gode til at tage imod nye medarbejdere og sikre, at de hurtigt bliver sat ind i opgaverne i teamet. Der er en stærk vilje til at hjælpe, og vi møder hinanden med åbenhed og imødekommenhed. Spørgsmål bliver taget godt imod, og vi gør en indsats for at integrere nye kollegaer både fagligt og socialt, så de føler sig som en naturlig del af kulturen fra start.

Jens Grauballe Jens Grauballe

"Arbejdsmiljøet er præget af stor gensidig faglig respekt, koblet med en utrolig lun og uformel omgangstone. Og så er det ekstraordinært, hvordan der skabes muligheder og rum for det sociale – også udenfor arbejdstid."

- Jens, chefkonsulent i Byggeri og Anlæg

Introduktionsforløb

Som ny medarbejder i Psykiatristaben bliver du taget godt imod med et grundigt og struktureret introduktionsforløb, der sikrer en tryg og lærerig opstart. Forløbet inkluderer: 

  • Onboarding med program til dine første dage
  • Fælles morgenbrød med dine kolleger
  • Fælles introduktion, både til Psykiatristaben og Psykiatriens organisation
  • Hands-on oplæring: Sidemandsoplæring, løbende 1:1-møder og mentorordning, så du får faglig og social støtte
  • Formelle introduktioner: 
    • Velkomstmøde med din leder
    • Introduktion til arbejdsmiljøorganisation, ESDH-systemer, e-Dok, administrative pligter og mere
    • Træning i kontorergonomi og hjerte-lunge-redning
  • Forundringssamtale efter 3 måneder, hvor vi sammen evaluerer opstarten og justerer, hvor der er behov. 

Som en del af vores mentorkultur får du en kollega, der fungerer som mentor og hjælper dig godt i gang både fagligt og socialt. Vi sikrer, at du hurtigt bliver en del af teamet gennem walk-and-talks eller lignende sociale initiativer. 

Pernille de-la-Motte Hansen Pernille de-la-Motte Hansen

"Som nyuddannet er det fantastisk at starte i et team, hvor der er en høj grad af tryghed, og hvor mine kollegaer italesætter fejl på en naturlig og konstruktiv måde. Det skaber en stor sikkerhed i ens egen opgaveløsning og giver plads til at udvikle sig."

- Pernille, AC-fuldmægtig i Planlægningsteamet

 

Work-life-balance

Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet 8.00-15.30 med mulighed for fleksible arbejdstider (FLEX-tid) under hensyntagen til opgaven og det kollegiale fællesskab. Du har også mulighed for hjemmearbejdsdage i det omfang opgaverne tillader det.  

Vi er også opmærksomme på, hvor du er i livet mht. balancen af arbejde og privatliv, eksempelvis ved at bringe og hente børn.

Personalegoder  

Vi afholder fælles julefrokost for hele Psykiatristaben samt adskillige flere arrangementer for det samlede fællesskab.  
 
Der er desuden personaleforening i både Viborg og Gødstrup, der tilbyder flere arrangementer og rabatordninger.  

Løn  

Vi tilbyder løn efter overenskomst og lønforhandling. 

Muligheder for faglig udvikling

Vi tilbyder en afvekslende hverdag, hvor der både er plads til fordybelse og mulighed for faglig sparring med kollegaer. Du har stor frihed til at planlægge din egen tid, så der skabes en god balance mellem fordybelsesopgaver og mødeaktiviteter. 

For at styrke forståelsen for organisationens arbejde, er der også mulighed for at komme i praktik i de kliniske afdelinger. Det giver et værdifuldt indblik i, hvordan arbejdet fungerer på tværs af Psykiatrien. 

Kurser og videreuddannelse 

Vi prioriterer løbende faglig udvikling, og der er rig mulighed for at tilmelde sig kurser – eksempelvis i PowerPoint eller Microsoft 365. Derudover tilbyder vi videreuddannelse gennem Psykiatriakademiet, som kan aftales i dialog med din leder. 

Karriere 

Vi understøtter forskellige karriereveje, så du kan udvikle dig i den retning, der passer bedst til dine interesser og kompetencer. Nogle af de typiske stillinger og udviklingsmuligheder inkluderer: 

  • AC-medarbejder
  • Specialkonsulent
  • Chefkonsulent
  • Faglig koordinator
  • Bygningskonstruktør
  • Projektleder.

Find kurser og uddannelser

Psykiatriakademiet.rm.dk er vores digitale kursuskatalog og uddannelsesunivers. Her kan du også finde inspirationshistorier, hvor du kan møde medarbejdere og høre om deres karriereveje i Psykiatrien.

På Psykiatriakademiet kan du dykke ned i introduktionssporene for de forskellige faggrupper.

Ledige jobs

Du kan se alle ledige jobs i Psykiatrien her: