Kort om Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers er en forholdsvis lille organisation med cirka 200 medarbejdere. Vores afdeling er en del af Psykiatrien i Region Midtjylland, der har hovedsæde i Viborg.

Vi varetager udredning og behandling af patienter med psykiatriske sygdomme i de fire kommuner: Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov. 

Behandlingen foregår både ambulant og under indlæggelse. Vi har lokaler i Randers, Rønde, Ebeltoft, Grenå og Hammel.

Hvad tilbyder vi nye medarbejdere

Når du starter som ny medarbejder i Regionspsykiatrien Randers skal du vide, at vi har en lang række tilbud, der skal medvirke til, at du fungerer og befinder dig bedst muligt - også på lang sigt.

Her kan du se nogle af vores tilbud:

  • Introduktionsprogram
  • Uddannelsesprogram
  • Mentorordning
  • Supervision
  • Planlagt undervisning
  • Ad hoc vejledning
  • Kompetencegivende kurser
  • Efter- eller videregående uddannelser.