Organisation

MED-organisationen:

Du kan kontakte HMU’s formandskab, hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til HMU.

Formand for HMU

Sygeplejefaglig direktør
Jannie Falk Bjerregaard
Telefon: 2843 1334
Mail: jannbj@rm.dk

Næstformænd for HMU

FTR

Henrik Ørskov Larsen

Mail: henrilse@rm.dk

Telefon: 2094 2571

TR

Peder Appel Würtz

Mail: peder.wuertz@psykiatrien.rm.dk

Telefon: 2177 8789

Kontaktperson for spørgsmål vedr. HMU

Kim Centio

Psykiatristaben

Chefkonsulent

Mail: kim.centio@ps.rm.dk

Telefon: 2933 5766

Dagsordener og referater

Se alle
  • Udvalg: HMU Psykiatrien
  • Mødedato: 23. april, 2025 kl. 11:30
  • Mødested: B4, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

 


Sagnr.: 1-13-3-1-25

1. Godkendelse af dagsorden og referater (11.30 - 11.35)

Det indstilles, at HMU

  • godkender dagsorden for mødet
  • godkender vedlagte referat

Beslutning

Jannie Falk Bjerregaard bød velkommen og orienterede om prioritering af dagsorden for at sikre plads til høringsdrøftelsen. Efterfølgende var der en kort præsentationsrunde.


HMU besluttede

  • at godkende dagsorden og referat
Sagnr.: 1-13-3-1-25

2. Konstituering af nyt HMU (11.35 - 11.40)

Det indstilles, at HMU

  • konstituerer sig som nyt HMU

Sagsfremstilling

Der er udpeget en ekstra repræsentant fra valggruppe B fra de faglige organisationer. Formandskabet har besluttet at lade denne repræsentant formelt indgå i HMU. Dette bl.a. med henblik på at sikre tilstrækkelig og relevant repræsentation set i lyset af kommende integrationsproces. Derudover udtræder hospitalsdirektør. Forretningsordenen er ændret med henblik på at den afspejler disse ændringer.


Beslutning

Næstformænd fortsætter i rollen. Det samme gør sig gældende for nuværende udpegede medlemmer af underudvalget. Maria Benner indtræder som ledelsesrepræsentant fra Psykiatristaben, da stabschef Helle Odde Poulsen nu er konstitueret som hospitalsdirektør. Forretningsorden justeres med henblik på at dette afspejles i denne.


HMU besluttede

  • at konstituere sig
Sagnr.: 1-13-3-1-25

3. Status på sag hos RP Randers (11.40 - 11.50)

Det indstilles, at HMU

  • tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Der gives en mundtlig orientering om seneste status vedr. gennemgang af patientjournaler ved RP Randers samt arbejdet med at "genopbygge" afdelingen.

Beslutning

Jakob Paludan gav en kort status på sagen.


Status fredag den 18. april er, at 819 journaler er gennemgået i foråret (total 1.371 med efterårets auditeringer). Det forventes, at auditeringen er færdig mellem 1. maj – 14. maj (formentlig tættere på 1. maj.). Processen går hurtigere end forventet, hvilket skyldes, at de journalforløb som har været længst og mest komplekse, er gennemgået i efteråret.


Pr. den 18. april er 97 % af alle patienter blevet kontaktet telefonisk. Generelt går det godt, men der har været udfordringer med validering af telefonnumre, og der har ligeledes være flere patienter/pårørende som har været utilfredse med, at de er blevet kontaktet og at deres forløb er blevet gennemgået.


Den 19. marts blev der sendt vejledningsbreve til alle berørte patienter. De patienter som pr. denne dato ikke var auditeret, har løbende fået tilsendt et yderligere vejledningsbrev med info om, hvorvidt det er vurderet, at der kan være sket en skade i deres forløb. Under telefonopkaldene har flere efterspurgt engelske breve, hvorfor brevene er blevet oversat til engelsk.


Det er under politisk drøftelse, om der skal sendes endnu et brev med information om, hvordan den faglige standard i deres forløb er vurderet.


Der har været tilsyn den 1. april ved Styrelsen for Patientsikkerhed mhp. ophævelse af påbud. Der er givet tilbagemelding til ledelse den 3. april.
Den endelige tilsynsrapport afventes.


Lægelig videreuddannelse

  • Der er anmeldt inspektorbesøg – forventeligt afholdt efter sommerferien.
  • HL har modtaget to bekymringshenvendelser vedrørende bekymringer for lægelig videreuddannelse i Randers.
  • Der har der været afholdt workshop for alle læger i RP Randers 8. april med fokus på i fællesskab at afdække udfordringer og muligheder i det videre arbejde med lægelig videreuddannelse. Der var gode drøftelser og konkrete handlingsforslag, der bl.a. skal bidrage til at definere indsatser på den korte og den lange bane mhp. at styrke området.
  • Der arbejdes på at øge bemandingen på speciallægesiden.


Arbejdstilsynet har pr. 8.4.2025 efterkommet 4 x aftaleforløb og 1 x påbud. Tilbage resterer et strakspåbud til S1 vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, uklare og modsatrettede krav samt høje følelsesmæssige krav. Regionsrådet er undervejs i at blive orienteret om dette strakspåbud (vanlig procedure ved strakspåbud). S1 kan i forlængelse af strakspåbuddet – som kalder på indsatser i den akutte fase – forvente et påbud. RP Randers har foranstaltet løsninger i den akutte fase med hjælp fra Koncern HR. Der indgås desuden aftaler med konsulenter fra Koncern HR mhp. konsulenthjælp til løsning af det kommende påbud.


HMU besluttede

  • at tage orienteringen til efterretning
Sagnr.: 1-13-3-1-25

4. Høring af revideret bæredygtighedsstrategi (11.50 - 12.00)

Det indstilles, at HMU

  • afgiver bemærkninger til høringssvar vedr. forslag om revideret strategi for bæredygtighed

Sagsfremstilling

I løbet af efteråret 2024 blev en proces igangsat for at revidere den eksisterende strategi for bæredygtighed med henblik på at gøre den mere tidssvarende og handlingsorienteret.


Udkast til ambitioner og mål kan ses i Bilag 1. Der arbejdes med bæredygtighed inden for fem spor:


  • Ansvarligt forbrug
  • Energi og byggeri
  • Mobilitet og transport
  • Social ansvarlighed
  • Ledelse og styring


Forslaget skal i høring i MED systemet Berørte LMU'er har haft mulighed for at indsende input til HMU’s høringssvar. Input vedlægges denne dagsorden, som de modtages. LMU tilbagemeldinger om at man ikke har input er ikke vedlagt.


Jævnfør nedenstående tidsplan for høringen i MED:


Forventet tidspunkt

Aktivitet

4. marts

Fremsendelse af høringsmateriale til LMU'er og HMU.

16. april kl. 12.00

Frist for LMU'er til at indsende input til kim.centio@psykiatrien.rm.dk. Input sendes efterfølgende samlet til HMU til orientering inden mødet.

23. april

HMU møde


Formandskabet godkender endeligt høringssvar efterfølgende

24. april *

Høringssvar fra HMU sendes til Koncern Bæredygtighed

*Høringsfrist er den 22. april. HMU har fået lov til at udskyde denne til den 24. april.

Beslutning

HMU kunne tilslutte sig forslaget. Formandskabet udarbejder et svar.


HMU besluttede

  • at formandskabet udarbejder et høringssvar
Sagnr.: 1-13-3-1-25

5. Status angående LMU'ernes drøftelse af, hvordan der kan skabes tillid til at ytre bekymringshenvendelser til ledelsessystemet (12.00 - 12.20)

Det indstilles, at HMU

  • Drøfter status ift. LMU'ernes drøftelse af, hvordan der kan skabes tillid til at ytre bekymringshenvendelser til ledelsessystemet, samt hvordan det sikres, at der følges op på disse

Sagsfremstilling

HMU har tidligere drøftet, hvordan der kan skabes tillid til at ytre bekymringshenvendelser til ledelsessystemet, samt hvordan det sikres, at der følges op på disse. Efterfølgende er LMU'erne bedt om at have samme drøftelse samt give en tilbagemelding om denne til HMU.


HMU drøfter foreløbig status for dette. Det er hensigten at HMU vil temadrøfte emnet på næste HMU møde.


Pt. er der modtaget tilbagemeldinger fra Gødstrup, Randers, Retspsykiatrien og Psykiatristaben.


LMU'ernes drøftelser skulle tage udgangspunkt i følgende dagsorden:


Emne: Drøftelse af, hvordan der kan skabes tillid til at ytre bekymringshenvendelser til ledelsessystemet, samt hvordan det sikres, at der følges op på disse.


Indstilling:

Det indstilles at:

  • LMU drøfter følgende spørgsmål:
    • Hvordan kan LMU være understøttende med at skabe og vedligeholde tillid og psykologisk tryghed således;
      • at medarbejdere kan og vil ytre bekymringer om uhensigtsmæssige forhold – herunder hvilke forventninger er der fra medarbejdere til ledere, hvordan de bliver mødt ved en henvendelse?
      • at ledelsen handler på disse bekymringshenvendelser - herunder hvordan og i hvilken form er det bedst at henvende sig til ledere
  • Hvilke strukturer og processer kan lokalt understøtte håndtering og opfølgning på bekymringshenvendelser
  • LMU giver en tilbagemelding til HMU på baggrund af drøftelsen


Sagsfremstilling:

Drøftelsen tager udgangspunkt i HMU-mødet den 31. oktober 2024, hvor behovet for en forbedret tilgang til håndtering af bekymringshenvendelser blev fremhævet. Det er et prioriteret ønske at fremme en kultur, hvor medarbejdere oplever et trygt og tillidsfuldt rum til at ytre bekymringer om uhensigtsmæssige forhold. Samtidig er det afgørende, at medarbejderne har tillid til, at ledelsen tager bekymringshenvendelser alvorligt og følger op med konkrete handlinger, hvor det er nødvendigt.


Der er derfor behov for, at der lokalt udvikles klare strukturer og processer, som sikrer, at bekymringerne bliver dokumenteret og følges op på systematisk vis. Disse strukturer skal understøtte en ledelsesmæssig forpligtelse til at handle på de rejste bekymringer og skabe gennemsigtighed i, hvordan henvendelser håndteres.


Beslutning

HMU gjorde status. HMU vil bede de LMU’er, som endnu ikke har fremsendt tilbagemelding om at denne sendes inden sommerferien. Derefter vil punktet blive drøftet igen.


HMU besluttede

  • at give en frist for fremsendelse til LMU’erne
  • at punktet drøftes igen
Sagnr.: 1-13-3-1-25

6. Aktuelle byggerier (12.20 - 12.25)

Det indstilles, at HMU

  • tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Der gives en kort mundtlig status på aktuelle byggerier i Psykiatrien

Beslutning

Udvidelsen af OPP projektet i Skejby:

  • Det indledende anlægsarbejde er så småt gået i gang og aktiviteten vil tiltage henover de kommende måneder.
  • Projektet færdiggøres næste år som et Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) dvs. PKA Pensionskasse ejer bygningen, psykiatrien betaler husleje og vedligeholdelse er inkluderet
  • Forventet ibrugtagning af de nye 16 sengepladser samt kontorarbejdspladser i 2027


Ny Psykiatri i Viborg:

  • Udbuddet er afsluttet og totalentreprenøren til Ny psykiatri i Viborg er fundet. Det blev MT Højgaard.
  • Det var et meget kvalificeret felt i udbuddet og der ses frem til at få entreprenøren med i projektet.
  • I maj opstartes samarbejdsfasen, hvor entreprenøren skal være med til kvalificere og optimere byggeriet, så det bliver bygbart.
  • I efteråret opstarter projektforslaget med endnu en brugergrupperunde.
  • Forventet går nedbrydning i gang i 2026 og i 2027 påbegyndes byggeriet.
  • Projektet forventes færdigt i 2030 med ibrugtagning i 2031. Direktionen planlægger at ansøge om midler fra Sundhedsfonden til hurtigere finansiering af Viborg-byggeriet, hvilket kan gøre, at byggeriet potentielt kan tages i brug tidligere.


HMU besluttede

  • at tage orienteringen til efterretning
Sagnr.: 1-13-3-1-25

7. Tilbagemelding fra seneste RMU møde (12.25 - 12.30)

Det indstilles, at HMU

  • tager orienteringen til underretning.

Sagsfremstilling

Referat fra det ordinære RMU-møde den 21. marts er nu frigivet og tilgængelig via First Agenda.


Referatet er godkendt af formandskabet
og godkendes endeligt på næste møde.


De væsentligste informationer fra RMU-mødet til videreformidling til HMU’erne:


  • RMU fik en orientering om status vedrørende arbejdet med sundhedsreformen og proces for tilpasninger i Regional Udvikling som konsekvens af sundhedsreformen med mulighed for spørgsmål og bemærkninger.


  • RMU fik en orientering om status for arbejdet med ligestilling og integration af psykiatrien og somatikken og drøftede og kom med input til tids- og procesplanen for MED-processerne forud for den politiske beslutning samt til pejlemærkerne, der lægges til grund for den endelige placering af medarbejdere. Det blev aftalt, at der udpeges en lille gruppe vedrørende personaleproces/personalejura, som kan kontaktes, hvis der skulle opstå generelle udfordringer fx i forhold til fortolkninger el.lign.


  • RMU fulgte op på dialogkonferencen 10. januar 2025, hvor HMU-formandskaberne m.fl. også var inviteret.


  • RMU anbefaler HMU’erne, at de opfordrer alle lokale arbejdspladser/LMU’er til at have særligt fokus på temaet omkring ’fleksibilitet og indflydelse på arbejdstid/ar-bejdstidstilrettelæggelse’.
    Der kan samtidigt henvises til, at de hidtidige erfaringer og dialoger om emnet har vist, at fokusområdet kan rumme mange positive potentialer for opgaveløs- ningen/borgerne og medarbejderne/arbejdsfællesskabet. Der sættes et tema på RMU’s døgnseminar om inspiration og erfaringsudveksling om ’sammen om udvikling af de regionale arbejdspladser’.


  • RMU fik præsenteret et oplæg til et mere nuanceret datagrundlag til opfølgning på fuldtidspolitikken, som vil blive anvendt fremadrettet i personaleredegørelser mv.


  • RMU drøftede og kom med input til udkast til ambitioner og mål i Region Midtjyllands reviderede strategi for bæredygtighed.


  • RMU fik en orientering om og drøftede status for økonomien, budgetprocessen og proces for inddragelse af MED-systemet i Budget 2026.


Dagsordener og referater kan ses i First Agenda og på hjemmesiden: https://www.medarbejder.rm.dk/arbejdsmiljo/med-udvalg/regions-medudvalget/

Beslutning

Henrik Ørskov orienterede om seneste RMU møde. Herunder at der var et punkt under eventuelt vedr. scannere i retspsykiatrien.

Sagnr.: 1-13-3-1-25

8. Frokost (12.30 - 13.00)

Det indstilles, at HMU

Pause

Beslutning

.

Sagnr.: 1-13-3-1-25

9. Høring af forslag til implementering af ligestilling og integration af psykiatri og somatik (13.00 - 14.30)

Det indstilles, at HMU

  • afgiver høringsbemærkninger

Sagsfremstilling

Forslag til implementering af ligestilling og integration af psykiatri og somatik er nu sendt i MED-høring.


Forslaget skal i høring i MED systemet og drøftes derfor på HMU møde den 23. april. Inden da har berørte LMU'er mulighed for at indsende input til HMU’s høringssvar.


Jævnfør nedenstående tidsplan for høringen i MED:



Forventet tidspunkt

Aktivitet


3. april

Fremsendelse af høringsmateriale til LMU'er og HMU.

04. april kl. 11.00-12.00

HMU og LMU-formandskaber holder formøde om høringen


16. april kl. 12.00

Frist for LMU'er til at indsende input til kim.centio@psykiatrien.rm.dk. Input sendes efterfølgende samlet til HMU til orientering inden mødet.


23. april

HMU møde


Formandskabet godkender endeligt høringssvar efterfølgende


28. april *

Frist for høringssvar fra HMU


Høringssvar skal være opdelt, så det er tydeligt, om bemærkningerne vedrører selve forslaget til ligestilling og integration af psykiatri og somatik, de foreslåede økonomiprincipper (der indgår i forslagets planche 39-43) eller pejlemærker for flytning af medarbejdere samt plan for MED- og personaleprocesser.


Angående integration af psykiatri og somatik, så skal høringen gerne forholde sig til fem hovedspor:


  1. De almene voksenpsykiatriske afdelinger integreres med det nærliggende somatiske hospital. AL’erne i de psykiatriske afdelinger får reference til de nuværende HL’er for de somatiske hospitaler.


  1. Der etableres én retspsykiatrisk afdeling forankret på AUH. Funktionerne i Viborg knyttes organisatorisk op på Retspsykiatrisk Afdeling, AUH. Afdelingsledelsen styrkes.


  1. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling videreføres som en samlet afdeling forankret på AUH og med behandlingstilbud i Gødstrup og Viborg. Afdelingsledelsen styrkes. Der udarbejdes en plan for et tættere og forpligtende samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien og regionens børneafdelinger.


  1. Den lokale administrative understøttelse af afdelingsledelserne i Psykiatrien overføres som udgangspunkt til hospitalsadministrationen i de hospitalsenheder, afdelingerne fremtidigt knyttes til.


  1. Størstedelen af de administrative funktioner i Psykiatristaben fordeles til tilsvarende funktioner i de fem hospitalsadministrationer. En andel bevares samlet og fordeles på forskellige hospitaler, hvorfra de varetager opgaver for alle fem hospitalsenheder. En sidste andel flyttes til centrale stabe eller fællesfunktioner.

Beslutning

Jannie Falk Bjerregård introducerede til punktet.


HMU drøftede høringsmaterialet og havde bl.a. følgende bemærkninger:


Der blev udtrykt bekymring over, at beslutningen om rammerne for integrationen er truffet før det konkrete indhold er fastlagt. Den nuværende usikkerhed påvirker medarbejderne. HMU opfordrede til, at faglige hensyn og psykiatriens særkende fastholdes og udvikles i processen. Flere medlemmer fortalte at der var en oplevelse af, at somatikken ikke i tilstrækkelig grad prioriterer integrationsarbejdet.


Voksenpsykiatriske afdelinger:

Der var en positiv indstilling til øget integration med fokus på patientforløb. Samtidig blev der udtrykt bekymring for opløsning af eksisterende faglige fællesskaber og tab af tværgående initiativer. Det blev fremhævet, at psykiatriens faglighed, arbejdsgange og relationelle styrker skal bevares. HMU anbefalede, at der etableres samarbejdsaftaler mellem akuthospitalerne omkring psykiatriske patienter, og at PCV forankres tydeligt. Navngivningen som "voksenpsykiatrisk afdeling" blev kritiseret som misvisende. De bør blot hedde ”psykiatrisk afdeling”.


Retspsykiatrien:

HMU bakkede op om etableringen af én samlet retspsykiatrisk afdeling, men efterlyste grundig planlægning og klare samarbejdsaftaler. Der blev foreslået etablering af en arbejdsgruppe med ledere og medarbejdere fra begge matrikler til at understøtte sammenlægningen.


BUA:

HMU anerkendte LMU BUA’s bekymring for en fremtidig opsplitning i mindre enheder og konsekvenserne for rekruttering, uddannelse og faglighed. Der blev efterspurgt en arbejdsgruppe til vurdering af en bæredygtig organisering. Det blev pointeret, at specialiseret viden skal deles på tværs af hospitalerne, og at der er risiko for en ulige udvikling mellem øst og vest ved en opsplitning.


Lokal administration og ledelse:

Det blev understreget, at lokal kliniknær administration og arbejdsmiljøindsats er afgørende i en ny organisering. Der bør være tydelige rammer og støtte til afdelingsledelserne i overgangsperioden.


Psykiatristaben og tværgående funktioner:

HMU efterlyste tydelig organisering og ledelsesmæssigt ophæng af tværgående funktioner. Der blev rejst bekymring for tab af nøglekompetencer og utilstrækkelig bemanding i det foreslåede programkontor. Det blev fremhævet, at strukturændringer ikke må hindre implementeringen af bl.a. digitale understøttelser som A.D.A.M. HMU anbefalede at der laves en plan for fastholdelse i 2025.


Personaleproces og økonomi:

Der blev efterspurgt transparens i opgavefordeling og vilkår for medarbejdere, herunder klare kriterier for præferencetilkendegivelser og flytning. HMU anbefalede, at væsentlige udmeldinger ikke kommunikeres op til ferieperioder/weekend. Økonomiske principper bør tydeliggøres, og det blev understreget, at psykiatrien skal kunne bevare særskilte midler og udviklingsretning.


Faste vagter:

Flertallet af HMU medlemmerne udtrykte bekymring for delt vagtarbejde og dets konsekvenser for kontinuitet, patientsikkerhed og overholdelse af UBR. HMU ønskede yderligere drøftelse heraf i de kommende akuthospitaler


Kommunikation:

Afslutningsvis blev der opfordret til klar kommunikation om både proces og vision. HMU anser det for afgørende, at MED-strukturen tidligt og systematisk indarbejdes i det videre arbejde.


HMU besluttede

  • at afgive bemærkninger til høringssvar


Sagnr.: 1-13-3-1-25

10. Eventuelt og Evaluering (14.30 - 14.40)

Det indstilles, at HMU

  • drøfter eventuelt
  • eventuelt beslutter hvad der skal deles fra HMU drøftelserne
  • evaluerer mødet


Beslutning

Intet til referat

Revideret 13-02-2025