Læs dit velkomstbrev og andet praktikinfo
Du finder velkomstbrev og andre relevante dokumenter i forbindelse med dit praktikforløb i professionshøjskolernes praktikportal.
Praktiske informationer
Find vej
I dit velkomstbrev står der, hvor og hvornår du skal møde ind på din første dag.
Du kan finde et oversigtskort for dit praktiksted her.
Parkering
Parkering er meget forskelligt for vores afdelinger. Din vejleder kan hjælpe dig med, hvor du kan parkere på dit praktiksted.
Påklædning
Du har dit eget tøj på, når du går på arbejde i Psykiatrien. Det er vigtigt, at det signalerer faglighed og professionalisme. Dit tøj må derudover ikke forstyrre kommunikationen med eller relationen til patienten.
Det kan være en god idé at have tøj med lommer, så du kan bære f.eks. dine nøgler.
Du kan finde de mere konkrete retningslinjer for påklædning i e-Dok.
Nøgler og navneskilt
Når du møder første dag, er det vigtigt, at du medbringer dit nøglekort og navneskilt fra tidligere hospitalspraktikker, så de kan blive omkodet til brug i Psykiatrien. Det hjælper din vejleder dig med.
Det er vigtigt, at du tager navneskiltet på, hver gang du møder i vagt.
Straffeattest
For at du kan komme i praktik hos os, skal vores jurister se din børne- og straffeattest.
Vi sender dig en mail i e-Boks, hvor du skal give samtykke til, at vi må indhente din børne- og straffeattest hos politiet.
Elever og studerende modtager selve tilladelsen til indhentning af Børne- og straffeattesterne i e-Boks ca. tre-fire uger før praktikstart.
- Du skal underskrive tilladelsen via PC. Det er for at sikre, at tilladelsen går igennem Politiets IT-system og anmodningen ikke skal gensendes til elever/studerende
- Hvis der fremgår noget på din børne- og straffeattest, er det udelukkende juristerne og ledelsen, der ser det. Det er udelukkende ledelsen, der afgør, om du alligevel kan komme i praktik hos os.
Tavshedspligt
Du har tavshedspligt under dit praktikforløb. Det betyder, at du ikke må dele personfølsomme oplysninger med personer, der ikke er involveret i patientens behandling.
Du skal anonymisere patienter, hvis du anvender dem i dine studieaktiviteter.
Madpakke eller kantine?
Nogle afdelinger har en kantine, og andre har ikke. Vi opfordrer dig til at tage en madpakke med første dag.
Mangler du stadig svar?
Mangler du stadig svar på et spørgsmål? Så skriver du bare til din vejleder. Alternativt kan du kontakte den uddannelsesansvarlige sygeplejerske for dit praktiksted.