I praktik som pædagog
Psykiatrien er uddannelsessted for mange forskellige grupper af studerende. Du kommer derfor til at arbejde sammen med forskellige faggrupper i et inspirerende læringsmiljø, som giver store muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Vi har årligt ca. 20 pædagogstuderende i praktik, fordelt på Retspsykiatrisk afdeling i Skejby og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, på afdelingerne i Skejby eller i Herning.
Arbejdsopgaver
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
På Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) har vi ca. 50 pædagoger i alt, der arbejder med enten:
- Småbørn (0-6 år)
- Skolebørn (7-13 år)
- Unge (14-17 år)
- Børn og unge med spiseforstyrrelser (op til 18 år).
På alle afsnittene er pædagogerne med til at udrede børnene og de unge. I behandlingen arbejder vi med sociale færdigheder, daglige handlekompetencer og strategier. Samspillet mellem børn-unge og de pårørende er centralt i vores arbejde.
Vi bruger hver dag pædagogfaglige kernekompetencer som:
- Relationsarbejde
- Observation
- Kendskab til normaludvikling
- Helhedssyn
- Didaktik.
Alle afsnit tilbyder efteruddannelse og træning i det særlige felt som børne- og ungdomspsykiatri er.
Retspsykiatrisk Afdeling
På Retspsykiatrisk Afdeling er der ansat ca. 40 pædagoger.
Vi arbejder ud fra det pædagogiske helhedsorienterede menneskesyn, bl.a. med miljøterapi omkring sociale færdigheder, mestringsstrategier, kognitiv terapi og misbrugsbehandling.
Vi bruger hele tiden de pædagogfaglige kernekompetencer som:
- Relationsarbejde
- Observationer
- Didaktik
- Identificering af ressourcer og udviklingspotentiale
- Ageren som rollemodel med sin egen adfærd.
Vi har mange forskellige aktiviteter i dagligdagen, hvor det langsigtede mål er at medvirke til at resocialisere patienterne. Aktiviteterne kan også have et kortsigtet mål med at aflede, støtte eller berolige en urolig patient.
Vi tilbyder kurser og efteruddannelse, så medarbejderne kan opnå og udvikle de kompetencer, der er brug for i det særlige speciale som retspsykiatrien er.
Som et vigtigt led i praktikken skal den studerende i retspsykiatrien deltage i monofaglig studieunit, som giver den studerende konkret viden om specialet. Monofaglig studieunit er skemalagt to gange per måned.


Få indblik i Psykiatriens dagligdag
Du kan følge med på Psykiatriens Instagram profil Psykiatriens Ansigter, hvor vi giver et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i Psykiatrien.
Profilen bliver ofte styret af vores medarbejdere, der viser deres arbejdsdag. Du kan genbesøge deres takeovers under vores højdepunkter.
Ulf er pædagog i Psykiatrien
Ulf fortæller om hvorfor han valgte at blive pædagog i Psykiatrien.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Jimmy er pædagog i Psykiatrien

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Dine kolleger
I din praktik i Psykiatrien vil du indgå i et tværfagligt fællesskab.
På Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) kan du f.eks. komme til at samarbejde med:
- Sygeplejersker
- Psykologer/specialpsykologer
- SOSU-assistenter
- Læger
- Socialrådgivere.
På Retspsykiatrisk Afdeling kan du komme til at samarbejde med bl.a.:
- Plejere
- SOSU-assistenter
- Sygeplejersker
- Fysioterapeuter
- Ergoterapeuter
- Psykologer/specialpsykologer
- Psykiatere.
Se et psykiatrisk sengeafsnit
Her kan du se en video af, hvordan et psykiatrisk sengeafsnit ser ud. Videoen er optaget en tidlig morgen, inden personalet møder ind til dagvagten kl. 07.00 på Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser i Viborg.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.