Om afsnittet

I Forskningsenheden i Afdeling for Psykoser bliver du en del af et engageret team, der driver forskningsprojekter på højeste niveau til national og international anerkendelse. Vi skaber ny viden, som løfter kvaliteten og patientsikkerheden i psykiatrien – til gavn for både patienter og samfund. Hos os får du spændende arbejdsopgaver, faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab.

Forskningsenheden ledes af ledende overlæge og professor Ole Mors.

Personalegruppen er dynamisk, da de fleste projekter er tidsbegrænsede, men dine kolleger vil typisk være:

  • Professor i psykiatri
  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Psykologer
  • Postdocs
  • Epidemiologer
  • Farmaceut
  • Statistikere
  • Studentermedhjælpere.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne er alsidige og består bl.a. af:

  • Drift af regionale, nationale og internationale forskningsprojekter
  • Undervisning
  • Understøttelse af behandlingsafsnit med ny viden, workshops og oplæg
  • Rekruttering af forsøgspersoner.

Vi samarbejder med hospitaler og forskningsgrupper i både ind- og udland.

Fysiske rammer

Vi har kontorer på Børglumvej i Risskov og ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby. Vi har personalestue, køkken, storkontorer, enmandskontorer, flermandskontorer og grupperum. Selvom vi er fordelt på flere matrikler, har vi et godt tværfagligt fællesskab.

Få indblik i Psykiatriens dagligdag

Du kan følge med på Psykiatriens Instagram profil Psykiatriens Ansigter, hvor vi giver et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i Psykiatrien.

Profilen bliver ofte styret af vores medarbejdere, og du kan genbesøge deres takeovers under vores højdepunkter.

Trivsel og tryghed

Arbejdsmiljø

I Forskningsenheden værdsætter vi et kollegialt fællesskab præget af hjælpsomhed, god kommunikation og humor. Vi har en kultur, hvor vi bakker hinanden op, både fagligt og socialt, og vi ser det som et fælles ansvar at sikre, at alle trives og føler sig velkomne.

Ledelsen understøtter et trygt arbejdsmiljø og skaber rammer, der giver plads til både faglig sparring og personlig udvikling. Vi arbejder med tillid under ansvar og bruger hinanden aktivt i fagfora og i hverdagen til at udvikle os og løfte kvaliteten af vores arbejde.

Introduktionsforløb

Nye kolleger bliver taget godt imod med sidemandsoplæring og introduktion, som vi tilpasser den enkelte og den pågældende stilling.

Work-life-balance

Arbejdstiden er primært dagtimer, men aften- og weekendarbejde kan forekomme afhængigt af projektet.

Vi tilbyder:

  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for deltid og hjemmearbejde
  • Hensyn til livsfaser og individuelle ønsker
  • Årshjul med sociale og faglige arrangementer
  • Journal Club til faglig sparring.

Løn

Løn fastlægges efter overenskomst og lønforhandling.

Muligheder for faglig udvikling

I Forskningsenheden har vi et tårnhøjt fagligt ambitionsniveau og stor fokus på videndeling og udvikling. Det vil du opleve på daglig basis. Du får rig mulighed for at fordybe dig, søge ny viden og sparre med dygtige kolleger i hverdagen. Vi tilbyder projektspecifikke kurser og videreuddannelse, og karrieremulighederne afhænger af din faggruppe, stilling og de projekter, du er en del af.

Ledelsen bakker op om din udvikling gennem årlige MUS, løbende sparring og månedlige personalemøder, hvor vi deler viden og erfaringer. Når det giver mening for projektet, deltager vi i konferencer, fejrer resultater og skaber læring internt, så vi hele tiden løfter kvaliteten af vores arbejde.

Find kurser og uddannelser

Psykiatriakademiet.rm.dk er vores digitale kursuskatalog og uddannelsesunivers. Her kan du også finde inspirationshistorier, hvor du kan møde medarbejdere og høre om deres karriereveje i Psykiatrien.

På Psykiatriakademiet kan du dykke ned i introduktionssporene for de forskellige faggrupper.

Ledige jobs

Du kan se alle ledige jobs i Psykiatrien her: