Arrangement om ADHD i Brain Awareness Week
Mandag den 10. marts 2025 afholdes arrangementet "Viden om ADHD: Nye indsigter i ADHD hos børn og voksne, piger og drenge".
Arrangementet sætter fokus på ADHD med udgangspunkt i de nyeste forskningsresultater og kliniske erfaringer. Målet er at udbrede viden, afstigmatisere ADHD og inspirere til en bedre forståelse af diagnosen i samfundet.
ADHD under lup: Køn, diagnoser og behandling
Hør to af Danmarks førende ADHD-eksperter dele den nyeste viden om både de biologiske og miljømæssige årsager til ADHD. Oplev, hvordan forskellene mellem børn og voksne med ADHD tydeliggøres, og få indsigt i, hvordan køn kan spille en afgørende rolle i både symptomer, diagnosticering og behandling.
Vidste du for eksempel, at piger ofte får diagnosen senere end drenge, fordi deres symptomer kan være mere skjulte? Eller at voksne med ADHD kan stå over for helt særlige udfordringer, når de får en diagnose sent i livet?
Denne aften stiller vi skarpt på:
- Hvordan ADHD viser sig forskelligt hos drenge og piger
- De særlige udfordringer ved sen diagnosticering hos voksne
- Behandling og håndtering af ADHD.
Deltag i en spændende aften fyldt med viden, refleksion og inspiration, når vi tager et nuanceret blik på ADHD og dens mange facetter.
Program
18.30: Ankomst, drink & snacks
19.00: Velkomst og oplæg fra eksperter v/ Professor Per Hove Thomsen, professor og overlæge i børne-og ungdomspsykiatri, Simon Hjerrild, klinisk lektor og overlæge. Desuden deltager direktør for ADHD-foreningen, Camilla Louise Ganzhorn
20.00: Modereret samtale v/Louise Wolf
21.00: Tak for i aften
Arrangementet afholdes i Aulaen på Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 4.
Billetprisen er 75 kr.
Fakta om Brain Awareness Week
- Brain Awareness Week er en årlig temauge der skal øge opmærksomheden omkring hjernesundhed, forskning i hjernesygdomme og psykisk sundhed.
- Formålet med Brain Awareness Week er at skabe større forståelse for, hvordan hjernen fungerer, og hvordan vi kan beskytte og pleje den bedst muligt.
- I løbet af Brain Awareness Week afholdes arrangementer, foredrag og oplysningskampagner, der sætter fokus på alt fra demens, Alzheimers sygdom og depression til stress, søvn og generel hjernesundhed.