Dømt til behandling langt fra Grønland

Udgivet 25-02-2025

Når grønlandske, retspsykiatriske patienter og personer med udviklingshandicap bliver dømt til behandling eller anbringelse i Danmark, betyder det ofte mange års ophold langt fra deres hjemland. 

– Når patienter vender tilbage til Grønland, er der ofte begrænset kendskab til, hvad de har gennemgået i Danmark, og det kan være svært for omgivelserne at forstå deres oplevelser, forklarer Annemette Nyborg Lauritsen, institutleder ved Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik ved Grønlands Universitet. 

– Den sociale sektor i Grønland er udfordret på manglende ressourcer, og viden om patienternes behandlingsforløb risikerer at gå tabt. På grund af manglende opfølgning og kendskab til behandlingsforløb i Danmark, er der risiko for tilbagefald, siger Annemette Nyborg Lauritsen. 

Afstanden gør det vanskeligt at opretholde kontakten til venner og familie, hvilket øger risikoen for svækkede relationer og social isolation. 

– De færreste pårørende har råd til at rejse til Danmark, og de bliver derfor meget alene, siger Anne Henriksen, ledende specialpsykolog på Retspsykiatrisk Sengeafsnit 3 (R3) i Skejby.  

R3 har en aftale med Grønland, der gør det muligt for op til tre patienter om året at komme på en uges resocialiseringsrejse. Her får de mulighed for at gense deres hjemland, deltage i grønlandske traditioner og genetablere kontakt med deres netværk. 

Retspsykiatrisk Sengeafsnit 3 (R3) i Skejby er det eneste sengeafsnit i Danmark, der behandler grønlandske, retspsykiatriske patienter og borgere med udviklingshandicap, som er dømt til behandling. Afsnittet drives i samarbejde mellem det grønlandske sundhedsvæsen og Region Midtjylland. 

Anne Henriksen, ledende psykolog og Karen Aalling, ledende overlæge på R3 arbejder dagligt med at balancere det danske behandlingssystem med grønlandske traditioner og kulturelle forhold.  

– Man kan ikke bare overføre danske vurderinger af psykiatriske symptomer. For eksempel kan fortællinger om kontakt med ånder og afdøde være almindelige i Grønland – noget vi i Danmark næsten altid tolker som tegn på psykose, forklarer Karen Aalling. 

– Når en patient flyttes fra Grønland til Danmark, er det ikke kun afstanden, der er udfordringen. Det er også en adskillelse fra alt velkendt – sprog, madvaner og traditioner, forklarer Karen Aalling, der selv har arbejdet i Grønland gennem flere år. 

For at skabe et mere hjemligt miljø indkøber afsnittet grønlandske madvarer fra Det Grønlandske Hus og markerer nationale mærkedage. 

– Patienterne vil allerhelst have sæl eller hval, men det kan vi ikke få fat i. Vi gør vores bedste for at imødekomme deres behov, men det kan aldrig erstatte deres forbindelse til hjemlandet, siger Anne Henriksen. 

For at forbedre behandlingsforløbet og sikre en bedre overgang mellem de to sundhedssystemer er forskningssamarbejdet SARFALIK blevet etableret. Navnet betyder "strømningspunkt" på grønlandsk og afspejler projektets mål om at forbinde viden og ekspertise fra begge lande for at styrke indsatsen. 

Projektet vil kortlægge netværket for grønlandske, retspsykiatriske patienter og behandlingsdømte borgere med udviklingshandicap, der opholder sig i Danmark. 

Forskerne vil blandt andet kortlægge patienternes rejse fra indlæggelse til udskrivelse og undersøge de udfordringer, der opstår i grænselandet mellem de to landes systemer. 

En af udfordringerne er manglende systematisk videregivelse af oplysninger mellem de to lande. 

– Når vi modtager en patient fra Grønland, sker det ofte uden en samlet overlevering af oplysninger. Ofte beror det på personlige netværk, hvor nogen sender en sms eller ringer for at give os besked, forklarer Karen Aalling, der sammen med Anne Henriksen og kollegaer på afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er en del af forskningssamarbejdet. 

Forskergruppen planlægger at kombinere kvalitative og kvantitative metoder i deres arbejde. Interviews med patienter, behandlere og kommunale aktører samt analyse af journaler skal danne grundlaget for en dybdegående forståelse af problemstillingerne.

Et centralt fokus i projektet er at undersøge, hvordan kulturelle forskelle påvirker behandlingen. Forskerne vil inddrage erfaringer fra andre lande med lignende problemstillinger, særligt Canada. 

– I Nunavut, hvor mange inuit bor, står de over for mange af de samme udfordringer, som vi ser med grønlandske patienter. Det handler om at tilpasse behandlingsforløb til kulturelle forskelle og navigere i samspillet mellem kulturer, lange afstande og forskellige systemer, forklarer Lisbeth Uhrskov Sørensen, forskningsleder ved Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. 

Projektet har endnu ikke sikret fuld finansiering, men forskerne er optimistiske.  

– Vi har søgt midler hos flere fonde og håber, at samarbejdets unikke karakter kan tiltrække støtte. Hvis vi ikke får alle midler, starter vi i det små med de ressourcer, vi har, siger Lisbeth Uhrskov Sørensen. 

Forskergruppen ser projektet som en mulighed for at skabe varige forbedringer i behandlingen af grønlandske patienter og samarbejdet mellem sundhedssystemerne. 

– Det handler ikke kun om at hjælpe de enkelte patienter. Det handler om at bygge bro mellem to sundhedssystemer, der fungerer vidt forskelligt, siger Lisbeth. 

Karen Aalling er enig og ser frem til at lære mere om, hvordan samarbejdet kan forbedres.  

– Vi synes jo selv, vi har et rigtig godt samarbejde. Men hvem ved? Måske kunne det blive endnu bedre. Der er rigtig meget, vi endnu ikke ved om de grønlandske patienter. 

På R3 balancerer patienterne mellem to verdener – en dansk virkelighed og en grønlandsk identitet. Med dette projekt håber forskerne at styrke forbindelsen til hjemlandet og give patienterne en meningsfuld fremtid.