12 minutter mere søvn og færre depressive symptomer

01.05.2025

Vi sover cirka en tredjedel af vores liv. Søvn er ikke bare en pause – den styrker vores mentale sundhed, immunforsvar, hukommelse og kreativitet. For mennesker med depression er søvnforstyrrelser dog ofte en del af sygdomsbilledet. De kæmper med tankemylder og uro i kroppen og har, selvom de føler sig trætte, svært ved at falde i søvn eller sove igennem. Det fører ofte til urolige nætter og en ustabil døgnrytme. 

Men hvad nu hvis en simpel intervention som en kugledyne kan gøre en forskel? Det spørgsmål satte klinisk sygeplejespecialist Sanne Toft Kristiansen sig for at undersøge i sit ph.d.-projekt. Resultaterne peger på, at kugledyner ikke blot kan forbedre søvnkvaliteten – de kan også have en positiv effekt på depressive symptomer. 

I sit arbejde som udviklingssygeplejerske blev Sanne fascineret af kugledynens egenskaber. Patienter beskrev ofte, hvordan dynen hjalp dem med at finde ro og forbedre deres søvn. Det vækkede hendes faglige nysgerrighed og fik hende til at undersøge litteraturen på området.  

– Jeg blev overrasket over, hvor lidt evidens der var for kugledyner og tyngdeprodukter generelt, selvom de er meget udbredte i psykiatrien, fortæller Sanne og fortsætter: 

–  Min motivation var at lave forskning, der kunne give et mere solidt vidensgrundlag for brugen af kugledyner i behandlingen. 

For at sikre midler til en erhvervs-ph.d. søgte Sanne støtte gennem Innovationsfonden og indgik et samarbejde med kugledyneproducenten Protac A/S. Det var vigtigt, at studiet forblev uafhængigt og troværdigt. Derfor var der en tydelig adskillelse mellem forskningen og virksomhedens bidrag. 

–  Samarbejdet har fungeret rigtig godt, og Protac A/S har været meget imødekommende i forhold til at støtte projektet uden at involvere sig i den videnskabelige proces. De har fx stillet dynerne til rådighed, transporteret og vasket dem – en logistisk opgave, der kræver tid og resurser, siger hun. 

I studiet deltog 45 patienter, der i en periode på fire uger skiftede mellem at sove med en kugledyne og en almindelig dyne. Søvnen blev monitoreret ved hjælp af aktigrafi, der er et ur ved håndleddet, som kan skelne mellem perioder med søvn og vågne perioder. Patienternes depressive symptomer og søvnkvalitet blev løbende vurderet. 

Resultaterne var lovende. Patienterne oplevede i gennemsnit en forlængelse af deres søvn med 12,9 minutter pr. nat – en forskel, der umiddelbart kan synes lille, men som blev ledsaget af en signifikant reduktion i både depressionssymptomer og sværhedsgraden af deres søvnløshed, også kaldet insomni.  

– Det er et vigtigt fund, fordi det indikerer, at selv små forbedringer i søvn kan have en effekt på det psykiske velbefindende, fortæller Sanne.

For at få et dybere indblik i dynens effekt undersøgte Sanne, hvordan patienterne selv oplevede deres søvn. Mange fortalte, at dynen ikke blot forbedrede deres søvn, men også havde en beroligende effekt på deres mentale tilstand og gav mere overskud i hverdagen.

Dynens tyngde og bevægelse hjalp deltagerne med at finde ro – ikke kun i tankerne, men også i kroppen. Samtidig viste studiet, at patienternes præferencer varierede.  

– Nogle foretrak en tungere dyne, andre ønskede mindre bevægelige kugler. Det understreger, hvor vigtigt det er at tilpasse sansestimulerende hjælpemidler til den enkelte patient, forklarer Sanne.

Søvnproblemer er udbredte blandt mennesker med psykisk sygdom, men ifølge Sanne fylder søvnen stadig for lidt i behandlingen.  

– Søvnarkitekturen hos mennesker med depression er anderledes. De har mindre dyb søvn og går hurtigere i REM-søvn, men vi ved ikke præcist, hvordan det påvirker deres depressionssymptomer og generelle helbred, forklarer Sanne.  

Studiet giver ikke svar på, om søvnarkitekturen ændrede sig undervejs – det ville kræve måling af hjerneaktivitet under søvn. Men resultaterne åbner for nye spørgsmål: Hvem har størst gavn af kugledyner? 

– Er det dem med mest fysisk uro? Dem med udtalt tankemylder? Eller måske dem med en særlig søvnarkitektur? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal undersøge nærmere, siger Sanne.

Behandling af søvnproblemer er kompleks og kræver ofte en kombination af indsatser. Det er oplagt at overveje, om simple hjælpemidler som en kugledyne kan supplere anden behandling. Sanne opfordrer til, at der tænkes bredere i tilgangen til søvnbehandling. 

– Alle søvnproblemer er unikke, og det er derfor vigtigt, vi tilpasser behandlingen til den enkelte, forklarer hun og fortsætter:  

– Vi ved, at kognitiv adfærdsterapi for insomni [CBT-I, red.] virker for mange, men vi mangler implementering i stor skala. Samtidig er der ubesvarede spørgsmål om, hvordan CBT-I påvirker søvnens arkitektur. Det er netop noget, jeg undersøger i et nyt studie, som er støttet af Psykiatrien i Region Midtjylland. Forhåbentlig kan det bringe os et skridt nærmere en endnu bedre forståelse af søvnbehandling, afslutter hun.