Lina Münker, ph.d. og postdoc ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

01.05.2025

Når kroppen taler

Hovedpine, træthed og mavepine, som ikke kan forklares ved en veldefineret fysisk årsag, er almindelige symptomer hos børn og unge. Disse symptomer ofte kaldes for funktionelle somatiske symptomer. 

– Udviklingen af disse symptomer er kompleks med mange lag. Sociale, biologiske og psykologiske faktorer spiller sammen på måder, vi kun lige er begyndt at forstå, fortæller Lina Münker, ph.d. og postdoc ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. 

Hos cirka 4-10% kan symptomerne blive så alvorlige, at de kan gøre det svært for barnet eller den unge at fungere i dagligdagen. Alligevel er der begrænset forskning i, hvordan disse symptomer udvikler sig fra barndom til ungdom, og hvordan de eventuelt kan føre til en behandlingskrævende funktionel lidelse. 

Lina, der er psykolog, forsker netop i forskellige somatiske symptomer hos børn og unge, hvor man ikke kan finde en fysisk årsag.  

Hendes arbejde udforsker udviklingsmekanismer bag funktionelle somatiske symptomer, hvor tesen er, at hjernen og kroppen er overbelastet. Med hendes undersøgelser bidrager hun til en voksende forståelse af, hvordan psykologiske, sociale og biologiske faktorer påvirker børn og unges sundhed. 

Spørgeskemaer og store datasæt

For at afdække årsagerne bag symptomerne, har Lina anvendt en epidemiologisk tilgang. Hendes arbejde er centreret omkring store datasæt og spørgeskemaer, der gør det muligt at analysere, hvordan disse symptomer udvikler sig over tid og hvilke risikofaktorer, der spiller ind. 

Forskningen trækker på data fra den store danske fødselskohorte: Copenhagen Child Cohort 2000, som oprindeligt omfattede mere end 6.000 børn.  

I undersøgelsen anvendte Lina data fra spørgeskemaer, der har målt på symptomer som vedvarende hovedpine, mavesmerter og andre fysiske symptomer uden klart somatisk grundlag. Disse data blev indsamlet på flere tidspunkter for at kortlægge både symptommønstre og risikofaktorer over tid. 

– At kunne arbejde med et så stort epidemiologisk datasæt gør det muligt at udføre meget specifikke analyser, endda på små undergrupper. Det gav os mulighed for at følge børnenes udvikling fra tidlig barndom til sen ungdom, forklarer Lina. 

Mønstre og tidlige tegn

Linas forskning giver nye indsigter i udviklingen af funktionelle somatiske symptomer hos børn og unge. De store analyser resulterede i flere vigtige fund, der forhåbentlig kan bidrage til en bedre tidlig indsats.  

Et af studierne viste, at spædbørn med reguleringsproblemer som søvnforstyrrelser, spisevanskeligheder eller følsomhed over for berøring havde en øget risiko for at præsentere funktionelle somatiske symptomer i ungdommen. 

– Hvis vi tidligt kan identificere spædbørn med problemer med søvn og spisning, kan vi måske bedre vejlede forældrene i, hvordan de bedst støtter deres barn i at udvikle gode reguleringsstrategier, fortæller Lina. 

Et andet fund viste, at børn, hvis forældre ofte opsøgte læge, havde højere risiko for at udvikle svære funktionelle symptomer allerede i 5-7-årsalderen. 

– Der sker muligvis en form for social indlæring, hvor børn adopterer en adfærd omkring symptomopfattelse og sundhed fra deres forældre, siger hun. 

Undersøgelserne viste også en sammenhæng mellem alvorlige funktionelle somatiske symptomer og psykiske problemer som angst og depression. Børn med alvorlige symptomer havde oftere lavere selvvurderet helbred, flere bekymringer om sygdom og højere niveau af følelsesmæssig belastning. Kun en lille andel af de unge – cirka 2 % – havde imidlertid vedvarende, svære symptomer gennem ungdommen. 

– Et af vores centrale fund var, at symptomerne allerede i ungdommen præsenterer sig i særlige mønstre inden for specifikke organsystemer – ligesom vi ser hos voksne, forklarer Lina og fortsætter:   

– For eksempel hjerte-lunge symptomer som åndenød og hjertebanken, symptomer fra bevægeapparatet som smerter i muskler og led, eller fra mave-tarmsystemet som mavesmerter og kvalme.

Fra maraton til målstreg

I slutningen af januar i år forsvarede Lina sin ph.d.-afhandling. Selvom arbejdet har været både meningsfuldt og vigtigt, har det ikke været uden udfordringer. 

– Mod slutningen føltes det som et sprint efter et maraton. Jeg skulle jonglere fire artikler, undervisning og alt det andet – det var virkelig meget, fortæller hun. 

Hendes ph.d. var en del af det europæiske forskningsnetværk ETUDE, som samler 15 ph.d.-projekter om funktionelle lidelser på tværs af Europa. Som led i projektet var Lina også udstationeret i ti måneder. 

Hun understreger dog, at støtten fra gode kolleger har været uvurderlig. Den største drivkraft har dog været, at Linas forskning kan bidrage til en dybere forståelse for, hvordan funktionelle somatiske symptomer udvikler sig over tid. Det kan derfor medvirke til mere målrettede behandlings- og forebyggelsesmetoder på sigt.

– Forskning i funktionelle somatiske symptomer er stadig i sin tidlige fase, men den er vigtig. Forståelse er nøglen til at hjælpe børn og deres familier med at håndtere de belastende symptomer, afslutter hun.