06.11.2025

Data forbinder jura og psykiatri

Hvordan laver man registerbaseret forskning i en patientgruppe, der både er sjælden, spredt ud over hele landet og ikke defineret af én samlet diagnose?

Det spørgsmål har Christian Jentz, ph.d.-studerende ved Retspsykiatrisk Afdeling i Skejby, brugt de seneste fem år på at finde svaret på. 

 – Der er omkring 3-4.000 retspsykiatriske patienter i Danmark. Der er altså patienter nok til at lave store forskningsstudier med høj statistisk styrke. Men vi forskere har svært ved at ”få fat i” patienterne. I den fysiske verden er patienterne jo spredt ud over hele Danmark, og de behandles oftest i almenpsykiatrien, forklarer han. 

– Og da det jo ikke er en sygdom at være retspsykiatrisk patient, kan vi ikke bruge en diagnose til at finde dem i registrene, som man ellers gør med andre psykiatriske patientgrupper. Det betyder, at retspsykiatrisk forskning ofte ender med relativt små studier, der er mere unøjagtige. Derfor har det været en kæmpe udfordring at lave epidemiologisk forskning på området. 

Et gennembrud i registrene

I sit seneste studie har Christian Jentz valideret en ny metode til at finde retspsykiatriske patienter i Landspatientregisteret – ved hjælp af såkaldte forløbsmarkører (AVRA-koder). 

Disse nye markører tastes ind i journalen ved enhver patientkontakt, der vedrører et retspsykiatrisk forløb – dvs. mentalobservationer, behandlingsdomme og andre retslige foranstaltninger, og de kan i princippet bruges til at identificere alle patienter med en behandlingsdom. 

Men kan man stole på dem? 

– Det var netop det, vi ville undersøge. Vi sammenlignede data fra Landspatientregisteret med oplysninger fra Politiets Kriminalregister, hvor vi manuelt gennemgik teksten i domsafsigelserne for alle, der fik en behandlingsdom i 2022. På den måde kunne vi finde de “ægte” retspsykiatriske patienter og sammenligne, siger han.

Ni ud af ti markører er korrekte

Resultatet var tydeligt: Registermarkørerne rammer rigtigt i langt de fleste tilfælde. 

– Vi fandt, at 90 procent af de patienter, der havde en forløbsmarkør i Landspatientregistret, var korrekt registreret. Samtidig kunne vi genfinde tre ud af fire af de patienter, der reelt havde modtaget en dom det år. Tallene betyder, at vi nu kender styrker og svagheder ved netop denne metode – noget, der hidtil har været en sort boks, fortæller han.

Et vigtigt skridt for fremtidens forskning

Selvom registeret endnu ikke dækker alle patienter, betegner Christian resultaterne som et gennembrud: 

– Vi har vist, at det faktisk kan lade sig gøre at bruge registerdata til retspsykiatriske studier. Metoden er ikke perfekt, men den har klare fordele i forhold til alternativerne.  Det betyder, at man i fremtiden vil kunne undersøge langt flere spørgsmål – om forebyggelse, behandling, dødelighed, recovery – på en måde, vi ikke har kunnet før. 

Han håber, at studiet vil inspirere andre forskere til at bygge videre på metoden. 

Det her er ét lille trin på en trappe. Jeg håber, at andre nu kan tage de næste skridt. Hvis vi kan åbne for registerforskning i retspsykiatrien, får vi pludselig endnu et værktøj, der kan komplementere de metoder, vi allerede bruger.
Christian Jentz, ph.d.-studerende, Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Samarbejde og støtte

Projektet foregik i tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus, som har hjulpet med registerarbejdet og kontakten til Danmarks Statistik. Desuden er det støttet af regionale forskningsfonde. 

– Vi er en lille forskningsenhed, så det har været helt afgørende med den støtte. Og så er det ret fantastisk, at politiet faktisk gav os adgang til data – det tog tre år og masser af benarbejde, men det lykkedes, siger Christian Jentz med et smil. 

Han afslutter sin ph.d. til vinter og skal forsvare den i februar. 

– Jeg håber, at det her studie kan være med til at give retspsykiatrisk forskning et løft. For det er et område, hvor vi skylder både patienter og samfundet mere viden, siger han. 

FAKTA