Når forskningen følger dig gennem livet - VIA 19

06.10.2025

Når den 19-årige sætter sig til rette i testlokalet på Børglumvej i Aarhus, er det ikke første gang, at deltageren er på besøg. Alle deltagerne har været med i forskningsprojektet VIA siden barndommen, og de fleste har været med i alle tre tidligere undersøgelser. VIA-projektet følger 522 unge fra hele landet, som giver forskerne et unikt indblik i udvikling af psykisk sygdom. 

Nogle af de unge kommer fra familier, hvor én eller begge forældre har skizofreni eller bipolar lidelse – to af de mest alvorlige psykiske sygdomme. Det betyder, at de har en forhøjet risiko for selv at udvikle psykisk sygdom. Samtidig deltager også en kontrolgruppe, hvor ingen af forældrene har en af disse to psykiske sygdomme, således at forskerne kan sammenligne forskelle i udvikling og trivsel. 

Formålet med VIA 19 er at finde ud af, hvordan de unge har det i den tidlige voksenalder – og hvordan deres opvækst, arv og livsomstændigheder spiller sammen med deres psykiske trivsel. Forskerne håber at kunne identificere faktorer, der både øger risikoen for og beskytter mod psykiske problemer. 

Bag de mange undersøgelser står blandt andre specialpsykolog Anja Alrø og psykolog Charlotte Sand Nielsen, begge fra Afdeling for Psykoser og læge og ph.d.-studerende Ciya Mano Perfalk fra Børne - og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. De arbejder som dataindsamlere i projektets fjerde bølge, VIA 19. 

– Det er et kæmpe privilegium at få lov til at være en del af det her projekt. Det er svært at finde et mere meningsfuldt forskningsområde end at arbejde for at forebygge svær psykisk sygdom hos børn og unge, siger Ciya.  

De unge deltagere bliver testet over to dage hver af omkring seks timer. Her undersøges kognition, motorik, psykopatologi, selvskade, mobning, traumer, højde, vægt, en spytprøve, en blodprøve fra et fingerprik samt lugtesans. Derudover måles den fysiske aktivitet gennem en uge, og der foretages skanning af hjernens struktur, registrering af hjernens elektriske aktivitet samt søvnundersøgelser. Det er som udgangspunkt de samme undersøgelser, der er blevet udført i alle VIA-bølgerne med det formål at kunne undersøge udviklingen. 

– Vi undersøger udviklingen på mange områder, fordi vi leder efter tidlige tegn på psykiske lidelser, forklarer Anja. 

At møde deltagerne i øjenhøjde er afgørende. 

– Vi lægger stor vægt på, at deltagelsen er frivilligt, at de selv bestemmer, hvor meget de vil være med i – og at de til enhver tid kan sige fra, uden at det er forkert. Den tryghed betyder meget. De unge stiller op igen og igen, nu gennem mere end ti år, og det er både rørende og afgørende for projektet. Det skylder vi dem en stor tak for, siger Charlotte. 

Lea har været med i forskningen, siden hun var syv år gammel. I dag er hun 19 – og en vigtig del af VIA 19. Nogle af deltagerne har psykisk sygdom tæt inde på livet, og andre er med i kontrolgruppen. 

– Jo ældre jeg er blevet, jo mere er det gået op for mig, at det her er et stort forskningsprojekt, fortæller Lea. 

Hun har gennem årene været igennem alt fra IQ-tests og undersøgelser af motoriske færdigheder til scanninger, spytprøver og måling af hende fysiske aktivitet. 

– Det har faktisk bare været meget hyggeligt. De, der tester mig, er altid søde, og der er både snacks og sandwich. Og det er jo frivilligt – jeg har for eksempel sprunget blodprøverne over, fordi jeg ikke er så glad for nåle. Det er helt okay, siger hun med et smil. 

Selvom hun ikke til daglig tænker over forskningsresultaterne, håber hun, at hendes deltagelse kan gøre en forskel:

– Jeg håber, det kan hjælpe nogen – måske føre til ny behandling eller bedre støtte til dem, der har det svært. 

Når Anja ser tilbage på sine år som kliniker, tænker hun ofte på, hvor meget der kunne være vundet, hvis patienterne blev hjulpet tidligere.

– Inden for somatikken har man i årevis arbejdet med screening og forebyggelse. I psykiatrien venter vi stadig på, at børn bliver syge, før vi kan hjælpe dem. Det er ikke godt nok. VIA giver os mulighed for at ændre det, siger Ciya. 

Hun peger på, at forskningen kan få stor betydning for fremtidens behandling. 

Resultaterne fra tidligere viser, at unge i højrisikogrupper kæmper med flere psykiske, kognitive og motoriske vanskeligheder. Når dataindsamlerne i VIA 19 møder en ung i problemer, forsøger de så vidt muligt at hjælpe den unge videre ved f.eks., i samarbejde med professorerne i VIA 19, at udfærdige en udtalelse til egen læge eller behandler i psykiatrien. Det understreges altid, at udtalelsen er lavet på baggrund af en forskningsundersøgelse.  

– Men det er vigtigt at nævne, at vi også møder mange unge, der har det godt, siger Anja. 

Charlotte supplerer:  

– Studiet hedder “the Danish High Risk and Resilience Study”, og modstandsdygtighed er lige så vigtig. Hvad beskytter nogle unge mod at udvikle psykisk sygdom? Også dér ligger vigtig læring. 

Resultaterne fra VIA 19 ligger endnu foran forskerne, men forventningerne er høje. Når dataene bliver analyseret, håber holdet at kunne finde nye mønstre, der kan bane vejen for tidlig opsporing og mere målrettet forebyggelse og behandling af psykisk sygdom.