Videobaseret træning styrker præcision i vurdering af depressionssymptomer

06.11.2025

I klinisk praksis kan der være betydelig variation i vurderinger af symptomer og vurdering af respons på behandling mellem klinikere, særligt når der ikke anvendes standardiserede redskaber.

Hamiltons Depressionsskala er et udbredt og anerkendt instrument i psykiatrien, men korrekt anvendelse kræver træning. I en undersøgelse blandt klinisk personale peger størstedelen på manglende træning som den primære barriere for at anvende skalaen systematisk og korrekt i praksis.

For at imødekomme dette behov har lektor og klinisk forskningskoordinator Pernille Kølbæk og kollegaer udviklet et videobaseret undervisningsforløb, der skal sikre, at vurderingen af depressive symptomer bliver præcis, ensartet og brugbar på tværs af faggrupper i klinikken.

– Præcise og ensartede vurderinger af symptomer er forudsætningen for, at vi kan vurdere effekten af behandling objektivt og sikre, at hver patient får den rette indsats på det rette tidspunkt. Uden systematik risikerer vi, at behandlingsbeslutninger bliver baseret på fornemmelser frem for evidens, siger hun.

Hamilton-træningen udsprang af et konkret klinisk behov. Personalet manglede et standardiseret tilbud, der kunne sikre, at vurderingen af depressionssymptomer blev præcis og ensartet på tværs af faggrupper og afdelinger.

I klinisk forskning arbejdes der systematisk med træning og test af forskningsmedarbejdere, før dataindsamling påbegyndes. Det handler om at sikre, at resultaterne af forskningsprojektet er pålidelige. De erfaringer og metoder, der anvendes i forskningssammenhæng, har dannet grundlag for udviklingen af Hamilton-træningen, hvor samme principper er overført til klinisk praksis.

– Projektet er et godt eksempel på, hvordan forskning, klinik og uddannelse kan skabe synergi. Vi har taget udgangspunkt i et konkret behov fra praksis – et ønske om at styrke kompetencerne i brugen af Hamilton-skalaen – og koblet det med en forskningsbaseret tilgang til udvikling og testning. Det giver et solidt grundlag for at forbedre kvaliteten af vurderingen af depressive symptomer i klinisk praksis, siger Pernille Kølbæk.

På baggrund af det kliniske behov og forskningsbaserede tilgang blev et konkret træningsforløb udviklet. Træningsforløbet består af en teoretisk introduktionsvideo og seks autentiske patientinterviews. Hver video ledsages af en faglig ekspertgennemgang, hvor erfarne klinikere forklarer deres vurderinger og begrundelser. Det giver deltagerne mulighed for at sammenligne egne observationer med eksperternes og styrker refleksion og læring.

Forløbet blev forskningsafprøvet blandt 110 medarbejdere, og på baggrund af deres feedback er det blevet optimeret og anbefalet som obligatorisk undervisning for alle nyansatte, der arbejder med patienter med depression.

Kernen i Hamilton-træningen er seks videooptagelser af autentiske patientinterviews, som giver et realistisk billede af kliniske samtaler.

– De autentiske patientvideoer er træningens største styrke. Symptomerne i klinisk praksis er ofte komplekse og sjældent lærebogseksempler, og derfor er det vigtigt, at man lærer at vurdere nuancerne. Det afspejler den kliniske virkelighed langt bedre end rollespil eller skriftlige cases, siger Pernille.

Træningen er blevet implementeret via nøglepersoner fra hver afdeling, som har haft en central rolle i at introducere og forankre undervisningen lokalt. Mange oplever træningen som både meningsfuld og relevant, fordi den styrker den faglige identitet og skaber et fælles grundlag for vurdering af depressive symptomer.

– Patienterne mærker, at vi arbejder mere systematisk. Det er mit klare indtryk, at det giver patienterne en større tryghed, når de oplever, at deres symptomer bliver vurderet på samme måde uanset, hvem de møder i forløbet. Det giver også større faglig tryghed og et tættere samarbejde mellem os som kolleger, fortæller Signe Riemer Friis, afdelingslæge i Regionspsykiatrien Midt og en af nøglepersonerne på projektet.

Flere af patienterne, der medvirker i videoerne, har givet udtryk for, at det føles meningsfuldt at bidrage til forskning og uddannelse, der kan hjælpe andre i lignende situationer, og deres bidrag vækker stor ydmyghed.

– Vi er dybt taknemmelige over patienternes medvirken. Deres bidrag har gjort det muligt at udvikle et undervisningsmateriale, der ikke bare er fagligt solidt, men også dybt forankret i den kliniske virkelighed. Det har haft afgørende betydning for relevansen og kvaliteten af træningen, siger Pernille.

Det ultimative mål med træningen er at forbedre behandlingen af depression til gavn for patienterne.

– Når vi integrerer målebaserede redskaber som Hamilton-skalaen i den daglige praksis, får vi et stærkt grundlag for at træffe evidensbaserede kliniske beslutninger. Det handler ikke kun om at dokumentere symptomer – det handler om at bruge vurderingerne aktivt til at justere behandlingen løbende og inddrage patienten i behandlingsbeslutningerne, forklarer Pernille.

Denne tilgang, hvor hyppige systematiske målinger af symptomsværhedsgrad guider behandlingsbeslutninger, kaldes målebaseret behandling .

– Der er solid evidens for, at når Hamilton-rating anvendes systematisk, bliver effekten af den medicinske behandling vurderet og justeret løbende. Det betyder, at vi kan tilpasse behandlingen hurtigere og dermed sikre mere effektive forløb og hurtigere symptomlindring for patienterne, forklarer Farahna Harees, Cheflæge i Afdeling for Depression og Angst og sidder med i Det Faglige Udvalg for Depression.

Evalueringerne fra forskningsafprøvninger viste, at både objektive og selvvurderede kompetencer steg markant efter træningen. Deltagerne oplevede samtidig, at forløbet skabte et fælles sprog på tværs af faggrupper og afdelinger og forbedrer dialogen med patienterne. Projektet illustrerer, hvordan forskningsmetoder kan oversættes direkte til klinisk kompetenceudvikling – med målbar effekt.

Siden forskningsafprøvningen er Hamilton-træningen blevet implementeret i hele regionen og mødt med stor opbakning fra både ledelser og medarbejdere. Normalt går der typisk et årti fra forskningsresultaterne foreligger til de bliver implementeret i klinisk praksis. Men det har synergien mellem forskning, klinik og uddannelse fuldstændigt gjort op med i det aktuelle projekt.

–Det er gået utroligt stærkt fra forskning til praksis. Faktisk nåede nøglepersonerne at køre de første hold, inden resultaterne af forskningsprojektet blev publiceret, fortæller Pernille med et smil.

Hun ser træningen som et vigtig skridt i udviklingen af psykiatrien:

– Hamilton-træningen markerer en ny retning for psykiatrien, hvor klinisk praksis og forskning går hånd i hånd. Når vi tilbyder effektiv træning, der sikrer præcision i vurderingerne, lægger vi grundlaget for en mere evidensbaseret psykiatri – til gavn for både patienter og faglig udvikling.