09.09.2025
Konstant i alarmberedskab
Lyde, lugte, stemninger eller billeder kan pludselig vække et minde tilbage – ikke som et fjernt tilbageblik, men som en tydelig genoplevelse. Hjertet hamrer, tankerne løber løbsk og alle muskler spændes.
For mennesker med posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er fortiden aldrig helt ovre. Den trænger sig på i nutiden og forstyrrer søvn, relationer og evnen til at føle sig tryg i verden.
Bo Søndergaard Jensen er psykolog ved Klinik for PTSD og Angst i Skejby og har i snart 20 år behandlet mennesker med posttraumatisk stressforstyrrelse. Han har altid været optaget af, hvordan vi optimerer behandlingen af PTSD.
Nu er han teamet op med Ana Lisa Carmo, TMS-ansvarlig overlæge ved Afdeling for Depression og Angst og Regionspsykiatrien Midt. Sammen vil de undersøge, om EMDR-terapi kan blive mere effektiv, når den kombineres med TMS (Transkraniel Magnetisk Stimulation).
EMDR handler om at genbesøge traumet ledsaget af rytmiske øjenbevægelser, lyd eller berøring, mens TMS er en metode, der med blide magnetiske pulser, kan påvirke hjernens evne til følelsesmæssig bearbejdning.
– Vi har patienter, hvor angstcentret – amygdala – er i konstant alarmberedskab, og frontallapperne, som skal hjælpe med at regulere følelser, ikke fungerer optimalt. TMS kan måske forbedre forbindelsen mellem de to systemer. Så bliver patienterne mindre trusselsaktiverede og nemmere at nå med terapien, forklarer Bo.
Hvis hypotesen holder, kan kombinationen hjælpe netop de patienter, hvor traumerne ligger så dybt, at intet hidtil har virket.
Et genbesøg af traumet
EMDR er en forkortelse for Eye Movement Desensitization and Reprocessing og virker ved, at patienten genbesøger sit traume. Det kan både vække stærke følelser og mærkes fysisk ubehageligt.
– Der skal være en tillidsfuld relation. Det er vigtigt, at patienten føler sig tryg – især når vi beder dem om at genbesøge noget af det sværeste i deres liv, understreger Bo.
Under EMDR-behandlingen skal patienten genkalde sig et smertefuldt minde, mens terapeuten samtidig anvender rytmiske øjenbevægelser, lyde eller lette tryk på kroppen – såkaldte bilaterale stimulationer. Det kan fx være at følge terapeutens finger med øjnene eller et lys, der bevæger sig fra side til side.
Teorien er, at denne stimulation hjælper hjernen med at bearbejde de nye indsigter, som terapien bringer frem, samtidig med at det dæmper angstreaktionerne.
– Man går fra at være fanget i traumet til at kunne tænke: jeg overlevede, det er overstået, fortæller Bo.
– Det er nogle meget plagede mennesker, som ofte har kæmpet med deres traumer i årevis – nogle hele livet. EMDR er en effektiv behandling, men vi ser desværre stadig en del, som ikke har effekt eller kun delvis effekt af terapien, forklarer han.
Håbet om en stærkere effekt
Bo har tidligere haft patienter med både depression og PTSD, som modtog TMS mod depression samtidig med EMDR. Her bemærkede han noget overraskende:
Det så ud til at kombinationen af TMS og EMDR virkede bedre end EMDR alene. Det skabte en nysgerrighed: kunne det her være vejen frem for dem, vi ellers ikke kan nå?
Ved TMS sendes blide magnetiske pulser mod udvalgte områder af hjernen. Behandlingen forbedrer hjernens evne til at ændre sig selv – såkaldt neuroplasticitet – og kan være med til at genoprette den normale funktion.
TMS er i dag godkendt til behandling af depression og OCD, men der forskes også i angstlidelser (herunder PTSD), psykotiske lidelser, kroniske smerter og andre tilstande.
– Vi håber, at TMS kan gøre hjernen mere modtagelig for EMDR-behandlingen. Så den følelsesmæssige bearbejdning kan finde sted, hvor det før har været blokeret, forklarer Ana Lisa.
Kan det lade sig gøre?
Projektet er et såkaldt feasibility-studie. Det skal ikke bevise, at behandlingen virker – men om det praktisk kan lade sig gøre. Kan patienterne gennemføre det?
Målet er at inkludere 15 patienter med PTSD, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af EMDR alene. Hvis resultaterne er lovende, kan det bane vejen for et større, randomiseret forsøg af den kombinerede behandling.
– Hvis patienterne kan gennemføre behandlingen og samtidig oplever reduktion i deres symptomer, vil det være fantastisk, siger Ana Lisa og fortsætter:
– Det håber vi virkelig. Det her handler om mennesker, der har fået at vide: 'Vi har ikke mere at tilbyde dig.' Det vil vi gerne ændre.
FAKTA: Om forskningsprojektet
- Forsøget er et feasibility-studie, som skal afklare, om det er praktisk muligt at kombinere TMS og EMDR til patienter med svær PTSD
- Målet er at inkludere 15 patienter, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af EMDR alene
- Patienter rekrutteres fra PTSD-klinikker med certificerede EMDR-behandlere:
- Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
- Regionspsykiatrien Horsens
- Regionspsykiatrien Midt
- Internationale samarbejdspartnere:
- Michael Hase, medical doctor, consultant psychiatrist, EMDR Center, Lüneburg, Germany
- Albino J. Oliveira-Maia, medical doctor, consultant psychiatrist, PhD, Professor, Champalimaud Research & Clinical Centre, Lisbon, Portugal
FAKTA: Hvad er det for en TMS-behandling?
- I forsøget rettes TMS mod den dorsolaterale præfrontale cortex (dlPFC) – et område i frontallappen, der spiller en central rolle i følelsesregulering og kognitiv bearbejdning. Hos mennesker med PTSD er aktiviteten i området ofte nedsat.
- Der anvendes en særlig protokol kaldet iTBS (intermittent Theta Burst Stimulation). Det er en intensiv form for TMS, der fungerer ved at sende små, hurtige pulser i et bestemt mønster, der minder om hjernens egne naturlige bølger kaldet "theta-bølger" og kan påvirke, hvordan hjernecellerne arbejder. Fordelen ved theta burst er, at behandlingen tager kortere tid end andre magnetiske behandlinger, men stadig kan give gode resultater.