Kan vi forebygge spiseforstyrrelser ved at tale om kropsidealer - sammen?

09.09.2025

– Det er første gang, der bliver testet en forebyggende indsats for spiseforstyrrelser i Danmark. At vi først gør det nu, er på tide, fortæller Loa Clausen, professor og psykolog ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. 

Sammen med Caroline Bruun Abild, klinisk diætist og ph.d., står hun bag Body Project SMIL – et nyt studie, der afprøver det forebyggende program Body Project på unge kvinder med psykiatriske lidelser, der ikke er spiseforstyrrelser. Programmet består af et gruppeforløb, hvor deltagerne arbejder med at nedbryde og udfordre de kropsidealer, der kan føre til spiseforstyrrelser. 

Body Project er udviklet af forskere fra Stanford University, the University of Texas at Austin og Oregon Research Institute og har i 25 år vist positive resultater internationalt. Body Project skal nu for første gang undersøges på en særlig sårbar gruppe og i en dansk kontekst.  

– Vi ved, at der er fire gange større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, hvis man i forvejen har en psykiatrisk lidelse, forklarer Caroline. 

Programmet adskiller sig fra klassiske interventionsprogrammer ved at være peer-ledet. Det vil sige, at unge kvinder leder grupper for andre unge kvinder.  

– Forskningen viser, at når det er ligesindede – altså unge kvinder, der taler med andre unge kvinder – så har det større effekt. De har samme referenceramme og kan spejle sig i hinanden. Det giver troværdighed, siger Caroline. 

Deltagerne mødes online i fire sessioner á én time. Her arbejder de med at udfordre tyndhedsidealet og de følelser, der er forbundet med kropsutilfredshed. Mellem møderne laver deltagerne hjemmeøvelser for at forankre arbejdet i deres hverdag. 

Et centralt greb i programmet er, at deltagerne i fællesskab kritiserer tyndhedsidealet højt. Det skaber en indre spænding – en såkaldt kognitiv dissonans – når ens handlinger ikke længere passer med det, man siger, og netop det kan drive forandring. 

Projektet vil inkludere 300 deltagere, som randomiseres til enten at deltage i Body Project grupperne eller en aktiv kontrolgruppe, hvor de arbejder med skriveøvelser om deres opfattelse af kroppen. Deltagerne følges over to år, hvor forskerne indsamler data om deres trivsel, kropsopfattelse og spiseforstyrrelsessymptomer. 

Manualen er tilpasset danske unges hverdag, og sociale medier har fået en større rolle i programmet. Caroline og Loa samarbejder tæt med programmets ophavsmand, Eric Stice fra Stanford University. 

– Vi håber, at deltagerne får mod til også at blive ambassadører for kropsdiversitet – på sociale medier, i samtaler med veninder og i spejlet derhjemme, siger Loa. 

I USA er Body Project vokset til en græsrodsbevægelse, hvor tidligere deltagere fører metoden videre. 

– Tænk hvis vi kunne skabe et netværk af unge kvinder, der løfter hinanden. På sigt kunne vi også lave versioner til unge mænd, personer med diabetes eller forældre til børn, der kæmper med en negativ kropsopfattelse og forstyrret spisning, siger Caroline – og understreger behovet for at gøre det med omtanke. 

– Mange forebyggelsesprogrammer fra 90’erne og 00’erne havde faktisk en negativ effekt. Derfor er det vigtigt, at vi gør det rigtigt, siger Loa. 

Med Body Project SMIL håber forskerne at tage et første skridt mod at ændre unges forhold til kroppen – før problemerne udvikler sig til kliniske spiseforstyrrelser. Måske kan unge selv være nøglen til at stoppe spiseforstyrrelser, før de begynder?