Jens og Rune tramper løs i pedalerne på e-cyklerne. De er begge fysioterapeuter ved Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

09.09.2025

De cykler side om side

Hver tirsdag og torsdag lyder den samme knirken af sko mod pedaler og en summen af små bemærkninger mellem ryttere. Men lyden kommer ikke fra et helt almindeligt cykelhold. Holdet Gruppetto består af patienter og personale fra de retspsykiatriske afsnit i Skejby. Gennem virtuelle landskaber træder de i pedalerne på high-tech motionscykler. 

Netop dette hold blev omdrejningspunkt for sygeplejerskerne Britta og Susannes kandidatspeciale. De ville forstå, hvordan relationer opstår og formes, når personale og patienter cykler side om side. 

– Vi ville gerne undersøge noget, der ikke bare ender i en skuffe – men som faktisk giver mening i praksis, fortæller Britta Bech Kramer, sygeplejerske ved Klinik for Retspsykiatri, Regionspsykiatrien Midt.

En metode med sved på panden

De lavede et kvalitativt studie med deltagerobservation og dybdegående samtaler. For bedre at forstå interaktionen mellem patienter og personale, valgte Britta og Susanne at deltage aktivt. 

Britta cyklede med patienterne på holdet, mens Susanne observerede og stillede spørgsmål undervejs. De vekslede mellem at deltage aktivt og observere. 

– Det var vigtigt for os at mærke det på egen krop. Man forstår noget andet, når man selv cykler og bliver en del af stemningen, siger Susanne Højholt, akutsygeplejerske ved Syddjurs Kommune.  

De supplerede med gåture og samtaler med patienterne. Data blev analyseret løbende for at danne grundlag for teoriudvikling.

Fra venstre: Susanne Højholt, kvalitetsansvarlig sygeplejerske ved Syddjurs Kommune og Britta Beck Kramer, sygeplejerske ved Klinik for Retspsykiatri, Regionspsykiatrien Midt.

Fire måder at være sammen på

Med udgangspunkt i otte sessioner med deltagerobservation og efterfølgende analyse udviklede de en kontekstspecifik teori om fire forskellige interaktionsformer, som personalet veksler imellem – ofte helt intuitivt – for at møde patienternes motivation og behov.  

De kaldte dem for: 

  • Resultatorienteret interaktion: Hvor fokus er på mål, præstation og fremgang.
  • Relationsfokuseret interaktion: Hvor det følelsesmæssige og det sociale bånd er i centrum.
  • Distribuerende interaktion: Hvor patienterne får tildelt ansvar og medindflydelse i aktiviteten.
  • Rummende interaktion: Hvor personalet møder patienterne nænsomt, med ro og lavt pres. 
Det særlige ved fundene er, at der ikke er én rigtig måde at være sammen på. Tværtimod opstår de fire former i mikroøjeblikke, afhængigt af situation, stemning og patientens dagsform.

Det kræver, at personalet griber de små signaler og vælger den tilgang, der styrker relationen og fastholder motivationen.

Hvor mange watt cyklede du?

Cykelholdet Gruppetto blev startet midt under corona-nedlukningerne, hvor mulighederne for aktivitet var begrænsede. Fysioterapeuterne Jens og Rune fra Retspsykiatrisk Afdeling i Skejby fik støtte til at købe e-cykler, som så kunne erstatte de spinningcykler, der bare stod og samlede støv. 

Det særlige ved e-cykler er, at de er koblet op til en virtuel verden, hvor hastighed, watt, puls og distancer måles automatisk. Cyklens modstand tilpasser sig undervejs, og patienterne kan følge deres præstation i realtid. De kan konkurrere mod sig selv, hinanden og endda professionelle ryttere i Tour de France. 

– Det blev hurtigt tydeligt, at teknologien også er en motivationsfaktor. De kæmper for at få nye virtuelle cykeltrøjer, fede 80’er-solbriller eller for at opnå flere sveddråber i systemet, fortæller Jens. 

E-cyklerne gjorde det også muligt for personalet at dosere træningen præcist. De kan se, hvornår en patient er presset, eller kan klare mere. Dermed blev cyklingen ikke bare sjov, men også et behandlingsredskab med langt større effekt end forventet. 

– Det er ikke bare træning. Det er noget, de taler om bagefter. De spørger hinanden: ’Hvor mange watt kørte du?’ eller ’Hvordan var spurten?’ Det er blevet et fællesskab, et sprog og noget de er stolte af, forklarer Rune.

E-cyklerne er koblet op til en virtuel verden, hvor hastighed, watt, puls og distancer måles automatisk.

Sammen som et hold

Noget af det mest bemærkelsesværdige, Britta og Susanne observerede, var hvordan asymmetrien mellem patient og behandler blev udlignet under cyklingen. 

– Man bliver en del af et hold. Ikke bare behandler og patient, men medcyklister. Og det gør noget ved relationen. Man har et fælles mål. Det skaber respekt, humor og lighed mellem dem, forklarer Britta. 

At det er en aktivitet, hvor alle skal yde – også personalet – gør det mere ægte. 

– Vi har set personale knække nakken på de her cykelture. Patienterne overgår dem! Det giver et skift i, hvem der er eksperten. Det giver anerkendelse, og det er noget, der ikke altid har fyldt meget i deres liv, fortæller Rune. 

Netop det har Britta og Susanne indfanget med deres undersøgelse. Det handler om at personalet griber mikroøjeblikkene og bruger e-cykling til at skabe meningsfulde relationer og fremme recovery. 

Flere patienter har endda taget cyklingen med sig videre. Nogle har købt egne racercykler, klar til at træde videre uden for hospitalet.

FAKTA

  • Cykelholdet Gruppetto består af fem patienter og fire fysioterapeuter 
  • Metode: Deltagerobservation, interviews og fokusgruppe 
  • Teoretisk tilgang: Constructivist Grounded Theory