Tilmeld dig Lønnet Sommerpraktik 2025
Lønnet Sommerpraktik afholdes i uge 33 - 34 2025.
Ansøgningsfristen er den 21. april 2025.
Lønnet Sommerpraktik i Psykiatrien
Lønnet Sommerpraktik i Psykiatrien er en unik mulighed for alle medicinstuderende, hvor du kommer helt tæt på arbejdet i Psykiatrien og får indsigt i hverdagen som psykiater.
I to uger får du mulighed for at blive en del af dagligdagen på én af vores otte psykiatriske afdelinger, hvor du vil følges rundt med en praktikvejler, som vil vise sin arbejdsdag. Du kan forvente en masse nye inputs, hvor du vil få indblik i både udredning, behandling og mange af de andre opgaver, der løses på en psykiatrisk afdeling.
Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen, og lønnen er efter gældende overenskomst.
Sådan fortæller tidligere praktikanter

En læringsoplevelse
"Selvom jeg ikke har kompetencer til at behandle patienter, har der alligevel været mulighed for at få noget i hænderne. Når man havde set en undersøgelse, fik man lov til at lave den næste med hjælp fra den læge, man fulgte rundt."
- Celeste, medicinstuderende på 10. semester

Vi fik lov til at komme meget rundt
"Det var fedt at være med på hjemmebesøg. Her fik jeg et billede af, at psykiatrien også kan andet end at indlægge patienter."
- Camilla, medicinstuderende på 6. semester

Et indblik i psykiatrien
"Du skal tage i Lønnet Sommerpraktik, fordi det er en rigtig god mulighed for at komme ind på en afdeling og se, hvordan tingene fungerer. Man bliver taget godt i hånden og virkelig godt imod. Alle er mega interesserede i at fortælle, lære og give feedback på det, man laver."
- Siri, medicinstuderende på 8. semester
Kontaktoplysninger
For spørgsmål til ansøgningsprocessen kan du kontakte specialkonsulent i Psykiatristaben Helle Sjælland Andersen via mail: hesjan@rm.dk eller tlf: 51624428