Byggeriet
Rambøll A/S er sammen med LINK Arkitektur og SLA totalrådgiver på byggeriet af Ny Psykiatri Viborg.
MT Højgaard er totalentreprenør, og de indgår sammen med totalrådgiveren og Region Midtjylland i et integreret samarbejde om den videre udvikling af projektet.
Personale, patienter og pårørende medvirker til udformning af projektet. I processen bliver der også trukket på erfaringer fra psykiatribyggerierne i AUH Psykiatrien i Skejby og Regionspsykiatrien i Gødstrup.
Der arbejdes ud fra et ønske om, at det nye moderne psykiatri-byggeri i Viborg skal komme til at understøtte behandling af høj kvalitet til vores patienter og samtidig sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø til vores medarbejdere. Ambitionen er, at de nye faciliteter kommer til at udgøre både et godt miljø for behandling af patienterne og opfylde patienternes behov for privatliv og for samvær med andre, og at omgivelserne ved Søndersø bliver flot integreret i byggeriet.
Du finder nyheden under overskriften Prækvalificerede tilbudsgivere til psykiatri-byggeri i Viborg, 24. november 2024.
Det vindende tilbud udmærker sig især ved:
1. Velindrettede og veldisponerede patientområder, der understøtter individuelle behov for privatliv og samvær samt god adgang til aktivitets- og multirum.
2. Gode sammenhænge og nærheder mellem funktioner internt i bygningen.
3. Direkte adgang til gårdhaver i sengeafsnit med fine opholdsmuligheder og god beplantningsstrategi.
4. En særdeles veltilrettelagt logistik, der understøtter effektive arbejdsgange og samarbejdet med Regionshospitalet Midt.
5. En serviceetage, der understøtter alle former for flow i den rette kontekst, med respekt for patienters integritet og akut indsats.
6. Høj sikkerhed for både patienter og personale.
7. En god integration i områdets grønne omgivelser. Den indre lyshave viderefører det grønne i bygningen.
Fakta om byggeriet
Byggeprojektet, Ny Psykiatri i Viborg, skal indeholde følgende hovedfunktioner
- Retspsykiatriske sengeafsnit til i alt 32 patienter
- Almenpsykiatrisk sengeafsnit (voksne) til i alt 64 patienter
- Ambulatorierum
- Kliniske specialbehandlingsrum
- Ambulant akutfunktion
- Fælles aktivitetsområder - herunder sportshal
- Kontorarbejdspladser, møderum, personaleforhold, vagtværelser m.m.

Indeliggende uderum
Et helt særligt fokus er, at indlagte patienter skal have direkte adgang til egne uderarealer.
Dronevideoer over byggefeltet Ny Psykiatri i Viborg
Ny Psykiatri i Viborg - april 2024
Arkæologisk udgravning

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Ny Psykiatri i Viborg - februar 2024

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Ny Psykiatri i Viborg - december 2021

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.