Publicering

Du kan finde gode råd på forskerportalen.dk.

Open access-publicering

Det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium har på vegne af de danske universiteter og øvrige forskningsinstitutioner indgået en aftale med forlagene om open access-publicering.

PURE

PURE forpligtigelse

Som ansat i Region Midtjylland har du pligt til at sørge for, at dine publikationer registreres i PURE.

OBS! Publikationer skal registreres i PURE løbende, så de fremgår på hospitalets hjemmeside hurtigst muligt.

PURE-vejledning for videnskabeligt personale

Adgang til PURE

For at blive bruger i PURE, skal du være oprettet i Medarbejderstamkortet (Aarhus Universitets persondatasystem).

Se om du allerede er oprettet i Medarbejderstamkortet

Bliv bruger i PURE

Læs mere ved Medarbejderservice hos AU

Vær opmærksom på, at der er et afsnit specielt for hospitalsansatte uden lønnet tilknytning til Aarhus Universitet.

Open Access

Om Open Access

Open Access omhandler fri adgang til peer-reviewed artikler, der ikke kræver abonnement på tidsskrifter eller betaling for e-bøger og lignende. Det sikrer en større udbredelse af forskningen, hvor nye læsere vil være forskere uden for de etablerede forskningsmiljøer, herunder forskere fra tredjeverdens lande, praktiserende læger, advokater, ansatte i private firmaer, gymnasielærere, politikere, journalister og privatpersoner.

Tre typer Open access

Gylden Open Access

Gylden Open Access er en model, hvor videnskabelige tidsskrifter tager et engangsbeløb for at publicere en fagfællebedømt artikel i et rent Open Access- tidsskrift, som er frit tilgængelig for brugerne. Gylden Open Access bruges også af nogle til at betegne køb af Open Access til en artikel i et normalt betalingstidsskrift, hvilket her betegnes som Hybrid Open Access.

Grøn Open Access (national anbefaling)

Grøn Open Access er, når en forsker parallelpublicerer sin publikation ved hjælp af en vedhæftet fuldtekst i et åbent arkiv eller i et repository som PURE. Det er oftest preprint eller postprint (Accepted) versionen af artiklen. Brug siden Open Policy Finder til at se embargo og version for et specifikt tidsskrift.

Hybrid Open Access

Hybrid Open Access er køb af Open Access til en enkelt artikel i et normalt betalingstidsskrift. Implementering af denne model medfører ofte en stigning i de aggregerede omkostninger for det offentlige i forhold til den eksisterende publiceringsmodel, da forlagene tager betaling for Open Access-publicering af den enkelte artikel samtidig med, at forskningsinstitutionerne betaler licens til de forlag, som endnu ikke er fuldt ud Open Access-tidsskrifter, for at abonnere på selvsamme tidsskrift.

Region Midtjylland har dog aftaler om gratis hybrid Open Access med flere af de store forlag.

Læs mere under Publicering

Hjælp og vejledning

Aarhus Universitet har lavet en nem og overskuelig guide til Open Access i Pure.

Du kan finde gode råd på forskerportalen.dk.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med Open Access, kan du også skrive eller ringe til Fagbiblioteket.

Kend dine rettigheder

Det er dit ansvar som forsker at kende rettighederne for copyright og Open Access for det tidsskrift, du publicerer i. Til at hjælpe har Jisc's Open Policy Finder samlet de forskellige forlags copyright og Open Access-politikker, og gjort dem søgbare.

Jisc's Open Policy Finder (tidligere SHERPA/RoMEO) er også synlig og integreret i PURE.