17.10.2018
Når de psykiatriske afdelinger i Risskov flytter til Skejby i efteråret, bliver det blandt andet med et stort fælles ambulatorium for Afdeling for Psykoser, Afdeling for Depression og Angst og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. En arbejdsgruppe har set på, hvordan tiden og pladsen i det nye ambulatorium bliver udnyttet bedst muligt.
89 samtalerum, specialrum med plads til fx legeterapi, fire store venteområder og flere mindre venterum, som tager hensyn til specielle behov.
En arbejdsgruppe med oversygeplejerske Elsebeth Vesterheden fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i spidsen, har set på, hvordan driften af det fælles ambulatorium for psykiatrien på Aarhus Universitetshospital i Skejby kan fungere mest smidigt, så alle patientgrupper bliver tilgodeset.
- I dag har vi rigtig mange forskellige steder med ambulatoriefunktioner og mange forskellige måder at løse opgaverne på. Med udflytningen til Skejby samler vi alle vores ambulatoriefunktioner i ét stort ambulatorium, som vi alle skal deles om. Det vil sige, at der bliver 89 samtalerum, som skal fordeles mellem alle de psykiatriske afsnit, fortæller oversygeplejersken.
Hun fortæller, at det har været et stort puslespil at finde ud af, hvordan behandlingsrummene skal fordeles mellem afdelingerne.
- Der er mange afdelinger og mange behandlere, som skal have plads i det nye store ambulatorium. Der skal tages specielle hensyn til forskellige patientgrupper. Vi skal sammen finde samtaletider, som passer den enkelte patient bedst. Fx skal børn ikke tilbydes tider for sent på eftermiddagen, da de er for trætte dér, mens nogle voksenpatienter på grund af deres sygdom ikke duer til at møde op klokken otte om morgenen, og det skal vi også tage hensyn til i fordelingen af tider og behandlingsrum til de enkelte afdelinger, fortæller Elsebeth Vesterheden.
Hun fortæller, at der helt lavpraktisk er blevet taget stilling til, hvor lange ydelser, patienterne skal tilbydes og hvor lang tid behandlerne har i rummene. For at puslespillet kan gå op, er der derfor blevet lavet en række retningslinjer for brugen af det fælles ambulatorium.
Modtagelse og venteområderne
I receptionen i det fælles ambulatorium skal man melde sin ankomst. Det kan ske ved en skanner til sygesikringsbeviset eller ved en af sekretærerne i receptionen. Når man melder sin ankomst, får man besked på, hvilket venteområde, man skal gå til.
I receptionen til det fælles ambulatorium ønsker man ifølge Elsebeth Vesterheden at signalere åbenhed og imødekommenhed.
- Vores håb er, at hvis vi møder patienterne med åbenhed, vil de også møde os positivt, forklarer hun.
Det fælles ambulatorium kommer til at indeholde fire store venteområder. De to største venteområder bliver for patienter i almenpsykiatrien, mens to lidt mindre venteområder bliver forbeholdt patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. De store venteområder bliver indrettet i små nicher.
Ud over de store venteområder er det muligt at tage små venterum i brug, hvis der er specielle behov, som kræver det - fx hvis en patient kræver ekstra skærmning, som ikke kan klares i de store venteområder.
Vejen til fælles forståelse
Oversygeplejerske Elsebeth Vesterheden fortæller, at det ikke har været en nem proces at blive enige om, hvordan anvendelsen af de fælles lokaler i ambulatoriet skulle være.
- Tre forskellige enheder og tre forskellige måder at arbejde på i afdelingerne for psykoser, depression og angst og børne- og ungdomspsykiatrien. Vi er alle gået på kompromis og har alle måttet give og tage lidt for at finde en fælles måde, vi fremover skal arbejde på. Det har været en kompliceret proces, når vi alle har forskellige kulturer og forskellige måder at arbejde på. Samarbejdet har hele tiden foregået i en god ånd, og vi har fået spurgt hinanden nysgerrigt ind til, hvordan vi hver især plejer at gøre ting. I de nye rammer kommer vi til at sidde tæt på de andre afdelinger. Det giver mere videndeling, både i forhold til hinandens patienter, men også i forhold til arbejdsrutiner, siger Elsebeth Vesterheden.
Selv om de er kommet langt med retningslinjerne for det fælles ambulatorium, så er Elsebeth Vesterheden og hendes kolleger også godt klar over, at de ikke når i mål, før hverdagen melder sig i de nye omgivelser.
- Der er rigtig mange ting, vi ved, at vi ikke ved. Vi har lagt nogle overordnede linjer, men der sker jo hele tiden noget nyt med nye projekter og nye arbejdsgrupper, som vi ikke nødvendigvis kan tage højde for på forhånd. Når vi tager det fælles ambulatorium i brug, er der sikkert noget, der skal laves om. Vi har ingen forventning om, at det ender præcis som vi har planlagt det. Derfor har vi forsøgt at gøre vores bedste og inddrage de faktorer, vi kender. Men formentlig er der nogle detaljer, vi ikke har været opmærksomme på. Dem fanger vi, når vi står i det, og så retter vi til undervejs, siger Elsebeth Vesterheden.
Personligt er hun spændt på udflytningen til Skejby. Spændt på hvordan det bliver med et stort ambulatorium, der er fælles for alle de almene psykiatriske afdelinger – og spændt på om de mange beregninger holder stik.
- Har vi nu lavet de rigtige beregninger i forhold til, at antallet af patienter er steget så meget, som det er? Er de byggede specialrum stadig de rigtige? Har vi lavet de rigtige fremtidssikringer? Vi har lagt planer for alt det vi ved. Vi har gjort vores bedste ud fra de rammer, vi har, og så må vi finde løsninger undervejs, hvis noget ændrer sig i en retning, vi ikke har kunnet forudse, siger hun.
En helt ny måde at arbejde på
For personalet, der skal bemande det fælles ambulatorium bliver der tale om en helt ny måde at arbejde på. I Risskov har de fleste behandlere i dag deres eget kontor, hvor de også har samtaler med patienter. Fremover bliver alle samtaler booket i samtalerummene på plan 2 og 3, mens kontorarbejdet som udgangspunkt foregår i storrumskontorer på plan 5 og 6. Det bliver som udgangspunkt sekretærerne, der booker patientaftalerne i behandlernes kalender, hvilket er meget anderledes end vi tidligere har arbejdet, forklarer Elsebeth Vesterheden.
- Alle sidder med en usikkerhed på, hvordan det bliver i det nye ambulatorium, og det kan jeg godt forstå. Jeg betragter det som at få et nyt arbejde, hvor jeg skal finde helt nye arbejdsgange. Det er vanskeligt, men vi skal nok finde løsninger på det. Grundlæggende er det de samme patienter, vi har og de samme opgaver, vi skal løse. Det er rammerne for arbejdet, der bliver anderledes, siger Elsebeth Vesterheden.
Blandt personalet er der ifølge oversygeplejersken også en bekymring for, om patienterne kan holde til at skulle vente i de store venterum. Men erfaringen fra andre regioner viser, at det kan patienterne godt holde til, understreger Elsebeth Vesterheden.
Fordelene ved at samle ambulatoriefunktionerne i et stort fælles ambulatorium for psykiatrien synes Elsebeth Vesterheden derimod er nem at få øje på.
- Vi får et bedre kendskab til hinanden og hinandens arbejdsopgaver, og på den måde bliver der også mere videndeling på tværs af almenpsykiatrien. Det at man møder hinanden på gangen og har sat ansigter på hinanden tror jeg gør det hele nemmere, siger hun.
Også for nogle typer patienter bliver overgangene mindre drastiske. For eksempel vil en ung patient, som overgår til voksenpsykiatrien, opleve vante omgivelser og et personale, som på grund af den tætte kontakt i dagligdagen, i høj grad er klar til at tage over, hvor børne- og ungdomspsykiatrien slap.