17.01.2023

Forskerne er Honorary Skou-professorer, der er opkaldt efter Nobelprismodtager fra Aarhus Universitet, Jens Christian Skou. De skal bringe nye perspektiver til undervisningen, styrke relationerne til ledende forskningsenheder i udlandet og etablere fælles forskningsprojekter og fondsansøgninger. 

De to nye Honorary Skou-professorer er:

  • Christoph U. Correll, der er professor i psykiatri ved Charité – Universitätsmedizin Berlin, Tyskland og ved The Zucker School of Medicine ved Hofstra/Northwell i New York, USA.
  • Christian Otte, der ligeledes er professor i psykiatri ved Charité – Universitätsmedizin Berlin, Tyskland.

Initiativ fra 2018

Initiativet startede i 2018, hvor Health udnævnte 47 Honorary Skou-professorer. Tre af disse har være tilknyttet Psykiatrien i Region Midtjylland, hvor de har indgået i undervisnings- og forskningsaktiviteter.

De får nu følgeskab af de to nyudnævnte professorer, der har henholdsvis professor ved Afdeling for Depression og Angst, Søren Dinesen Østergaard (Correll) og lektor ved Forskningsenheden for Psykoser, Ole Köhler-Forsberg (Otte) som kontaktpersoner.