Måden vi taler på er mere kompleks end som så. Derfor skal vi være forsigtige, når vi bruger kunstig intelligens til at lede efter tegn på psykiske sygdomme for at stille diagnoser. Det viser et nyt studie ledet af ph.d.-studerende Lasse Hansen fra Afdeling fra Depression og Angst og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

24.01.2024

Kunstig intelligens støder på grænser i taleanalyse

Kan måden du taler på - hvor højt du taler, hvordan du sætter dine sætninger sammen, og hvor ofte du holder pause - fortælle om du har en depression eller måske lider af skizofreni?

Ja, har tidligere studier vist. Men ny forskning udfordrer antagelsen og viser nu, at vores talemønstre er mere indviklet end som så.

Ph.d.-studerende Lasse Hansen fra Afdeling for Depression og Angst og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet står bag studiet.

Her har forskerne trænet en kunstig intelligens med over 3000 lydoptagelser til at genkende sygdomsspecifikke måder at tale på.

"Indtil nu har forskning ofte set på sprog- og talemønstre hos mennesker med én specifik psykisk lidelse, sammenlignet med dem uden en lidelse. Vores studie viser, at de talekarakteristika, vi før har fundet for bestemte lidelser, ikke er så entydige, når vi ser på folk med flere psykiatriske diagnoser", fortæller Lasse Hansen.

Forskerne råder til at fokusere på bestemte symptomer på sygdom frem for at forudsige brede og komplekse diagnosegrupper. Den kunstige intelligens skal trænes på virkelighedsnære situationer, det afspejler den kliniske hverdag.

Læs hele artiklen om det nye studie på Health - Aarhus Universitet.