14.08.2024

Den globale COVID-19-pandemi har været en af de mest skelsættende begivenheder i nyere tid, og dens påvirkning på vores hverdag og mentale sundhed er stadig under granskning. Et nyt forskningsprojekt ledet af Tirill Fjellhaugen Hjuler fra Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital har kastet nyt lys over, hvordan de omfattende nedlukninger under pandemien påvirkede børn og unge psykisk.  

Forskningsprojektet, som er publiceret i tidsskriftet Child Development, undersøgte personlige minder hos børn og unge om den første nedlukning i Danmark i foråret 2020. Børnene og de unge deltog tre gange (hhv. juni 2020, januar 2021 og juni 2021), hvor de blev bedt om at beskrive selvvalgte personlige minder fra den første nedlukning og at besvare validerede spørgeskemaer omkring deres mentale helbred. Formålet var at afdække, hvordan deltagernes minder kunne have påvirket deres psykiske velbefindende i løbet af det år, hvor studiet blev gennemført. 

I Danmark blev de første skoler lukket den 11. marts 2020, og de gradvise genåbninger strakte sig over flere måneder. Dette studie, som muligvis er det første og eneste af sin art, undersøgte, om de personlige minder kunne forudsige fald i den psykiske trivsel blandt børn og unge. Resultaterne var alarmerende, især for de unge piger.  

Et af de mest interessante fund i studiet var, at de børn og unge, hvis minder indeholdt mere negativt følelsesmæssigt indhold og faktuel information om pandemien, klarede sig dårligere over tid.  

– Vores forskning viser, at måden hvorpå børn og unge husker og reflekterer over svære tider, som pandemien, kan påvirke deres mentale sundhed fremadrettet, forklarer Tirill Fjellhaugen Hjuler. –  Det understreger vigtigheden af, hvordan vi som voksne diskuterer og kommunikerer om potentielt svære tider med børn. 

En anden uventet opdagelse i forskningen var, at de negative følelser i minderne faktisk mindskedes over tid.   

– Vi forventede egentlig en stigning i det negative følelsesindhold i minderne, da pandemiens konsekvenser fortsatte med at påvirke hverdagen. Men vores analyse, som fokuserede på minder fra den første nedlukning, viste det modsatte, siger Tirill.  

Hun påpeger, at dette kan skyldes, at andre minder fra senere i pandemien blev mere fremtrædende eller følelsesmæssigt betydningsfulde, hvilket kan have overskygget de oprindelige minder fra den første nedlukning.  

Tirill Fjellhaugen Hjuler afslutter med at fremhæve behovet for yderligere forskning på området:  

–  Fremtidig forskning bør se nærmere på, hvordan både fakta og personlige oplevelser i børn og unges minder kan påvirke deres mentale sundhed i udfordrende perioder. 

Projektet kaster lys over, hvordan globale kriser kan påvirke børn og unges mentale sundhed, og den giver samtidig indsigt til forældre, pædagoger og politikere, der arbejder for at støtte børn og unge i udfordrende perioder. 

Læs artiklen i tidskriftet Child Development.