Om projektet

Skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse er arvelige og alvorlige psykiske sygdomme, der ofte er forbundet med sociale vanskeligheder. Men kan udfordringer med sociale færdigheder såsom social gensidighed og mentalisering være tidlige tegn på sårbarhed?

Dette spørgsmål har været omdrejningspunktet for psykolog Lotte Veddums Ph.d.-projekt, hvor formålet var at undersøge social gensidighed og mentalisering fra et adfærdsmæssigt, udviklingsmæssigt, transgenerationelt og neurobiologisk perspektiv.

Ph.d. projektet er en del af det landsdækkende og longitudinelle studie VIA-undersøgelsen, der har fulgt en gruppe børn, siden de var 7 år. Nogle af børnene har en eller to forældre, som er diagnosticeret med enten skizofreni eller bipolar affektiv sindslidelse.

Tid og sted

Den 8. oktober 2024 

Auditorium J116-113, Indgang J

Aarhus Universitetshospital