Afdelingen for depression og angstlidelser, afd. Q, AUH Risskov har som den første afdeling herhjemme taget en ny metode i depressionsbehandlingen, såkaldt magnetstimulation i brug i daglig klinisk praksis. Ledende overlæge Poul Erik Buchholtz ser et behandlingsmæssigt potentiale i metoden
Tekst: Marianne Brink
Man har kendt til transkranial magnetisk stimulation siden 80’erne, hvor metoden blev brugt til udredning af neurologiske sygdomme og til undersøgelser af nervesystemets funktioner. Men magnetstimulation af hjernen (rTMS), som metoden populært bliver kaldet, kan bruges til meget mere end det.
Siden 90’erne har forskere været opmærksomme på, at behandlingen kunne have gavnlig effekt på depressioner, og siden 2000 har forskere på AUH Risskov som de første i landet forsøgt at finde dokumentation for, i hvilket omfang behandlingen kan erstatte elektrochokbehandlingen (ECT).
Princippet i behandlingen er, at man ved at påvirke hjernen med et magnetfelt fremkalder en ganske svag strøm i hjernevævet. Til forskel fra ECT ledsages magnetstimulation ikke af et epileptisk krampeanfald. Behandlingen kræver derfor ikke bedøvelse og er ikke ledsaget af alvorlige bivirkninger som påvirkning af hukommelsen.
Den største undersøgelse
- Vores forskning har derfor naturligt koncentreret sig om at afklare i hvilket omfang den antidepressive effekt af magnetstimulation af hjernen kan måle sig med ECT, siger ledende overlæge afd. Q, Poul Erik Buchholtz og fortsætter:
- I 2103 kunne vi offentliggøre resultatet af en af de største videnskabelige undersøgelser af sin art på verdensplan. Den viste, at magnetstimulation ikke er lige så effektiv og hurtig til at fremkalde symptombedring hos deprimerede patienter som ECT, men noget tyder på, at metoden har en ikke ubetydelig antidepressiv effekt, som indtræder senere. Det ser således ikke ud til, at magnetstimulation kan erstatte ECT, men vi står med en metode, der har et potentiale som supplement til den eksisterende palette af behandlingsmetoder.
ECT er således stadigvæk den mest effektive og virksomme behandling af depressioner og er den behandlingsmetode, som man vil vælge ved behandling af de svære depressioner, hvor man ønsker en hurtig bedring. . For eksempel hvis patienten er selvmordstruet, og man vurderer, at der går for lang tid inden medicin eller magnetstimulation virker.
rTMS er godkendt til behandling af svære depressioner i både USA og EU, hvor metoden i stigende omfang bliver anvendt som supplement til anden antidepressiv behandling.
- Danmark er traditionelt mere konservativ og forsigtig, når det gælder om at tage nye behandlingsformer i brug. Det er jo altid en diskussion værd, hvornår der er evidens nok for ny viden, men vi mener dog, at vi nu har tilstrækkelig viden om metodens antidepressive potentiale til at kunne omsætte resultaterne af den forskning, som foreligger, til klinisk praksis.
Vågne patienter
Derfor tog Poul Erik Buchholtz og hans medarbejdere for et års tid siden skridt til at tilbyde magnetstimulation som supplement til anden antidepressiv behandling til udvalgte, primært ambulante deprimerede patienter i afdeling Q.
Behandlingen gennemføres med den vågne patient siddende i en stol. Magnetfeltet dannes i en glasfiberbeklædt strømspole, som bringes i kontakt med patientens hoved på det område af hjernen, man ønsker at påvirke. Den eneste gene, patienter oplever i forbindelse med behandlingen, er, at man kan føle en række små elektriske stød og kortvarige muskelsammentrækninger, hvor strømspolen er placeret. Andre har oplevet at have hovedpine efter behandlingen.
- Vi har siden vi introducerede den nye metode valgt at stimulere med lav frekvens over hjernens højre pandelap. Dette skal ses i forhold til at langt de fleste centre verden over har valgt at stimulere højfrekvent over venstre pandelap.
Forskningen tyder imidlertid på, at der reelt set ikke er nogen betydende forskel i den antidepressive effekt af de to modeller, men lavfrekvent stimulation er betydeligt mere behagelig og mere skånsom. Herudover tager denne måde at stimulere kortere tid. Kun 10 minutter. Så alt tyder på, at vi er på rette vej, siger Poul Erik Buchholtz.
Det er planen at belyse dette nærmere i et nyt forskningsprojekt, som er ved at blive udarbejdet, og det er i øvrigt intentionen at udvide og udvikle magnetstimulation, som behandlingsområde yderligere i de kommende år.
- Det generelle indtryk er, at et flertal af patienter har nytte af behandlingen, at effekten ligger på niveau med medicinsk behandling, men vi har ikke kunnet drage nogle entydige konklusioner endnu, siger han.
Ledende overlæge Poul Erik Buchholtz demonstrerer her behandlingen med magnetstimulation. Magnetfeltet dannes i den glasfiberbeklædte strømspole, som bringes i kontakt med patientens hoved i det område af hjernen, man ønsker at påvirke. Foto: Bo Amstrup.