Når krigen kommer til Aarhus

Hos Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri er personalet specialister i at behandle flygtninge og andre mennesker med krigstraumer. For tiden modtager klinikken en del patienter fra Syrien, der for manges vedkommende har meget ubehagelige oplevelser med i bagagen

Af: Rikke Jungberg Pedersen
Foto: Hanne Engelstoft Lund

Traumer og dybe sår på sjælen er ofte resultatet for mennesker, der oplever krig på nærmeste hånd. Det kræver derfor speciel viden og færdigheder hos de behandlere, der skal tage sig af netop denne type af patienter.

Derfor er det vigtigt at samle ressourcerne på et sted, og det er tilfældet på Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus, hvor de ansatte i den senere tid har fået en ny gruppe af patienter at arbejde med.

Det er de mange syriske flygtninge, der er endt i Danmark efter at have oplevet borgerkrigens rædsler på nærmeste hold i hjemlandet.

Flere har set venner eller familiemedlemmer blive skudt, og mange af de patienter, der henvises til klinikken, har også været udsat for tortur, vold eller andre overgreb.

- De fleste bliver henvist til os fra egen læge. Patienterne er hårdt pressede og viser ofte symptomer på posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Samtidig er de ofte pressede af de sociale og økonomiske omstændigheder, der er forbundet med flugten til et helt fremmed land og en fremmed kultur. De skal lære dansk og at begå sig i et nyt samfund. Meget ofte samtidig med, at deres nærmeste familie er efterladt i et krigshærget hjemland, hvilket selvfølgelig også skaber frygt og bekymring, forklarer klinikleder Annemarie Gottlieb.

Tidlig indsats er alfa og omega
Og netop fordi traumatiserede flygtninge ofte er ofre for en række meget ubehagelige oplevelser og stressfaktorer, er den tidlige indsats meget vigtig.

Nogle af de patienter, der kommer til Klinik for Transkulturel Psykiatri, har været i Danmark i under et år, før de bliver henvist. Efter så kort tid i landet er patienterne dog stadig stærkt prægede af deres oplevelser, hvilket gør det svært at stille en sikker diagnose.

Til gengæld er den langsigtede prognose for patienterne langt bedre ved tidlig indsats, forklarer Janus Ravn, som er reservelæge ved Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri og er en af dem, der tager imod og er med til at behandle de traumatiserede flygtninge.

- Mange af patienterne kan tro, at de er alvorligt fysisk syge på grund af angstsymptomer som hjertebanken, vejrtrækningsbesvær og lignende, når de kommer her. Derfor er det vigtigt at forklare dem symptomerne på PTSD og give dem en forståelse for sygdommen og en accept af, hvad de fejler. Det er en forudsætning for, at vi overhovedet kan behandle dem, siger Janus Ravn.

Han fortæller desuden, at patienterne typisk mærker en begyndende depressionen, efter de er kommet til Danmark og indser, hvor svært det er at etablere sig. Deres sociale status fra hjemlandet er væk, de mangler netværk og bliver derfor nemt ensomme.

Samarbejde er vigtigt
Netop risikoen for at problemerne forværres på grund af ensomhed og manglende socialt netværk gør, at godt samarbejde med kommunerne er afgørende for at sikre gode resultater af behandlingen. Dette prioriteres højt af klinikkens to erfarne socialrådgivere.

- Vi er meget afhængige af kommunernes integrationsindsats, fordi den også spiller en meget stor rolle i forhold, til at skabe tryghed for traumatiserede flygtninge. Samtidig er det utrolig vigtigt med et tæt samarbejde med kommunerne, så vi deler vores viden om den enkelte patient, og sikrer, at vi sammen skaber optimale rammer for at hjælpe patienten, siger Annemarie Gottlieb.

Troen på håb og forandring
Der er således en lang række indsatser, der skal koordineres, hvis traumatiserede flygtninge skal hjælpes godt videre. Det skyldes også, at de enkelte patienters lidelser ofte er resultatet af et samspil mellem fysiske og psykiske overgreb.

Lise Jensen er fysioterapeut på Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri og har arbejdet med behandling af traumatiserede flygtninge gennem de sidste 13 år. Hun har dermed indgående kendskab til de fysiske lidelser, der oftest forekommer hos de traumatiserede flygtninge, der kommer på klinikken.

- Som eksempel kan de ikke huske, hvordan det er at slappe af og trække vejret dybt. De skal lære forfra, hvordan det er at slappe af og give efter. Ellers lukker kroppen og systemet stille og roligt ned. Det er meget uhensigtsmæssigt og giver på sigt helt andre og meget store problemer for patienterne, fordi det kan resultere i en række somatiske sygdomme, forklarer hun.

Lise Jensen fortæller således, hvordan mange af patienterne kommer til klinikken med smerter i hjerte og bryst.

Gennem fysioterapi og samtaler med læger og psykologer hjælper klinikken så patienterne med at forstå sygdommen og symptomerne, hvilket er første skridt på vejen til helbredelse.

Den opgave er imidlertid langt vanskeligere, når patienterne er traumatiserede flygtninge fra en kultur, som er meget anderledes end den danske.

- Med netop denne patientgruppe er kultur- og sygdomsforståelse væsentlig. Psykisk sygdom er et stort tabu mange steder, og patienterne har ofte en manglende vilje til at erkende psykisk sygdom, fortæller Lise Jensen.

Forstå patienten
Trods en række fællestræk hos de flygtninge, der ender på Klinik for PTSD og Transkulturel Psykologi, understreger klinikleder Annemarie Gottlieb, at der også er store forskelle, og at det er afgørende for et godt resultat at forstå den enkelte patient.

- Fælles for dem er, at de har været udsat for nogle traumatiserende oplevelser så som tortur, overgreb og vold, ligesom mange har været tilbageholdt ved grænsen eller har set familiemedlemmer blive skudt. Men samtidig er de jo også individer med vidt forskellig baggrund. Vores patienter tæller både analfabeter og universitetsuddannede, og de kommer fra alle samfundslag i det land, de er flygtet fra, siger Annemarie Gottlieb.

Og fordi patienterne er meget forskellige og reagerer meget forskelligt på de oplevelser, de har været udsat for, er det også en stor udfordring ved behandling af traumatiserede flygtninge at vurdere, om de ’bare’ gennemgår en livskrise, eller om de rent faktisk er psykiatriske patienter.

- Alle der flygter fra krig har en stressbelastning, og mange vil have en grad af PTSD, når de flygter fra et krigshærget land. Men ikke alle er psykisk syge og har brug for hjælp, og det skal vi være meget dygtige til at udrede tidligt i forløbet, understreger Annemarie Gottlieb.