31.08.2016

Håndværkerne på psykiatribyggeriet har bestemt ikke ligget på den lade side i løbet af sommeren.

Bygningerne er nu for alvor ved at kravle opad og rejser sig nu op mod tre plan i almenpsykiatriens bygninger. Byggeriet af retspsykiatrien går også planmæssigt. Her er man nu i gang med at støbe nederste plan.

De første medarbejdere har været ude og se deres kommende arbejdsplads. De var positive over den udsigt til skov og marker, som mange af sengeafsnittene får glæde af.

 Det forventes at bygninger står klar til indflytning i sensommeren 2018.  

Åben byggeplads

Har du lyst til at se mere af hospitalsbyggeriet i Skejby, har du nu chancen. Søndag d. 2. oktober er der Åben byggeplads, hvor du kan komme med på rundtur i byggeriet i Skejby. På rundturen kommer man bl.a. ind og ser et af de nye sengeafsnit i somatikken og akutafdelingen. Den dag vil det dog ikke være muligt at komme ind i psykiatribygningerne, men der er rig mulighed for at se byggeriet udefra samt stille spørgsmål.