Organisering
At vi er ét hospital betyder, at vores hospitalsledelse er øverste administrative myndighed og har samme funktion som regionens øvrige hospitalsledelser.
Psykiatriens ledelse består af:
- Hospitalsdirektør Tina Ebler
- Lægefaglig direktør Jakob Paludan
- Sygeplejefaglig direktør Jannie Falk Bjerregård
Psykiatrien har også en samlet Psykiatristab. Bortset fra de fælles ledelses- og administrative enheder er psykiatrien en selvstændig driftsenhed på lige fod med de andre hospitaler i Region Midtjylland.
Psykiatriens interne organisering består af følgende afdelinger hver med deres egne ledelser:
- Afdeling for Psykoser (AUH Psykiatrien, Skejby)
- Afdeling for Depression og Angst (AUH Psykiatrien, Skejby)
- Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (AUH Psykiatrien, Skejby)
- Retspsykiatrisk Afdeling (AUH Psykiatrien, Skejby)
- Regionspsykiatrien Horsens
- Regionspsykiatrien Randers
- Regionspsykiatrien Midt (Viborg, Skive og Silkeborg)
- Regionspsykiatrien Gødstrup (Herning og Holstebro)
Politisk ledelse øverst
Helt overordnet er det er regionsrådet, der styrer Region Midtjylland og træffer de overordnede beslutninger. Regionsrådet består af 41 folkevalgte politikere.
Nogle beslutninger har regionsrådet overladt til forretningsudvalget, som består af 13 regionsrådspolitikere, og en del beslutninger træffes administrativt.
Læs mere
- Virksomhedsgrundlag (via e-dok)
- Organisationsdiagram (pdf)
- Ledelsesgrundlag for Psykiatrien (via e-dok)
- Psykiatriens vision og strategiske indsatsområder 2024 (pdf)
Specialiserede funktioner
Her kan du få en oversigt over regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner i Psykiatrien i Region Midtjylland.
Definition af hovedfunktioner og specialiserede funktioner
I sundhedsvæsnet skelnes der generelt mellem udredning og behandling på to forskellige niveauer:
- Hovedfunktioner (basisniveau)
- Specialiserede funktioner (udvidet niveau), som indebærer en højere grad af faglig specialisering. De specialiserede funktioner består af:
- Regionsfunktioner
- Højt specialiseret funktion
Hovedfunktioner
Som udgangspunkt behandles sygdomme, der forekommer hyppigt og som ikke er komplekse på hovedfunktions-niveau. Behandlingen kan varetages flere mange steder i landet og i den enkelte region.
Som hovedregel henvises der som udgangspunkt til behandling på hovedfunktions-niveau. Ved behov kan der via hovedfunktionen henvises til behandling på specialiseret niveau (regionsfunktion eller højt specialiseret funktion).
Specialiserede funktioner
Sygdomme, der er meget komplekse, behandles som udgangspunkt på specialfunktions-niveau. Her skelnes mellem to niveauer:
Regionsfunktion
Behandlingen udbydes kun ét eller få steder i den enkelte region, da det typisk vil dreje sig om sygdomme, der ikke forekommer så ofte eller fordi der er brug for særlig faglig kompetence. Behandlingen varetages derfor af en specialiseret enhed, som borgere fra regionen kan henvises til.
Højt specialiseret funktion
Behandlingen udbydes kun ét eller få steder i landet, enten fordi der er tale om sygdomme, der forekommer sjældent, eller fordi helt særlige ressourcer er påkrævet. Der kan derfor være tilfælde, hvor henvises på tværs af regioner.
Yderligere information
Du kan læse mere på intranettet (Siden kan kun tilgåes af ansatte i Region Midtjylland).
Specialiserede funktioner – Voksenpsykiatri
- Praktisk vejledning til afdelingerne om brug af specialfunktioner. (Linket går via Psykiatriens intranet og kan kun læses af medarbejdere)
- Oversigt over regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner i voksenpsykiatrien i Region Midtjylland.
Specialiserede funktioner – Børne- og Ungdomspsykiatri
Manual for arbejdet med specialisering
Kontaktpersoner
Team for regionsfunktioner i Afdeling for Psykoser
Rasmus Holm
Faglig leder
Specialpsykolog i psykiatri
Telefon: 2491 1807 (Kan kontaktes alle hverdage kl. 8.00 - 10.00)
Mail: rasmholm@rm.dk
Kan kontaktes for råd og vejledning vedr. brug af regionsfunktion samt afklaring af niveau for forespørgsel og henvisningsproces. Ved diagnostisk tvivl anbefales generelt tilsynsrekvisition om second opinion. Dette mhp. at kunne tilbyde en så nuanceret vurdering som muligt.
Regionsfunktioner i Afdeling for Depression og Angst
Kontakt kan gå via de respektive sekretariater i Afdeling for depression og angst
Kan kontaktes for råd og vejledning vedr. brug af regionsfunktion samt afklaring af niveau for forespørgsel og henvisningsproces.
Psykiatristaben
Tobias Abell Nielsen
AC-planlægger
Telefon: 3056 4586
Nøgletal
Drift
Driftsudgifter: 2,3 mia. kroner
Antal fuldtidsstillinger: 2.924 (per 01/01/24)
Tallet er opgjort på baggrund af antal fuldtidsstillinger (i de kliniske afdelinger + Psykiatristaben+ driftsafdeling i AUH P.), ekskl. timelønnede og medarbejdere på orlov.
Antal senge: 535 (per 01/01/24)
Ambulante-, virtuelle- og udekontakter: 338.743 (2023)
Personer i kontakt: 32.352 (2023)
Psykiatrien i Region Midtjylland har i alt 535 sengepladser, som er fordelt på de forskellige afdelinger.
Her kan du se en oversigt over fordelingen af disse sengepladser på afdelingerne:
Sengepladser
Aarhus (Skejby)
Retspsykiatrisk Afdeling
- Retspsykiatrisk Sengeafsnit 1: 16
- Retspsykiatrisk Sengeafsnit 2: 16
- Retspsykiatrisk Sengeafsnit 3: 16
- Retspsykiatrisk Sengeafsnit 4: 16
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
- Sengeafsnit 1 for Skolebørn: 8
- Sengeafsnit 2 for Unge: 11
- Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser, Børn og Unge: 14
Afdeling for Depression og Angst
- Sengeafsnit 4: 24
- Sengeafsnit 5: 24
- Sengeafsnit 6 for Spiseforstyrrelser, Voksne: 16
- Sengeafsnit 9: 24
Afdeling for Psykoser
- Sengeafsnit 7: 24
- Sengeafsnit 8 Akut: 13
- Sengeafsnit 8 Rehabilitering: 11
- Sengeafsnit 10: 24
Herning (Gødstrup)
- Sengeafsnit 2 for Psykoser: 28
- Sengeafsnit 3 for Affektive Lidelser: 28
- Sengeafsnit 4 for Unge: 5
- Sengeafsnit 5 (Psykiatrisk Akutmodtagelse): 11
- Sengeafsnit 6 (De rehabiliterende pladser): 16
Holstebro
Horsens
- Sengeafsnit O1: 23
- Sengeafsnit O2: 16
- Sengeafsnit O3: 12
Randers
- Sengeafsnit S1: 14
- Sengeafsnit S2: 14
- Sengeafsnit S3: 14
- Rønde: Ingen sengeafsnit
Silkeborg (Psykiatriens Hus)
- Akut Døgntilbud: 12
Skive
- Ingen sengeafsnit