Fakta om afdelingen

Regionspsykiatrien Horsens har hovedfunktionen i voksenpsykiatri og ældrepsykiatri for kommunerne Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder.

Afdelingen består af:

Derudover er der tilknyttet to senge til den visiterede modtagelse.

Afdelingen varetager postgraduate uddannelsesforløb for læger inden for psykiatrispecialet med både I-, H1- og H2-forløb, samt speciallægeuddannelsen i almen medicin. Læger under uddannelse i geriatri er i fokuseret ophold i afdelingen.

Du kan se de aktuelle uddannelsesforløb i afdelingens uddannelsesprogrammer.

Se også afdelingens hjemmeside til patienter og pårørende.

Undervisning, konferencer og kurser

Uddannelse er vigtig for os. Derfor prioriterer vi undervisning højt bl.a. ved:

  • Undervisning hver onsdag fra kl. 13–15 – herunder klinikker med patientdeltagelse og journal clubs
  • PSE-undervisning månedligt
  • Korte oplæg hver fredag af 15 minutters varighed. Lægerne tager på skift et spændende dilemma, case eller artikel med til drøftelse
  • ECT-konference hver torsdag.

Vi forventer, at alle læger deltager i undervisningen.

Middags- og behandlingskonferencer fungerer som læringsfora, hvor vi drøfter relevante kliniske problemstillinger.

Under din ansættelse som uddannelseslæge deltager du i obligatoriske kurser. Hvis du ønsker at deltage i øvrige relevante kurser eller konferencer, skal du aftale det med din funktionsleder og cheflægen.

Organisering

Uddannelsesansvarlig ledende overlæge

Thea Færch Grønfeldt

Telefon: 7847 5076

Mail: theafaer@rm.dk

Uddannelseskoordinerende yngre læge

Daniel Barrit

Mail: danbar@rm.dk

Cheflæge

Lene Høgh

Telefon: 2481 2577

Mail: leehoe@rm.dk 

Hjemmeside

Arbejdsopgaver og -tilrettelæggelse

Klinik

Du bliver introduceret til klinikken af en erfaren kollega og resten af personalet. Du har selvstændig funktion i form af patientsamtaler og -forløb med god mulighed for at søge hjælp hos en mere erfaren læge.

Stuegang

Ved for-stuegang gennemgår vi patienterne. Som udgangspunkt deltager den speciallæge, der er tilknyttet afsnittet. Patienterne fordeles mellem de stuegangsgående læger efter kompetence og efter, hvilke patientkategorier den enkelte uddannelseslæge har særligt fokus på jf. den individuelle uddannelsesplan. Der er mulighed for supervision efter behov.

Tværfaglig konference

I klinikkerne er der ugentlige konferencer med deltagelse af forskellige faggrupper, hvor vi diskuterer patientforløb. Her vil du præsentere dine egne patienter og modtage supervision og faglig sparring.

Vagtfunktion

I forvagtfunktionen er du med til at visitere og modtage akutte patienter og akutte tilsyn. Uden for almindelig dagtid er der desuden forefaldende arbejde på sengeafsnittene. Du vil få træning i håndteringen af et bredt udvalg af akutte psykiatriske problemstillinger og blive fortrolig med den praktiske anvendelse af psykiatriloven.

ECT

Du vil foretage ECT-behandlinger, når du er blevet oplært og har fået bemyndigelse til selvstændigt at foretage dem.

Psykoterapi

Som led i den obligatoriske grunduddannelse i psykoterapi skal du varetage superviserede psykoterapiforløb. Vi tilbyder dig supervision på både individuel kognitiv og psykodynamisk terapi. Vi tilbyder også deltagelse som co-terapeut i kognitiv gruppeterapi og psykoedukationsgruppe, hvor der gives individuel supervision på den rolle, man har i gruppen.

Din introduktion

Inden du starter i Regionspsykiatrien Horsens, modtager du din vagtplan og et personligt introduktionsprogram, som du skal følge de første par uger. Du vil også blive tilmeldt obligatoriske kurser.

Du får tildelt en uddannelsesvejleder, og din første vejledersamtale fremgår af dit introduktionsprogram. Ved det første vejledermøde udarbejder I en individuel uddannelsesplan.

Vi tilstræber, at du har den samme uddannelsesvejleder under hele dit forløb, men du kan potentielt få vekslende kliniske vejledere.

Forskning

Du vil få mulighed for at lave forskningstræningsopgave i samarbejde med AUH.

Der vil eventuelt være mulighed for at arbejde med:

  • kvalitetssikringsarbejde
  • udfærdigelse af kliniske retningslinjer og instrukser.

Som led i undervisningen forventer vi, at du deltager i litteraturkonferencer.

Uddannelsesmiljø

Vi prioriterer uddannelse højt i det kliniske arbejde i hverdagen, bl.a. med fokus på Struktureret Klinisk Observation.

Der er mulighed for supervision både på sengeafsnit og i klinikker hos speciallæge eller dennes stedfortræder.

I vagten vil den kliniske vejledning foregå ved bagvagt/beredskabsoverlæge. Der er fast supervision af den afgående forvagt efter morgenkonferencen.