I praktik som socialrådgiver
Psykiatrien i Region Midtjylland har enkelte praktikpladser til socialrådgiverstuderende, både i voksenpsykiatrien og i børne- og ungdomspsykiatrien. Her kommer du til at arbejde sammen med forskellige faggrupper i et inspirerende læringsmiljø, som giver store muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Er du interesseret i psykiatrien som praktiksted skal du kontakte studievejlederen på dit uddannelsessted, som har en oversigt over de godkendte praktiksteder.
Arbejdsopgaver
Som socialrådgiver i Psykiatrien spiller du en central rolle i at skabe værdi for den enkelte patient. Dit arbejde går ud på at sikre, at sociale forhold bliver taget i betragtning under den psykiatriske udredning og behandling.
Arbejdsopgaver for en socialrådgiver i Psykiatrien vil ligge inden for to hovedområder:
Social screening
- Gennemføre en social screening af den enkelte
patient ved kontakt til psykiatrien mhp. at sikre
iværksættelse af relevant støtte til patienten. - Kontinuerligt at holde sig ajour med relevante
støttemuligheder, lovgivning og juridiske afgørelser.
Tværsektorielt samarbejde
- Agere tovholder for den enkelte patient i
sektorovergange. - Samarbejde med den enkelte patient ift. at
koordinere, sikre og vedligeholde kontakten til
relevante samarbejdspartnere og myndigheder
omkring konkrete patienter.


Få indblik i Psykiatriens dagligdag
Du kan følge med på Psykiatriens Instagram profil Psykiatriens Ansigter, hvor vi giver et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i Psykiatrien.
Profilen bliver ofte styret af vores medarbejdere, der viser deres arbejdsdag. Du kan genbesøge deres takeovers under vores højdepunkter.
Helene er socialrådgiver i Psykiatrien
Helene fortæller om hvorfor hun har valgt at være socialrådgiver i Psykiatrien og hvordan hendes hverdag ser ud.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Se et psykiatrisk sengeafsnit
Her kan du se en video af, hvordan et psykiatrisk sengeafsnit ser ud. Videoen er optaget en tidlig morgen, inden personalet møder ind til dagvagten kl. 07.00 på Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser i Viborg.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.