Om klinikken

På Sengeafsnit 6 (S6) behandler vi patienter, der lider af: 

  • Spiseforstyrrelser 
  • Depression eller angst. 

Vi har også patienter med andre psykiske diagnoser og komorbiditeter. Der er i alt plads til 16 patienter, og vi har ingen overbelægningspladser. 

Sengeafsnittet ledes af: 

  • Overlæge Kirsten Keller Kjer
  • Ledende ergoterapeut Dana Ahmad Abdollah. 

Vores tværfaglige team består af ca. 45 ansatte fordelt på følgende faggrupper: 

  • Sygeplejersker
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Ergoterapeuter
  • Socialrådgivere
  • Læger
  • Psykologer
  • Diætist
  • Fysioterapeut
  • Sekretær. 

Fysiske rammer 

Afsnittet har en spisestue, hvor vores patienter med spiseforstyrrelser spiser sammen. Vi har også stationer til spisning på gangen for patienter, der ikke kan spise med andre. 
Afsnittet er lukket, men uden skærmning. 

Få indblik i Psykiatriens dagligdag

Du kan følge med på Psykiatriens Instagram profil Psykiatriens Ansigter, hvor vi giver et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i Psykiatrien.

Profilen bliver ofte styret af vores medarbejdere, og du kan genbesøge deres takeovers under vores højdepunkter.

Arbejdsopgaver 

Da patientgruppernes behov og diagnoser er forskellige, tilpasser vi behandlingen til. Patienter får tilknyttet et en behandler og tre-fire miljøpersonale. Det gør, at vi står sammen som et team om patienten, der er fælles om opgaven. 

Vores primære fokus er altid patienten, og vi arbejder sammen om at skabe den bedst mulige behandling. Arbejdsopgaverne er varierede og består bl.a. af:  

  • Støtte til at strukturere hverdagen og udføre daglige aktiviteter
  • Justering af medicin og behandling tilpasset deres behov
  • Medicinadministration
  • Observation
  • Samarbejde med pårørende
  • Dokumentation
  • Miljøterapeutiske aktiviteter som spil, kreative fællesaktiviteter og samtaler. 

Fordi vi har patienter med spiseforstyrrelser, fylder de somatiske arbejdsopgaver mere på vores afdeling – især ved indlæggelse. For patienter med spiseforstyrrelser er der et særligt fokus på: 

  • at normalisere spisning gennem fem daglige spisemøder (tre hovedmåltider og to mindre måltider), hvor vi observerer patienterne. 
    nedbringe motion 
  • gruppebehandling – vi tager dog højde for lavt funktionsniveau eller svær komorbiditet og kan i særlige tilfælde lave individuelle tilpasninger
  • samtaler, der øger patienternes forståelse for deres adfærd og mønstre, og hvordan disse kan ændres
  • somatiske undersøgelser som måling af blodtryk, puls og blodsukker.

Vi samarbejder med Hormon- og Knoglesygdomme på AUH om de spiseforstyrredes somatiske tilstande. En læge fra afsnittet kommer hos os en gang om ugen. Hvis patienterne er akut dårlige, bliver de indlagt hos dem. 

Trivsel og tryghed

Arbejdsmiljø

Sengeafsnit 6 er en arbejdsplads, hvor trivsel og samarbejde prioriteres højt. Vi arbejder aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø. Der er en god tone og vi er ordentlige over for hinanden.  

Ledelsen stræber efter en åben og tilgængelig tilgang, selv i pressede perioder. Det er okay at stille spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om. Vi vil gerne have en kultur, hvor det er naturligt at søge hjælp og sparring. 

Vi er et nyt afsnit, der er oprettet i 2024, hvor medarbejderne har indflydelse og arbejder sammen om at skabe en god arbejdsplads. 

Der er ingen overbelægningspladser, hvilket sikrer en stabil hverdag.

Dine kolleger

Der er et rigtigt godt fællesskab blandt personalet. Vi har et festudvalg der står for at planlægge større arrangementer. Men der er også mange løbende initiativer til spontane arrangementer blandt personalet.

Du får aldrig et nej, hvis der er noget, du synes er svært og har brug for hjælp til. Vi vil sammen med dig forsøge at skabe en fælles forståelse af problemet og undersøge hvilke mulige løsninger der er. Du bliver en del af et team, hvor alle brænder for patientgruppen og arbejdet med dem. 

Introduktionsforløb 

Vi introducerer dig til arbejdspladsen, kolleger og dine opgaver som ny medarbejder. Du får et grundigt introprogram med:

  • Kurser og undervisning 
  • En mentor, som vil hjælpe dig med at komme godt i gang 
  • Tilbud om supervision af din opgaveløsning 
  • Introsamtaler med ledelsen ved opstart samt efter 1, 3 og 6 måneder.  

Dette sikrer, at du føler dig godt klædt på til at tackle hverdagens opgaver.

Work-life-balance

Vi arbejder for at skabe en god balance mellem arbejde og fritid. Du har blandede vagter, som kan være dag- og aftenvagter eller dag- og nattevagter. Der er weekendvagter ca. hver tredje weekend. 

Du har mulighed for at angive dine vagtpræferencer, som vi vil efterkomme, hvis det er muligt. Vi fokuserer på at minimere overarbejde. 

Løn 

Vi tilbyder løn i henhold til overenskomst. 

Muligheder for faglig udvikling

Vi tilbyder en række muligheder for faglig udvikling og læring: 

  • Obligatoriske introduktionskurser, inkl. deeskalering
  • Supervision hver anden uge uden ledelsens deltagelse, hvor der drøftes cases og udfordringer
  • Temadage med fokus på arbejdsmiljø og faglige emner som psykopatologi og behandling af spiseforstyrrelser
  • Tværfaglige konferencer og interne morgenmøder med vidensdeling
  • Årlig MUS (medarbejderudviklingssamtale)
  • Årlig temadag. 

Find kurser og uddannelser

Psykiatriakademiet.rm.dk er vores digitale kursuskatalog og uddannelsesunivers. Her kan du også finde inspirationshistorier, hvor du kan møde medarbejdere og høre om deres karriereveje i Psykiatrien.

På Psykiatriakademiet kan du dykke ned i introduktionssporene for de forskellige faggrupper.

Er du sygeplejestuderende?

Som sygeplejestuderende kan du med fordel deltage i Psykiatrifaglig Sommersymposium og få viden om specialerne i Psykiatrien. Det er også en mulighed for at starte dit netværk i Psykiatrien. Og hvem ved, måske giver det dig interesse i et studiejob hos os?

Ledige jobs

Du kan se alle ledige jobs i Psykiatrien her: