Om afsnittet

Sengeafsnit O3 i Regionspsykiatrien Horsens er et alment lukket sengeafsnit – opstartet 1. sep. 2024. Vi tager imod patienter over 18 år med alle former for psykiatriske lidelser, som har behov for et lukket behandlingsmiljø. Det kan f.eks. være psykiatriske lidelser som:

Sengeafsnit O3 ledes af:

  • Ledende overlæge Pernille Gabel
  • Oversygeplejerske Thomas Brodersen.

Vi har en varieret personalesammensætning i alle aldre og erfaringstrin:

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Sekretær
  • Socialrådgiver
  • Fysioterapeuter
  • Ergoterapeuter
  • Social- og sundhedsassistenter.

Arbejdsopgaver

Som medarbejder på Sengeafsnit O3 vil du få en alsidig hverdag præget af teamwork og patientkontakt. Arbejdsopgaverne inkluderer blandt andet:

  • Psykiatrisk sygepleje og behandling
  • Planlægning og koordinering af patientforløb
  • Tværfagligt internt samarbejde
  • Eksternt samarbejde med f.eks. ambulant behandler, bostøtte, kommune, bosted, patientens egen læge
  • Dokumentation med udgangspunkt i psykopatologiske observationer.

Vi tilbyder patientstyret indlæggelse og lægger vægt på at skræddersy behandlingsforløb, der passer til den enkelte patients livssituation og ønsker. Med både farmakologiske og nonfarmakologiske tilgange arbejder vi for at sikre værdighed i patienternes liv og har et tæt samarbejde med de aktører, der er vigtige i deres hverdag.

Inddragelse af pårørende

Pårørende spiller ofte en vigtig rolle i patientens behandling, og vi opfordrer til pårørendesamtaler, når patienten giver samtykke. Vi afholder pårørendemøde i Regionspsykiatrien Horsens hver måned, hvor der er plads til at stille alle de spørgsmål, man har som pårørende. Samtidig kan man indbyrdes få drøftet de frustrationer og problemer, det kan give at være pårørende til en psykisk syg.

Fysiske rammer

Sengeafsnittet er beliggende i Regionspsykiatrien Horsens (indgang K ved Regionshospitalet) med 12 sengepladser. Patienterne bor på enkeltstuer med eget bad og toilet, og har adgang til både gårdhave og opholdsrum. Patienterne har desuden mulighed for at benytte sig af terapirum, motionsrum og sanserum.

For personalet er der personalerum og fælleskontor, der giver gode muligheder for samarbejde og vidensdeling.

Få indblik i Psykiatriens dagligdag

Du kan følge med på Psykiatriens Instagram profil Psykiatriens Ansigter, hvor vi giver et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i Psykiatrien.

Profilen bliver ofte styret af vores medarbejdere, og du kan genbesøge deres takeovers under vores højdepunkter.

Trivsel og tryghed

Arbejdsmiljø

Vi lægger vægt på et sundt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter og respekterer hinanden. Personalet deltager aktivt i at skabe det gode arbejdsmiljø og bidrager til løbende forbedringer. Der er en høj grad af tillid mellem ledelse og medarbejdere, og der er fokus på at anerkende og inddrage alles kompetencer. Der er en tydelig forventningsafstemning mellem medarbejder og leder.

For at understøtte medarbejdernes trivsel, har vi bl.a.:

  • Tre årlige personaledage for hele personalet
  • Ugentlig fælles supervision
  • Onboarding-samtaler
  • Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
  • Mentorordninger.

Vi afholder desuden "Forbedringstorsdag", hvor kvalitetsnetværket mødes hver 14. dag for at forbedre arbejdsgange og løse komplekse udfordringer i fællesskab.

I hele Regionspsykiatrien Horsens arbejder vi meget med selvagens, dvs. evnen til at bruge en selv og ens personlige kompetencer i tilgangen til arbejdet og andre mennesker.

Sikkerhed er en prioritet for både ledelsen og medarbejderne, og vi arbejder efter en model for sikkerhed, der er rammen for tryghed og sikkerhed for ansatte i behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland. Vi har et kontinuerligt fokus på arbejdsmiljøet, og medarbejdere kan få støtte af arbejdsmiljørepræsentanter og deeskaleringsinstruktører. Vi tilbyder kurser og træning i deeskalering og skånsom magtanvendelse.

Dine kolleger

Vi er et lille sted, hvor vi arbejder på tværs af klinikker og sengeafsnit i tæt kollegialt fællesskab. Oplæring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og vi hjælper hinanden i opgaveløsningen.

Introduktionsforløb

Nyansatte modtager et grundigt introduktionsforløb, der indebærer:

  • Onboardingprogram og mentorordning, som giver mulighed for gradvis oplæring
  • Fokus på løbende udvikling og tilpasset introduktion, så der er plads til at være ny.

Formålet er at sikre dig en tryg start, hvor der er plads til både spørgsmål og læring.

Work-life-balance

Vi prioriterer, at der er tilstrækkelige ressourcer i afsnittet, og ser på hvordan medarbejderens og afsnittets behov kan forenes. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, og vi har flere modeller for weekendvagter. Vi garanterer også tre ugers sammenhængende sommerferie i skolernes ferieperiode.

Ved sygdom eller fravær vurderer vi, om vi skal inddrage vikarbureau, men prioriterer faste afløsere for at sikre stabilitet for både patienter og personale.

Vi tilbyder desuden adgang til leasede biler ved kursusdeltagelse.

Løn

Løn fastsættes ud fra kompetencer og overenskomst.

Muligheder for faglig udvikling

Vi vil gerne støtte op om alle udviklingsmuligheder og kurser, som gør det muligt for dig at styrke dine kompetencer i dit arbejde. Vi har løbende udvikling, som en del af:

  • Supervisioner og tavlemøder
  • Konferencer
  • Temadage og forbedringsaktiviteter såsom "Forbedringstorsdag" hver 14. dag.

Du vil også blive tilbudt en årlig medarbejdersudviklingssamtale (MUS) med fokus på bl.a. dine kompetencer og faglige udvikling.

Herudover er der mange kurser og uddannelser tilgængelige via Psykiatriakademiet, der kan bidrage til din faglig profil.

Karriere

Vi vil gerne støtte dig i din karrieremål. Du kan f.eks. blive nøgleperson inden for områder som kvalitet, EPJ eller undervisning. Sygeplejersker kan søge specialuddannelsen i psykiatri eller tage en forbedringsvejlederuddannelse.

Find kurser og uddannelser

Psykiatriakademiet.rm.dk er vores digitale kursuskatalog og uddannelsesunivers. Her kan du også finde inspirationshistorier, hvor du kan møde medarbejdere og høre om deres karriereveje i Psykiatrien.

På Psykiatriakademiet kan du dykke ned i introduktionssporene for de forskellige faggrupper.

Er du sygeplejestuderende?

Som sygeplejestuderende kan du med fordel deltage i Psykiatrifaglig Sommersymposium og få viden om specialerne i Psykiatrien. Det er også en mulighed for at starte dit netværk i Psykiatrien. Og hvem ved, måske giver det dig interesse i et studiejob hos os?

Ledige jobs

Du kan se alle ledige jobs i Psykiatrien her: