Om teamet
Velkommen til Team for OCD og Angstlidelser i Psykiatriens Hus i Silkeborg, hvor du bliver en del af en tværfaglig og lærerig arbejdsplads.
Vi udreder og behandler voksne over 18 år med symptomer på:
Oversygeplejerske Bjarne Yde er leder for teamet.
Vi er et team på fire faste psykologer og en læge én dag om ugen.

Hvad er Psykiatriens Hus?
Psykiatriens Hus i Silkeborg er et unikt samarbejde mellem Region Midtjylland og Silkeborg Kommune, der skaber grobund og sikkerhed i det gode forløb for mennesker med psykisk sårbarhed. Du finder os i en separat bygning ved Regionshospitalet Silkeborg (Indgang H).
Fysiske rammer
I Psykiatriens Hus har de fleste eget kontor. Vi har en hyggelig café, hvor du kan købe dagens ret til frokost. Kaffe og frugt er gratis, så du kan holde energiniveauet oppe.
Arbejdsopgaver
Som behandler i Team for OCD og Angstlidelser, arbejder du bl.a. med:
- Behandling af angst og OCD – individuelt og i gruppe. Behandlingen tager primært afsæt i kognitiv adfærdsterapi
- Behandling af PTSD, primært med EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing)
- Supervision
- Udredning.
Vi har et samarbejde med vores kolleger i Viborg/Skive om en særlig model for PTSD-behandling: "Intensiv PTSD-behandling på 6 dage". Vi indgår også i forskningsprojekter.
Du vil ofte inddrage pårørende, fordi de kan være en støtte for patienten. De kan hjælpe med at fortælle os:
- hvordan patienten plejer at være, når vedkommende har det godt
- forløbet op til, at patienten har fået en henvisning til os
- særlige forhold i patientens opvækst, som teamet skal være opmærksomme på.
Vi mødes ugentligt til behandlingskonference til sparring om patienthåndtering mm., og hvor vi også benytter lejligheden til at tjekke ind hvordan alle har det.


Få indblik i Psykiatriens dagligdag
Du kan følge med på Psykiatriens Instagram profil Psykiatriens Ansigter, hvor vi giver et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i Psykiatrien.
Profilen bliver ofte styret af vores medarbejdere, og du kan genbesøge deres takeovers under vores højdepunkter.
Trivsel og tryghed
Arbejdsmiljø
Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi lægger stor vægt på et positivt arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel. Det tværfaglige samarbejde sikrer, at vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper om patientbehandlingen, hvilket styrker teamet omkring hvert enkelt patientforløb.
Vores arbejdsmiljø omfatter:
- Faste personalemøder hver måned, hvor medarbejderne orienteres og inddrages i beslutningsprocesserne
- Medarbejdere deltager i arbejdsgrupper, hvor de i samarbejde med ledelsen bidrager til planlægning og udvikling
- En arbejdsmiljøgruppe på tværs af Regionspsykiatrien Midt, hvor Psykiatriens Hus også er repræsenteret
- Hvert team har en arbejdsmiljørepræsentant.
Dine kolleger
Du bliver en del af et team, hvor vi er fælles om patienterne. Der er en koordinator, som står for en del af den daglige planlægning.
Hver 6. torsdag holder vi cafémøde fra kl. 8.15 - 8.45 i caféen i Psykiatriens Hus. Her deltager både regionale og kommunale ansatte. På mødet:
- præsenterer vi nye medarbejdere
- kan et team kort præsentere deres behandlingstilgang
Vi har en samarbejdskultur, der baseres på tillid under ansvar. Samtidig forventer vi, at du dedikerer dig til dialektisk adfærdsterapi som den grundlæggende behandlingsmetode.
Vi lægger også vægt på et tæt samarbejde mellem behandlere og ledelsen, hvor mange beslutninger tages i fællesskab. Samtidig er vi en del af et hus med stærke personlige relationer.
Introduktionsforløb
Vi sørger for at introducere dig godt til dine opgaver som ny medarbejder. Du får støtte til at udføre dit arbejde på bedste vis af både din leder og resten af teamet.
Du får et grundigt introprogram med:
- Kurser og undervisning
- Deltagelse i ambulante samtaler med dine kommende kolleger
- En mentor, som vil hjælpe dig med at komme godt i gang
- Tilbud om supervision af din opgaveløsning
- Introsamtaler med ledelsen ved opstart samt efter 1, 3 og 6 måneder.
Work-life-balance
Din arbejdstid vil være på hverdage i dagtimerne.
Der er mulighed for hjemmearbejde i begrænset omfang efter aftale med din leder, hvor du f.eks. kan lave dokumentation, holde videosamtaler, telefonmøder eller lignende.
Du får stor selvstændighed til at udføre dit arbejde, og der er gode muligheder for at tilrettelægge din arbejdstid, så den passer sammen med privatlivet (inden for rimelighedens grænser). Mange af vores ansatte med små børn udnytter muligheden for at have tidlige eller sene arbejdsdage, så de kan få det til at fungere med deres familieliv.
Som ledere og medarbejdere skal vi kunne diskutere noget der er vanskeligt det ene øjeblik og så spise frokost sammen kl. 12, for vi sidder ikke alene og spiser frokost.
Personaleforening og personalegoder
Du kan blive en del af Personaleforeningen På Tværs i Psykiatriens Hus, der afholder både faglige, sportslige, sociale og underholdende arrangementer. Personaleforeningen er særlig for samarbejdet i Silkeborg, og er for både regionalt og kommunalt ansatte i Psykiatriens Hus.
Region Midtjyllands ansatte har desuden mulighed for udnytte en række personalegoder som f.eks. bruttolønsordninger, fitness-aftaler og ferieboliger.
Løn og ansættelse
Vi tilbyder konkurrencedygtig løn i henhold til overenskomst samt lokale individuelle aftaler. De fleste medarbejdere er fastansatte, medmindre der er tale om f.eks. et barselsvikariat.
Muligheder for faglig udvikling
Vi har stor fokus på nødvendigheden af, at du skal være uddannet i de metoder, vi bruger i behandlingen.
Du kan f.eks. blive tilbudt uddannelse i:
- EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing)
- PE (Prolonged Exposure)
- Supervision
- Udredning (PSE (Present State Examination), SCID-5, DIVA og andet)
Derudover sparrer vi fagligt med hinanden hele tiden i det daglige. Vi har også faste mødefora, der understøtter vores samarbejde såsom teammøde, medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og temadage. Samtidig spiller den løbende dialog i hverdagen en meget stor rolle i at sikre et tæt og effektivt samarbejde.
Forskning
Vi indgår i to forskningsprojekter:
- TMS til OCD-patienter i regionsfunktion
- TMS til EMDR-patienter.
Jeg ser kurser og efteruddannelse som en faglig investering. Når vi sender nogen på kursus i noget, de skal kunne løse, så giver det en faglighed men også jobtilfredshed i at vide, at man kan dét, man er ansat til at lave. Det er forskellen på at være dygtig og at være meget dygtig.


Find kurser og uddannelser
Psykiatriakademiet.rm.dk er vores digitale kursuskatalog og uddannelsesunivers. Her kan du også finde inspirationshistorier, hvor du kan møde medarbejdere og høre om deres karriereveje i Psykiatrien.
På Psykiatriakademiet kan du dykke ned i introduktionssporene for de forskellige faggrupper.
Er du sygeplejestuderende?
Som sygeplejestuderende kan du med fordel deltage i Psykiatrifaglig Sommersymposium og få viden om specialerne i Psykiatrien. Det er også en mulighed for at starte dit netværk i Psykiatrien. Og hvem ved, måske giver det dig interesse i et studiejob hos os?
Ledige jobs
Du kan se alle ledige jobs i Psykiatrien her: