Om afsnittet

Afsnit A1 er et sengeafsnit, der behandler patienter med affektive lidelser, herunder:

Ledelse og personalegruppe

Sengeafsnit for Affektive Lidelser A1 ledes af:

  • Oversygeplejerske Laura Friis Bertelsen
  • Ledende overlæge Erik Feldbæk Nielsen 

Vi har en tværfagligt sammensat personalegruppe, der inkluderer: 

  • Overlæge 
  • Sygeplejersker 
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Rengøringsassistenter
  • Socialrådgiver
  • Sekretær. 

Derudover uddanner vi specialpsykologer, læger, sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever. Vores personale spænder fra nyuddannede til medarbejdere med over 40 års erfaring. Alle faggrupper deltager ligeligt og aktivt i den daglige pleje af patienterne.

Fysiske rammer

På afsnittet har vi plads til 17 patienter. Hver patient har en enestue med eget toilet og bad.

Afsnittet er midlertidigt placeret i en pavillon pga. byggeri af Ny Psykiatri i Viborg, men vi forventer at flytte tilbage til vores faste afsnit i foråret/sommeren 2025. Her bliver der plads til 14 patienter i forbedrede fysiske rammer. 

Arbejdsopgaver

Vi arbejder efter kontaktpersonsprincippet, hvor hver patient får tildelt tre faste kontaktpersoner ved modtagelsen. Som kontaktperson er du ansvarlig for: 

  • At etablere relation til patienten og evt. pårørende
  • Administrative opgaver relateret til patienten
  • Tilbyde daglige samtale med personalet
  • Deltagelse i stuegang
  • Planlægning af udskrivelse mm.

Udover pleje- og behandlingsopgaver har vi en række administrative opgaver, som alle i personalegruppen deltager i. Disse opgaver kan f.eks. være: 

  • Indberetning til den nationale depressionsdatabase
  • Modtagelse, udredning og behandling af patienter
  • Kvalitativ dokumentation og udskrivelsesplanlægning mm.

Derudover forventer vi, at alt personale er med til at hjælpe patienterne med at overholde husorden og følge den planlagte handlingsplan.  

En del patienter har desuden udfordringer som misbrug af alkohol eller rusmidler eller sociale problemer som f.eks. økonomi, bolig og arbejdsløshed. Vi behandler både frivilligt indlagte patienter og patienter under tvang. Vi arbejder aktivt med at nedbringe brugen af tvang i overensstemmelse med psykiatriloven og Safewards-interventioner. 

Vores patienter er ofte indlagt i en kort periode til afklaring af deres affektive tilstand eller opstart af medicinsk behandling, ECT- eller TMS-behandling. Indlæggelsestiden varierer fra få timer til flere uger afhængigt af patientens behov. Vi involverer så vidt muligt pårørende i behandlingsforløbet, hvis patienten ønsker det. 

Få indblik i Psykiatriens dagligdag

Du kan følge med på Psykiatriens Instagram profil Psykiatriens Ansigter, hvor vi giver et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i Psykiatrien.

Profilen bliver ofte styret af vores medarbejdere, og du kan genbesøge deres takeovers under vores højdepunkter.

Trivsel og tryghed

Arbejdsmiljø

På Sengeafsnit A1 prioriterer vi sikkerhed og arbejdsmiljø højt. Vi arbejder aktivt på at forbedre både personale- og patientsikkerheden gennem kontinuerlig træning og supervision. Vi har også:

  • Refleksion og faglig sparring både i dag- og aftenvagterne, hvor det er muligt at drøfte svære situationer eller få vendt noget, du er i tvivl om.
  • Personalemøder hver måned, hvor vi arbejder med konflikthåndtering, kvalitetssikring og ensretning af arbejdsgange.
  • Supervision, hvor du deltager i det omfang, det er muligt.
  • Årlig temadag, hvor alle deltager, det kan f.eks. omhandle arbejdsgange, arbejdsmiljø eller andre relevante emner.
  • Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) med henblik på at øge din trivsel.

Dine kolleger

Du kommer ikke til at stå alene, og der vil altid være mulighed for at hente hjælp ved kolleger eller evt. på anden afdeling, hvis det er nødvendigt. Ingen dage er ens, men vi hjælper hinanden, og der er plads til at grine sammen i dagligdagen. 

Vi har også et aktivt socialt miljø med årlige arrangementer som julefrokost. Derudover er der små interessegrupper, som mødes til aktiviteter som f.eks. padel eller foredrag. 

Introduktionsforløb

Som ny medarbejder på Sengeafsnit A1 vil du deltage i et introduktionsprogram, der strækker sig over en måned. Du får tilknyttet en mentor og vil følge en erfaren kollega, så du kommer vidt omkring på afsnittet, inden du stille og roligt bliver tilknyttet som fast kontaktperson og tæller med i normeringen.

Derudover får nye medarbejdere også undervisning i f.eks. dokumentation, Hamilton score, Førstehjælp, Brandkursus osv. 

Work-life-balance

Vi arbejder i to vagtlag (dag/aften eller dag/nat) med 8-timers vagter, og vi har fri hver anden weekend. Vi forsøger at tilrettelægge vagtplanen, så den passer bedst muligt til dine ønsker, og det er næsten altid muligt at bytte vagter.

Løn og ansættelse 

Vi tilbyder løn i henhold til overenskomst samt lokale individuelle aftaler. 

Muligheder for faglig udvikling

Find kurser og uddannelser

Psykiatriakademiet.rm.dk er vores digitale kursuskatalog og uddannelsesunivers. Her kan du også finde inspirationshistorier, hvor du kan møde medarbejdere og høre om deres karriereveje i Psykiatrien.

På Psykiatriakademiet kan du dykke ned i introduktionssporene for de forskellige faggrupper.

Er du sygeplejestuderende?

Som sygeplejestuderende kan du med fordel deltage i Psykiatrifaglig Sommersymposium og få viden om specialerne i Psykiatrien. Det er også en mulighed for at starte dit netværk i Psykiatrien. Og hvem ved, måske giver det dig interesse i et studiejob hos os?

Ledige jobs

Du kan se alle ledige jobs i Psykiatrien her: