Om teamet
Team for Vurdering og Udredning i Viborg er indgangen til al ambulant, elektiv udredning og behandling i Viborg og Skive. Vi arbejder som generalister og tager imod patienter over 18 år med alle diagnoser, samtidig med at vi er specialister inden for udredning på tværs af alle psykiatriske lidelser.
Team for Vurdering og Udredning ledes af:
- Oversygeplejerske Anna Kirstine Goul
- Ledende overlæge Hannah Linde.
Teamet består af et ligeværdigt og tværfagligt samarbejde mellem:
- Læger
- Lægesekretærer
- Psykologer
- Sygeplejersker.
Fysiske rammer
Teamet holder til i en nyrenoveret bygning ved Søndersø i Viborg, hvor omgivelserne er lyse og indbydende.
Arbejdsopgaver
Vi varetager en række forskellige arbejdsopgaver, der giver mulighed for både faglig sparring og variation i dagligdagen. Nedenfor er en oversigt over de centrale opgaver:
- Du ser to-tre patienter dagligt.
- Ofte arbejder du sammen med en kollega om samme patient, hvilket giver mulighed for faglig sparring og støtte i dokumentationen.
- Dokumentation og andre administrative opgaver, men der er balance mellem disse og de mere patientorienterede opgaver.
- Udredningsarbejde på flere niveauer.
Patientforløbene drøftes dagligt på tværfaglige konferencer, hvor det besluttes, hvad næste skridt skal være, og hvilken behandler, der skal følge patienten videre. Ved at træffe beslutningerne i fællesskab når teamet frem til de bedst mulige løsninger for hver enkelt patient.
Pårørende opfordres til at deltage aktivt i samtalerne og betragtes som en vigtig del af behandlingsforløbet.
Det vigtigste for mig er, at jeg kan få lov til at være nysgerrigt undersøgende sammen med patienten, de pårørende og mine fagligt meget kompetente kolleger for at kunne henvise til det bedst mulige patientforløb.


Få indblik i Psykiatriens dagligdag
Du kan følge med på Psykiatriens Instagram profil Psykiatriens Ansigter, hvor vi giver et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i Psykiatrien.
Profilen bliver ofte styret af vores medarbejdere, og du kan genbesøge deres takeovers under vores højdepunkter.
Trivsel og tryghed
Arbejdsmiljø
Hos os vægtes trivsel og tryghed højt. Vi har f.eks.:
- Ugentlige informationsmøder med fast punkt om trivsel, hvor det er muligt at dele eventuelle udfordringer.
- Daglige tværfaglige konferencer, som bruges flittigt til sparring og læring på tværs af faggrupper.
- Kort ugentlig undervisningssession, hvor alle i teamet har mulighed for at dele deres viden og erfaringer.
- Månedligt personalemøde, hvor vi bl.a. ser på balancen af arbejdsopgaver og ressourcer.
Når vi deltager i patientsamtaler sammen, kan vi desuden bede hinanden om spejling og konstruktiv feedback, som kan forbedre vores praksis og samarbejde yderligere.
Dine kolleger
Vi har en omsorgsfuld tilgang til hinanden, og der er fokus på at skabe et arbejdsmiljø, hvor man kan trives og have det sjovt.
Teamet har en kultur præget af åbenhed og nysgerrighed, hvor vi interesserer os for hinanden. Vi er fagligt stolte, men lægger samtidig vægt på en uhøjtidelig atmosfære.
Teamet ledes ud fra en flad struktur, hvor synlig ledelse, tillid og læringsorientering vægtes højere end kontrol.
Introduktionsforløb
Vi sørger for, at der bliver taget godt imod vores nye kolleger. Nye medarbejdere får et grundigt introprogram med:
- Kurser og undervisning
- En mentor, som vil hjælpe dig med at komme godt i gang
- Tilbud om supervision af din opgaveløsning
- Introsamtaler med ledelsen ved opstart samt efter 1, 3 og 6 måneder.
Work-life-balance
I Team for Vurdering og Udredning værner vi om en god balance mellem arbejdsliv og fritid.
Alle medarbejdere arbejder i dagvagter på hverdage, og i tidsrummet mellem kl. 9-15 er hele teamet til stede.
Vi afholder jævnligt sociale aktiviteter, såsom gåture, spilleaftener og festlige sammenkomster, som bidrager til et stærkt socialt fællesskab og trivsel i teamet.
Muligheder for faglig udvikling
I teamet er der rige muligheder for både faglig og personlig udvikling. Efter samtaler og konferencer deler vi viden om hinandens stærke sider, hvilket fremmer faglig vidensdeling og udvikling. Teamet har desuden et højt fagligt niveau, og der lægges stor vægt på ordentlighed over for både patienter og kolleger.


Find kurser og uddannelser
Psykiatriakademiet.rm.dk er vores digitale kursuskatalog og uddannelsesunivers. Her kan du også finde inspirationshistorier, hvor du kan møde medarbejdere og høre om deres karriereveje i Psykiatrien.
På Psykiatriakademiet kan du dykke ned i introduktionssporene for de forskellige faggrupper.
Er du sygeplejestuderende?
Som sygeplejestuderende kan du med fordel deltage i Psykiatrifaglig Sommersymposium og få viden om specialerne i Psykiatrien. Det er også en mulighed for at starte dit netværk i Psykiatrien. Og hvem ved, måske giver det dig interesse i et studiejob hos os?
Ledige jobs
Du kan se alle ledige jobs i Psykiatrien her: