Vejledning
Følgende skabeloner (word-filer) udfyldes i samarbejde mellem hovedvejlederen og uddannelseslægen og bruges som dokumentation for samtalen.
- Individuel uddannelsesplan (bruges til alle vejledersamtaler)
- Inspirationsark til vejledningssamtaler (giver inspiration til drøftelse af de 7 læge roller)
- Introduktionssamtale (giver overblik over obligatoriske emner)
- Justeringssamtale (giver overblik over obligatoriske emner)
- Evalueringssamtale (giver overblik over obligatoriske emner)
Skemaerne introduktionssamtale, justeringssamtale eller evalueringssamtale bruges som obligatorisk checkliste for den pågældende samtale.
Aftaler fra samtalen skrives ind i skema "individuel uddannelsesplan", som uploades til uddannelseslæge.dk.
Elektronisk 360° feedback er et evaluerings- og udviklingsværktøj, hvor uddannelseslægen systematisk får kendskab til, hvordan andre kolleager opfatter vedkommendes kompetencer i de fire ud af de syv lægeroller henholdsvis kommunikator, leder/administrator, samarbejder og professionel.
Det overordnede formål med 360° feedback er, at uddannelseslægen får feedback og kendskab til styrkesider og fokus på, hvor der er udviklingspotentiale.
Hvordan fungerer Elektronisk 360° feedback
Data indsamles ved, at uddannelseslægen inviterer en række relevante samarbejdspartnere, som oplever, hvordan vedkommende fungerer i daglig praksis, til at besvare et spørgeskema. Spørgeskemaet består af 50 spørgsmål vedrørende de fire lægeroller. Samarbejdspartnere er både andre uddannelseslæger og speciallæger, plejepersonale, psykologer, socialrådgivere og sekretærer.
Besvarelserne fra de forskellige respondentgrupper samles automatisk i en elektronisk feedbackrapport, der bidrager til at facilitetere uddannelseslægens læringsproces gennem en systematisk og kvalificeret feedback.
Feedbackrapporten danner grundlag for afholdelse af en feedbacksamtale, hvor uddannelseslægen modtager individuel feedback fra en uddannet feedbackfacilitator på afdelingen. På baggrund af samtalen udarbejdes en udviklingsplan med fokusområder for uddannelseslægens videre uddannelsesforløb.
Hvordan gøres det i Psykiatrien i Region Midtjylland?
I Psykiatrien i Region Midtjylland skal alle læger under deres uddannelse have 360° feedback. Her får de én i løbet af introduktionsstilling, på andet og fjerde år af hoveduddannelsen.
Alle uddannelseslæger skal løbende tilbydes karrierevejledning af deres hovedvejleder og/eller den uddannelsesansvarlige overlæge på den afdeling, hvor vedkommende er ansat.
I starten af den lægelige videreuddannelse (KBU- og introduktionsuddannelse) har karrierevejledning stort fokus på specialevalg, mens karrierevejledning under hoveduddannelse har mere fokus på karriereønsker og -muligheder efter endt speciallægeuddannelse.
Afklaring via nettet
Hvis vejledningen ikke fører til en afklaring vedr. et fremtidigt karriereforløb, kan du få karrierevejledning ved det regionale Videreuddannelsessekretariat (VUS) og/eller ved Lægeforeningen:
- Karrierevejledning via VUS
- Karrierevejledning via Lægeforeningen
- Vejledning om karrierevejledning (Retsinformation)
På Videreuddannelsessekretariatets hjemmeside findes faglige profiler for alle specialer, som beskriver det enkelte fags indhold og arbejdsmetoder samt væsentlige krav til interesser, talenter og personlige kvalifikationer for læger, der ønsker at uddanne sig i specialet.
Evaluering
Formålet med 3-timers møderne er at give alle uddannelseslæger mulighed for i fællesskab at drøfte uddannelsesmiljøet på egen afdeling samt udvikle konstruktive idéer og konkret planlægge, hvad de som enkeltpersoner og som gruppe kan gøre for at optimere kvaliteten af den lægelige videreuddannelse. Af de fremkomne forslag kan der også være behov for hjælp til gennemførsel – eksempelvis fra afdelingsledelsen eller hospitalsledelsen.
På baggrund af 3-timers mødet og et fælles lægemøde udarbejdes i samarbejde med afdelingsledelsen og uddannelsesteamet en handleplan for de aftalte initiativer og tiltag.
Deltagere i 3-timers møderne
Alle afdelingens uddannelseslæger skal deltage. Det er op til den enkelte afdelingsledelse at beslutte, om vikarer og yngre læger i andre stillinger kan deltage. Afdelingslæger deltager som udgangspunkt ikke i møderne.
Det tilstræbes at arbejdet tilrettelægges således, at der gives mulighed for deltagelse for så mange uddannelseslæger som muligt.
Det er også op til den enkelte afdelingsledelse at afgøre, om mødet afholdes i normal dagarbejdstid eller udenfor arbejdstid med efterfølgende afspadsering.
Forberedelse
-
Fastsættelse af dato: Mødelederen aftaler sammen med uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) og den uddannelsesansvarlige overlæge (UAO) tidspunkt for afholdelse af 3-timers møde, som afholdes i oktober, november eller december. Varighed af mødet er samlet 3 timer.
-
Valg af mødeleder: det er oftest UKYL, der er mødeleder. Er UKYL afdelingslæge udpeger UAO en uddannelseslæge som mødeleder.
-
Kick-off: Uddannelseskoordinerende overlæger (UKO) afholder hvert år i september kick-off til 3-timers møde for nye mødeledere, der herved klædes på til opgaven.
-
Andre aftaler: Der fastlægges endvidere datoer for ”fælles lægemøde” (alle afdelingens læger) og ”opfølgnings- og aftalemøde" (mødeleder, uddannelsesteam og cheflæge).
Afholdelse af 3-timers mødet
-
Mødet afholdes efter fast skabelon. UKO tilsender alle mødeledere materiale til anvendelse ved 3-timers møderne.
Opfølgning
-
Fælles lægemøde for alle afdelingens læger, 2-3 uger efter 3-timersmødet er afholdt. Her fremlægges uddannelseslægernes forslag til handleplan som diskuteres og prioriteres. Mødelederen laver herefter et udkast til den endelige handleplan.
-
Opfølgnings- og aftalemøde holdes med deltagelse af mødeleder, UKYL, uddannelsesansvarlig overlæge og cheflæge. Her drøftes mødeleders udkast til handleplan, og den endelige handleplan aftales.
-
Mødeleder sender kopi af
-
Den endelige handleplan til den uddannelsesansvarlige overlæge og cheflæge.
-
Uddannelseslægernes forslag til handleplan og den endelige handleplan til de uddannelseskoordinerende overlæger.
-
Sundhedsstyrelsens inspektorordning har til formål at bidrage til kvalitetssikring og – udvikling af den lægelige videreuddannelse på de enkelte uddannelsesgivende afdelinger. Dette skal ske gennem formidling af råd og erfaringer samt forslag til ændringer i arbejdstilrettelæggelse og uddannelsesmiljø.
Besøget imødeses derfor altid som en god mulighed for at gøre status på den lægelige uddannelse i afdelingen og på baggrund heraf iværksætte tiltag med henblik på at gøre uddannelsen og uddannelsesmiljøet endnu bedre.
- Håndbog for inspektorbesøg (via sst.dk)
- Inspektorordning for alle lægelige uddannelsessteder (via sst.dk)
- Seneste inspektorrapporter (via sst.dk)
- Vejledning for inspektorbesøg til afdelinger i Psykiatrien Region Midt (åbner PDF)
Evaluering af uddannelsesstedet foregår gennem uddannelseslæge.dk, og er en vigtig del af uddannelsen. Den bruges til at udvikle og forbedre uddannelsen både lokalt på de enkelte afdelinger samt på et bredere hospitalsplan. Den sikrer således, at der kan sættes endnu bedre strukturerer og systemer op for at skabe de bedste uddannelsesmiljøer og i sidste ende uddannelser og læger.