14.05.2024

Katherine Musliner er ph.d. i psykiatrisk epidemiologi, lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og forsker ved Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. 

Bevillingen udbetales over de næste fem år og gør det muligt for hende at etablere en forskningsgruppe, der skal undersøge genetiske- og miljøbetingede forhold bag psykiatriske diagnoser.  

Næsten 50 procent af de patienter, som behandles i psykiatrien i Danmark, har mere end én psykiatrisk diagnose. Patienter, som har en alvorlig psykiatrisk diagnose, fx skizofreni, bipolar lidelse eller svær depression, er også mere tilbøjelige til at udvikle somatiske lidelser som hjertekarsygdomme, blodtryksforstyrrelser og diabetes end den øvrige befolkning.

Når der er flere diagnoser til stede hos en enkelt person, kaldes det for komorbiditet. Hvorfor komorbiditet statistisk set er særlig udtalt hos mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, har forskningen ikke noget detaljeret svar på.  

Man kan konstatere, at det er sådan – ligesom statistikkerne også viser, at mennesker med alvorlig psykisk sygdom i snit lever 10-19 år kortere end den øvrige befolkning i Danmark – men det samspil af genetik og miljøfaktorer, der ligger bag, er endnu langtfra kortlagt. Det er netop det, Katherine Musliners forskning beskæftiger sig med. 

– Selvom årsagerne til psykiatriske lidelser som fx skizofreni og svær depression langt hen ad vejen stadig er ukendte, ved man, at genetiske risikofaktorer spiller en rolle, fortæller Musliner og uddyber:

– Hidtil har hovedparten af de genetiske studier inden for dette felt haft fokus på én lidelse ad gangen - men den undersøgelsesmåde tager ikke højde for det komplekse netværk af komorbiditet, som kendetegner virkelighedens verden, når vi taler om alvorlige psykiske sygdomme. Derfor vil vi gå lidt anderledes til værks for at søge forklaringer på komorbiditet i forbindelse med psykiatriske lidelser.

Katherine Musliners forskningsgruppe vil analysere store mængder anonymiserede data fra patienter med en række forskellige psykiske lidelser. Det er bl.a. data fra Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister og fra iPsych-projektet – hvor sidstnævnte ser på genetiske faktorer bag autisme, ADHD, skizofreni, bipolar sygdom og depression. Der vil også indgå data fra en række offentlige danske registre, som har med familieforhold og socioøkonomiske forhold at gøre. 

– På den måde håber jeg, vi kan være med til at kaste mere lys over en række spørgsmål, som også har med forebyggelse at gøre, fortæller Musliner: 

– Det kunne fx være af stor betydning, hvis vi på et tidligt tidspunkt ved hjælp af en analyse kunne se, om en person, der har fået en psykiatrisk diagnose, er i særlig risiko for at udvikle en hjertekarsygdom eller en blodtrykslidelse. I så fald kan vi måske gribe ind med tidlig forebyggelse.