Organisation

MED-organisationen:

Du kan kontakte HMU’s formandskab, hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til HMU.

Formand for HMU

Hospitalsdirektør

Tina Ebler

Mail: tinebl@rm.dk

Telefon: 2785 4484

Næstformænd for HMU

FTR

Henrik Ørskov Larsen

Mail: henrilse@rm.dk

Telefon: 2094 2571

TR

Peder Appel Würtz

Mail: peder.wuertz@psykiatrien.rm.dk

Telefon: 2177 8789

Kontaktperson for spørgsmål vedr. HMU

Kim Centio

Psykiatristaben

Specialkonsulent

Mail: kim.centio@ps.rm.dk

Telefon: 2933 5766

Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i HMU Psykiatrien
den 20. februar 2023 kl. 12:00
i Frokoststuen/Tårnet, Tingvej 11, 2. tv, 8800 Viborg

 


Sagnr.: 1-13-3-83-22

1. Frokost og velkomst (12.00-12.30)

Sagsfremstilling


Beslutning

Tina Ebler bød velkommen til mødet. Præsentationsrunden foregik under punkt 3.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-83-22

2. Godkendelse af dagsorden og referater (12.30)

Det indstilles, at HMU

  • godkender dagsorden for mødet
  • godkender vedlagte referat

Sagsfremstilling


Beslutning

HMU besluttede, at

  • godkende dagsorden for mødet
  • godkende referat fra mødet den 8. december 2022.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-83-22

3. Bordet rundt - succeshistorier 2022 og hvad vil jeg gøre mere af i 2023? (12.30-13.20)

Det indstilles, at HMU

  • alle fortæller om succeshistorier, som man har oplevet i 2022 samt hvad man vil gøre mere af i 2023


Sagsfremstilling

Alle kommer til orde og alle fortæller kort om sine successer i 2022. Derudover hvad man vil gøre mere af i 2023. Punktet er uden for referat.


Beslutning

HMU besluttede

  • at dele succeshistorier
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-83-22

4. Pause (13.20-13.30)

Sagsfremstilling


Beslutning

.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-1-135-22

5. Senioraftaler i Psykiatrien (13.30-14.00)

Det indstilles, at HMU

  • orienteres om indgåelse af senioraftaler i Psykiatrien
  • kommer med input til brug af senioraftaler ud fra fastholdelsesperspektiv

Sagsfremstilling

Med afsæt i Livsfasepolitikken er det blandt andet muligt at indgå senioraftaler. Psykiatrien er en attraktiv arbejdsplads, uanset hvilken livsfase medarbejdere befinder sig i og med afsæt i Region Midtjyllands Livsfasepolitik, kan der blandt andet indgås aftale for seniorer.


Medarbejdere og nærmeste leder kan indgå konkrete lokale aftaler gennem hele ansættelsesperioden. Det kan særligt være relevant for seniorer, begrundelsen herfor er forskellige, men tager typisk udgangspunkt i ønsket om at fastholde erfarne medarbejders kompetencer i balance med senior medarbejderens ønske til fortsat tilknytning til arbejdspladsen.


Der vil blive givet en orientering om brug af senioraftaler i Psykiatrien, herunder omfang og indhold i senioraftalerne. Der arbejdes med flere forskellige tiltag for at rekruttere og fastholde medarbejdere i Psykiatrien og seniorer spiller en stor rolle heri. Der ønskes derfor input til brugen af senioraftaler eller lignede i fremtiden.




Beslutning

HR chef Dorthe Pinnerup holdt oplæg om seniorordninger via slides. Der henvises til disse.


Senioraftaler indgås ud fra en fælles dialog, hvor den enkeltes ønsker sammenholdes med det den lokale ledelse vurderer som muligt. Der vil altid være tale om en konkret vurdering. Ens mulighed for at indgå i en senioraftale vil ikke være faggruppebestemt.


En senioraftale kan bestå af mange forskellige elementer. For eksempel nedsat tid i en periode, mulighed for hjemmearbejde etc.


Medarbejderes arbejdsvilkår qua deres stillinger vil være forskellige og dermed vil der også være forskellige muligheder for at indgå senioraftaler.


Puljens størrelse var i 2022 på 5.722.798 kr. Psykiatriens andel af disse midler var på 438.951 kr.


Man har ret til fem selvbetalte seniordage om året.


HMU havde efterfølgende følgende input til HR:

  • HR opfordres til at lave et dokument, som tydeligt giver et overblik over muligheden for senioraftaler, og som kan kommunikeres videre


  • Muligheden for senioraftaler er en vigtig del af fastholdelse og rekruttering. Det gør det muligt for den enkelte at se sig ansat i psykiatrien i længere tid. Det er desuden vigtigt at det er tilgængeligt for alle faggrupper – og også opleves tilgængeligt. Nogle kan opleve at det er svært at opnå en senioraftale. Det er derfor vigtigt at få synliggjort muligheden samt at man fra ledelsens side gerne vil understøtte at der findes denne mulighed. Dette har HL desuden drøftet med afdelingsledelseskredsen


  • Vigtigt at få signaleret at man har ret til dialogen om en senioraftale når man fylder 60 år. Der er også vigtigt at kigge på de mange forskellige muligheder som man har.


HMU besluttede

  • at tage orienteringen til efterretning
  • at komme med input til HR – herunder opfordring til, at der udarbejdes et overblik over mulighederne for at indgå senioraftaler, som også kan kommunikeres videre
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-74-25-23

6. Robust Psykiatri - onboarding af nye medarbejdere (14.00-14.35)

Det indstilles, at HMU

  • tager orientering om status på implementeringen af fælles koncept for onboarding af nye medarbejdere til efterretning.

Sagsfremstilling

Elisabeth Brix Westergaard præsenterer punktet.


Den 1. november 2022 besluttede AL-kredsen, at Psykiatrien hurtigst muligt skal implementere Hospitalsenhed Midts koncept for onboarding af nye medarbejdere, tilpasset Psykiatrien. Konceptet bygger på Hospitalsenhed Midts flerårige erfaringer med arbejdet på deres hospital.


I november og december er implementeringen af konceptet påbegyndt i RP Midt, som en prøvehandling.


I løbet af vinteren og foråret afholdes der opstartsmøder med de øvrige afdelinger, hvor funktionslederne, afdelingsledelsen samt en udvalgt medarbejder fra hvert afsnit er invitereret med. Her introduceres til konceptet og den digitale understøttelse.


Udbredelse af konceptet for onboarding


Lægerne er i første omgang ikke en del af konceptet. I løbet af 2023 vil der derfor blive arbejdet med, at få konceptet tilpasset denne faggruppe.


Ligeledes er udvikling af et koncept for onboarding af funktionsledere samt studerende i proces.


Beslutning

Tina Ebler introducerede til punktet. Efterfølgende holdt Elisabeth Brix Westergaard oplæg om onboarding i Psykiatrien. Der henvises til slides.


Konceptet er inspireret af brugen af onboarding hos Hospitalsenhed Midt (HEM). Onboarding indføres i Psykiatrien ud fra følgende principbeslutninger, som er vedtaget af afdelingsledelseskredsen i november 2022:


  • Vi implementerer Hospitalsenhed Midt’s onboardingsprincipper – tilpasset Psykiatrien.
  • Vi investerer ressourcer i projektet – det gælder såvel Psykiatristaben som afdelingerne.
  • Vi anvender Emply onboarding. Emento App’en kan fortsat benyttes.


Det betyder konkret at:

  • Alle medarbejdere tilbydes en preboardingsamtale
  • Der afholdes min. 4 samtaler med nærmeste leder
  • Alle tildeles en mentor
  • Den nye ansatte holdes ude af normeringen - man trapper langsomt ansvaret op
  • Der udpeges en onboardingansvarlig


Onboarding understøttes bl.a. ved at mails sendes automatisk til både nyansatte, leder og mentor.


Der er tale om en standardisering og systematisering, som sikrer at der kan tilbydes god onboarding også selvom der sker udskiftning af personale.


Mentor er en erfaren kollega fra samme afsnit. Denne følger med den nyansatte i den førte periode og skal bidrage til den nyansattes trivsel. Man skal være aktiv og opsøgende.


I nuværende koncept er der pt. ikke tænkt oplæring af mentorer ind eller udspecificering af konceptet ift. de enkelte faggrupper. Der laves en opsamling af erfaringerne i efteråret 2023. Der kan man overveje om der er behov for ændringer.


Konceptet er inspireret af HEM’s erfaringer, og er tilpasset psykiatrien - bl.a. via dialoger med ledere og medarbejdere således at det bliver et koncept, som taler ind i psykiatriens forhold.


Onboarding konceptet handler om at indføre en række minimumstandarder, som forpligter den enkelte afdeling til at arbejde kontinuerligt med at få den nye medarbejder til at blive en del af "holdet" – også på den lange bane.


HMU besluttede

  • at tage orienteringen til efterretning
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-83-22

7. Pause (14.35-14.45)

Sagsfremstilling


Beslutning

.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-83-22

8. Økonomi og regnskab 2022 (14.45-14.55)

Det indstilles, at HMU

  • tager orienteringen til efterretning
  • drøfter regnskabsresultatet

Sagsfremstilling

Der henvises til vedlagte bilag.

Beslutning

Tina Ebler gennemgik slides. Jf. disse.


Det fremgår at de psykiatriske afdelinger til sammen har et større merforbrug, som særligt skyldes brugen af vikarer og bl.a. udgifter til anvendelse af sikkerhedspersonale. Der har i afdelingerne været fokus på at få nedbragt merforbruget. Merforbruget i år vil blive dækket af midler på de centrale puljer. En stor del af disse midler har været midlertidige midler, som det ikke har været muligt at forbruge i 2022. Samlet set betyder det, at Psykiatrien ender med et merforbrug på ca. 5 mio. kr.


HMU ønskede at der fremover, når punktet drøftes på HMU, sker en præcisering af, hvad der indgår i budgetpunmtet centrale midler, HL, Psykiatristab etc. Gerne opdelt i procenter.


HMU besluttede

  • at tage orienteringen til efterretning
  • at budgetpunktet med centrale midler etc. uddybes fremover
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-83-22

9. Orientering fra seneste RMU møde (14.55-15.05)

Det indstilles, at HMU

  • tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Der har senest været ordinært RMU møde 19. januar 2023. Der gives en mundtlig orientering om bl.a. vikarforbrug og sundhedsaftalen.


De væsentligste informationer fra RMU-mødet til videreformidling til HMU’erne er desuden:

  • RMU havde en temadrøftelse om udviklingen i vikarforbruget og tiltag rettet mod at reducere brugen af eksterne vikarer. Input fra mødet bringes videre til de forestående politiske dialoger om emnet, og der følges op senere med mere kommunikation om det interne vikarkorps VRM.


  • Der blev aftalt en revision af Region Midtjyllands politik for vold og krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. RMU drøftede i den sammenhæng også tilgangen til at imødekomme begrundede ønsker om at undlade efternavne på ID-kort. Der kommunikeres herom til ledelses- og MEDsystemet, når koncernledelsen har forholdt sig til et forslag til kommunikationen om mulighederne for at undlade efternavn på navneskilte.


  • Det beskrevne forslag til plan for inddragelse af MED-systemet i budgetprocessen blev godkendt, og HMU-formandskaberne anmodes om at være opmærksomme på de beskrevne tidspunkter for inddragelse af HMU'erne.


  • RMU fik en orientering om debatoplæg vedrørende Sundhedsaftalen 2024-2027. Bemærkningerne på mødet viderebringes.


Dagsordener og referater kan ses i First Agenda og på hjemmesiden: http://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/medhjemmeside/regions-medudvalget/dagsordner/


Beslutning

Tina Ebler gav en orientering om seneste RMU møde. På mødet var der bl.a. fokus på vikarforbruget.


Derudover drøftede man brugen af navneskilte. I den forbindelse drøftede man også muligheden for at undlade at ens efternavn fremgår af navneskilte og adgangskort.


Derudover var der en drøftelse af HMU’erne inddragelse i de kommende budgetforhandlinger. HMU og LMU’erne vil af HMU sekretariatet blive orienteret om processen for Psykiatrien.


Derudover drøftede RMU den kommende Sundhedsaftale. HMU bemærkede at der bør være fokus på kommunernes forskellige tilgange ift. de tilbud, som kommunerne tilbyder nogle borgere, som også er eller har været i et psykiatrisk behandlingsforløb.


HMU besluttede

  • at tage orienteringen til efterretning.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-83-22

10. Aktuelle byggerier (15.05-15.10)

Det indstilles, at HMU

  • tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Der gives en kort mundtlig status på aktuelle byggerier i Psykiatrien

Beslutning

Tina Ebler orienterede om seneste nyt.


Byggeriet i Skejby er pt. ved at komme i udbud. I Viborg er man ved at få styr på tegningerne og planerne, hvorefter budgetprocedure igangsættes. Horsens kører efter planen og efter budgettet.


HMU besluttede

  • at tage orienteringen til efterretning.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-83-22

11. Eventuelt og evaluering (15.10-15.15)

Det indstilles, at HMU

  • drøfter eventuelt
  • evaluerer mødet

Sagsfremstilling

Dette er formelt sidste HMU møde for 2021-2023 HMU. Det håbes at det nye HMU kan konstitueres på mødet den 30. marts

Beslutning

Eventuelt: Intet til eventuelt


Evaluering: Fint med runden. Det bør overvejes, om det skal tages til referat næste gang.

Tilbage til toppen
Revideret 27-06-2022