Organisation

MED-organisationen:

Du kan kontakte HMU’s formandskab, hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til HMU.

Formand for HMU

Hospitalsdirektør

Tina Ebler

Mail: tinebl@rm.dk

Telefon: 2785 4484

Næstformænd for HMU

FTR

Henrik Ørskov Larsen

Mail: henrilse@rm.dk

Telefon: 2094 2571

TR

Peder Appel Würtz

Mail: peder.wuertz@psykiatrien.rm.dk

Telefon: 2177 8789

Kontaktperson for spørgsmål vedr. HMU

Kim Centio

Psykiatristaben

Specialkonsulent

Mail: kim.centio@ps.rm.dk

Telefon: 2933 5766

Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i HMU Psykiatrien
den 6. februar 2024 kl. 13:30
i Ekstraordinært HMU

 


Sagnr.: 1-13-3-83-23

1. Godkendelse af dagsorden (13.30-13.30)

Det indstilles, at HMU

  • godkender dagsorden for mødet

Beslutning

Tina Ebler bød velkommen til det ekstraordinære møde og til Jannie Falk Bjerregård, som efterfølgende kort præsenterede sig selv.


HMU besluttede

  • at godkende dagsorden
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-83-23

2. Høring af forslag om tilpasning af sengekapaciteten i Psykiatrien i Region Midtjylland (13.30 - 14.55)

Det indstilles, at HMU

  • drøfter høringsforslag og afgiver bemærkninger til høringsforslaget
  • at formandskabet efterfølgende udarbejder det endelige høringssvar på baggrund af bemærkninger fra HMU

Sagsfremstilling

Vedlagte forslag beskriver den første af flere planlagte justeringer af sengekapaciteten i Psykiatrien i Region Midtjylland. Forslaget sigter mod at adressere nogle af Psykiatriens udfordringer, optimere kapacitetsudnyttelsen og fremme samarbejde på tværs af afdelingerne i AUH Psykiatrien. Der henvises til bilag.


Jævnfør nedenstående tidsplan for høringen i MED:


Forventet tidspunkt

Aktivitet

Onsdag den 10. januar kl. 11.00

Fremsendelse af høringsmateriale til berørte LMU'er og HMU

Onsdag den 31. januar kl. 12.00

Frist for LMU'er til at indsende input til kim.centio@psykiatrien.rm.dk. Input sendes efterfølgende samlet til HMU til orientering inden mødet.

Tirsdag d. 6. februar kl. 13.30 – 14.30

Ekstraordinært HMU møde (videomøde)


Formandskab godkender endeligt høringssvar efterfølgende

Tirsdag den 13. februar

Hospitalsledelsen behandler høringssvarene og træffer endelig beslutning


Beslutning

Jakob Paludan introducerede til punktet og påpegede baggrunden for forslaget – herunder den nationale beslutning om at reducere antallet af særlige pladser, hvilket svarer til en besparelse på 9 millioner, og derfor kræver kapacitetstilpasninger. Han understregede vigtigheden af at se bredere på alle patientgrupper, herunder behovet for at adskille voksne indlagte fra børn og unge på spiseforstyrrelsesområdet.


Forslaget inkluderer også en opfordring til at bryde med den traditionelle opfattelse af, at patienter enten er ADA- eller AFP-patienter, da der i praksis er mere overlap. Jakob påpegede desuden en tendens til en "dem og os" tankegang blandt nogle. Denne tankegang skal brydes, idet vi udgør en fælles Psykiatri. HMU har en vigtigt opgave med at sikre dette.


På et senere HMU-møde skal det drøftes, hvordan vi forstår MED-aftalen i sådanne høringer. Høringssvar fra FOA udtrykte utilfredshed med, at MED-aftalen ikke var overholdt i processen. Hospitalsledelsen kan ikke genkende dette. Det kan skabe unødig uro ved at inddrage for tidligt. De berørte afdelingsledelser har dog været inddraget og medarbejdere og ledere inddrages via MED høringen, som har varet tre uger. Hospitalsledelsen vil tage høringssvar og HMU's bemærkninger i betragtning inden den endelige beslutning.


HMU havde følgende bemærkninger til forslaget:


  • Enighed om nødvendigheden af ændringer.
  • Træthed blandt kolleger grundet gentagne organisatoriske ændringer, bekymring for fastholdelse og rekruttering.
  • Forslag om at begrænse antallet af berørte medarbejdere om muligt.
  • Anbefaling om at bevare vellykkede tværfaglige samarbejder for at minimere omorganisering og bevare eksisterende samarbejdsrelationer.
  • Løfte om en struktureret proces efter beslutning, med fokus på at støtte berørte medarbejdere og klæde funktionsledere på.
  • Bekymring om patientperspektivet og vigtigheden af at have et bredt fokus på alle patientgrupper.
  • Fokus på stærk rehabilitering og forbedret kommunikation med kommunerne.
  • Ønske om dialog i beslutningsprocessen.
  • Behov for at flytte implementeringsprocessen til efter sommerferien for patienternes og medarbejdernes skyld.
  • Ønske om svar på spørgsmål og forslag fra høringsfasen, samt adressering af de faglige bekymringer.


Andre overvejelser og bemærkninger inkluderede:

  • Dobbeltdiagnoser holdes uden for dette forslag, da der skal tænkes løsninger for alle afdelinger i Psykiatrien.
  • Sundhedskommissionens forslag kan påvirke organiseringen.
  • Intet ønske om at forringe FACT.


HMU besluttede:

  • at afgive bemærkninger til høringssvaret, som endeligt udarbejdes af næstformænd
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-83-23

3. Eventuelt (14.55-15.00)

Det indstilles, at HMU

  • drøfter eventuelt

Beslutning

Intet.

Tilbage til toppen
Revideret 27-06-2022