Introduktionsmateriale og -program

Introduktionsprogrammet tilpasses den enkelte læge ud fra dennes erfaring og kan omfatte bl.a.:

• Introduktion til lægearbejdet og til arbejdsgangene i afsnittet samt til psykiatriloven.
• Generel orientering om afdelingens struktur, uddannelsesprogram, konferencer samt arbejdstidsplan og procedure ved sygemelding.
• Introduktion til EPJ og e-Dok, til hjertestopbehandling, ECT og til somatisk behandlergang.
• Introduktion til NIP-depression.
• Introduktion til arbejdsmiljø- og til tillidsmandssystemet.
• En planlagt følgevagt, herunder introduktion til alarmsystemet samt deltagelse ved ECT-behandling.
• Påbegyndelse af konflikthåndteringskursus.
• En planlagt første vejledningssamtale med uddannelsesvejlederen.

Ved skift fra forvagts- til bagvagtslaget skal reservelægen træffe aftale med den faste lægegruppe i Modtagelsen om introduktion til bagvagtsopgaverne og følge med en bagvagt for praktisk introduktion.

Vagtvejledning findes på hospitalets intranet (kan kun ses internt), instrukser findes i e-dok.

Obligatoriske kurser og uddannelsesforløb

Kurser

Ved ansættelse i H-stilling tilmeldes H1-lægen automatisk til de specialespecifikke kurser, der påbegyndes tidligt i hoveduddannelsesforløbet og forventes at løbe over 2 år med i alt 30 kursusdage. H1-lægen skal selv ansøge afdelingen om refusion af udgifter i forbindelse med kursusafholdelse andetsteds i landet.

H1-lægen er selv ansvarlig for tilmelding til kursus i ledelse og administration (LAS 2) inden for 1. halvår og for orientering af vagtplanlægger.

Læs mere om de forskellige kurser og tilmelding til disse.

Se generelt uddannelsesprogram og logbog.

Forskningskursus

Forskningsvejleder udpeges efter aftale med den uddannelsesansvarlige overlæge.
H1-lægen skal ved introduktionssamtalen med forskningsvejleder aftale plan for forskningsforløbet, der skal godkendes af postgraduat klinisk lektor og påbegyndes inden for 2 år.

Forskningskursus består af 10 dages forskningsmetodologikursus. H-lægen skal selv tilmelde sig. Kurset består aktuelt af to dele, startende med et tredages generelt forskningskursus. 

Det efterfølgende specialespecifikke forskningskursus udbydes af Psykiatrisk Selskab. Det kan erstattes af et firedages overbygningskursus udbudt af Aarhus Universitet, eller af andre relevante forskningskurser på landsplan, der passer ind i det påtænkte forskningsprojekt.

Relevante kurser kunne være enkelte ph.d.-kurser udbudt af Aarhus Universitet eller Aalborg Psychiatric Summer School, PSE-kursus, kursus i epidemiologi eller registerforskning og må aftales med forskningsvejlederen.

Derudover består kurset af 10 dages forskningstræning, dvs. konkret arbejde med forskningsopgaven, der således kun kan være af et begrænset omfang, f.eks. i form af et kvalitetssikringsprojekt.

Det samlede kursusforløb skal først være opnået i H2-ansættelsen (kompetence 37 og 38).

H-læger, der har erhvervet ph.d. eller doktorgrad, skal ikke gennemgå forskningskursus.

Psykoterapeutisk uddannelse

Det psykoterapeutiske uddannelsesforløb fortsætter under H-ansættelsen. Såfremt H1-lægen ikke har deltaget i et teoretisk grundkursus under I-forløbet, skal dette gennemføres under H1-forløbet (kompetence 10). Læs beskrivelse af omfanget af den psykoterapeutiske uddannelse.

H1-lægen skal selv fremsende ansøgning om deltagelse i teoretisk kursus i psykoterapi, hvis det ikke er opnået i løbet af I-ansættelsen, samt aftale et psykoterapeutisk forløb med den psykoterapeutisk ansvarlige overlæge.

Der er ved hospitalet mulighed for videreuddannelse inden for det psykoterapeutiske område, både inden for psykodynamisk og kognitiv psykoterapi med fokusskift mellem individuel terapi og gruppeterapi.

Disse forløb lægges bedst efter afsluttede specialespecifikke kurser.

Klinisk vejledning og evaluering

H1-lægen tilknyttes fra starten af ansættelsen et sengeafsnit eller Ambulatoriet for Mani og Depression og modtager klinisk vejledning i enhedens lægegruppe.

Vi har i afdelingen flere forskellige H1-forløb.

For H1-forløbene, der ikke omfatter ansættelse i Silkeborg, skal H-lægen i perioden under ansættelsen i Regionspsykiatrien tilknyttes et distriktspsykiatrisk center, hvor der ud over fortsat kompetencetilegnelse, skal erhverves specielt kompetence 29.

For H1-forløbene, der omfatter 1 år ved distriktspsykiatrien i Silkeborg, er der truffet særlige aftaler vedrørende kompetenceindhentningen.

H1-lægen indgår desuden under ansættelsen i vagten, der er tilknyttet Modtagelsen, og modtager her vejledning af vagtholdet samt de til Modtagelsen tilknyttede læger. Vagtarbejdet kan desuden bringes til klinisk vejledning i den primære lægegruppe, H1-lægen er tilknyttet.

Vejledning gives således af de læger, man arbejder sammen med, og som selv har opnået den pågældende kompetence. Det er væsentligt, at de kliniske vejledere løbende orienterer uddannelsesvejlederen om læringsforløbet.

Læringsstrategierne er gennemgået i Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i psykiatri.

Ved den kliniske vejledning anbefales brug af evalueringsmetoden PQRS.

Som eksempel på struktureret bedømmelse henvises til Mini-Clinical Evaluation Exercise (CEX) og Case-based Discussion (CbD).

Man kan med fordel i forlængelse af en struktureret kollegial bedømmelse gennemføre audit på det skriftlige materiale, herunder den farmakologiske behandling.

Opnåede kompetencer attesteres i logbogen med dato og læselig underskrift samt stempel ud for hver enkelt kompetence.

Logbogen skal afsluttes med stempel og den uddannelsesansvarlige overlæges, alternativt den ledende overlæges læselige underskrift.

Uddannelsesvejleder og uddannelsessamtaler

Uddannelsesvejlederen udpeges af den uddannelsesansvarlige overlæge blandt lægerne ved det sengeafsnit, H1-lægen tilknyttes ved ansættelsen. Ved skift af tjenestested tilstræbes opretholdt samme uddannelsesvejleder medmindre andet er ønsket.

Der anbefales i starten af uddannelsesforløbet uddannelsessamtale én gang om måneden. Hver 3. måned eller hyppigere udfyldes uddannelsesbilagene og der udfærdiges en individuel uddannelsesplan, hvoraf fremgår hvilke uddannelseselementer og kompetencer, der vil blive arbejdet med i den kommende periode.

Uddannelsesbilagene afleveres til uddannelsesansvarlig overlæge til underskrift og drøftelse mellem denne og vejleder.

Læs mere om nødvendigheden af disse planer.

Forud for første samtale anbefales H1-lægen at udfærdige en forløbslinje med kurser og de beskrevne uddannelsesforløb for at skabe sig et generelt overblik over uddannelsesforløbet i afdelingen.

Ved første samtale skabes overblik over kompetencerne i hoveduddannelsen.

Det overvejes hvorledes flere kompetencer kan opnås ved evaluering af en arbejdsopgave. F.eks. vil man med fordel i forlængelse af en struktureret kollegial bedømmelse på en klinisk psykiatrisk undersøgelse (4B) kunne foretage audit på det skriftlige journalmateriale (4A samt 2) samt på den samtidigt udarbejdede behandlingsplan.

Man skal således primært fra starten af ansættelsen være opmærksom på at træffe aftaler om struktureret kollegial bedømmelse og at bringe skriftligt materiale til audit inden for medicinsk ekspert kompetencerne.

Man skal desuden være opmærksom på, at det er nødvendigt fra starten at opbygge et ambulatorie for at kunne have behandlingskontakt i mindst 1 år (kompetence 7) respektive 1-3 år (kompetence 12).

Før midtvejssamtalen skal der være skabt overblik over, om og hvorledes de til uddannelseselementet beskrevne kompetencer kan opnås.

Ved problemer med at opnå kompetencerne eller ved over 10 % fravær skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages, da det midtvejs i forløbet skal konkluderes, hvorledes uddannelsesforløbet kan gennemføres.

Ved afslutningssamtalen drøftes det samlede uddannelsesforløb og H1-lægens slutevaluering.

Den uddannelsesansvarlige overlæge videresender afslutningsevalueringen til den ledende overlæge og udfærdiger en bekræftelse på tidsmæssigt gennemført H1-forløb, der sendes til H-lægen med kopi til Løn- og Personaleafdelingen.