Stillingens formål er at fungere som introduktion for den uddannelsessøgende læge til de i specialet mest almindeligt forekommende forstyrrelser og sygdomme og til specialets specifikke arbejdsform; ansættelsen skal desuden danne grundlag for en evaluering af den uddannelsessøgende læges egnethed til specialet.

I-stillingen består af en ansættelse i 12 måneder. I BUA er der i alt 12 introduktionsstillinger, hvoraf 10 er placeret på de børnepsykiatriske afsnit i Skejby og 2 er placeret i Herning med hver 6 mdr. i hhv. skolebørns- og ungdomspsykiatrien.

Under ansættelsen skal den uddannelsessøgende læge under supervision modtage, diagnosticere og behandle de hyppigst forekommende patientkategorier og deltage i teoretiske kurser. For at erhverve de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer skal der i uddannelsesplanen indgå patientforløb i såvel børnepsykiatrisk som ungdomspsykiatrisk afsnit.

Introduktionslægen indgår desuden i vagtberedskabet. På afsnittene i indgår introduktionslæger som forvagt i døgnvagt på tjenestestedet med en bagvagt i rådighedsvagt fra hjemmet efter kl. 16. I Herning indgår introduktionslægen i dagvagt. 

Læs hele uddannelsesprogrammet for introduktionsuddannelsen her.