Som diætist møder du ofte personer, som ønsker at tabe i vægt. Det er vigtigt at få grundige informationer om den enkeltes tanker om vægttabet og om vægt og spisnings betydning for personens selvopfattelse.

Specielt hvis den person, som henvender sig, er normal eller måske endda undervægtig. Hvis du får mistanke om, at en person er overdrevent optaget af vægt og spisning, bør du råde vedkommende til at kontakte egen læge til en vurdering af, om der er brug for nærmere udredning af en eventuel spiseforstyrrelse. 

Det er vigtigt at spørge ind til, hvilke metoder personen tidligere har anvendt for at reducere sin vægt. Specielt brug af afføringsmidler, overdreven træning og fastekure ofte med efterfølgende ædeflip bør vække din mistanke. Spørg da ind til selvfremkaldte opkastninger. 

Kontakt

Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser

Mail: Skriv sikkert til os via borger.dk
Tlf: 7847 3306